Nyhed, 04.februar 2022

L&F trækker pressemeddelelse fra d. 3. februar tilbage

Den 3. februar udsendte L&F en pressemeddelelse på vegne af æg-sektionen i L&F med overskriften: Forsyningen af danske æg er truet – højere priser er nødvendige

Meddelelsen kunne tolkes som om, at en samlet æg-branche ønsker at fastsætte højere priser på æg. Det ville betyde et brud på konkurrencereglerne. Dette har naturligvis ikke været intentionen, og der er tale om en menneskelig fejl, som Landbrug & Fødevarer beklager.

Pressemeddelelsen trækkes derfor tilbage og Landbrug & Fødevarer beklager, hvis pressemeddelelsen har give anledning til misforståelser.

Jens Skovgård Jensen, formand for ægsektionen i Landbrug & Fødevarer tilføjer:

- Mit budskab kunne tolkes i retning af, at jeg ønskede en ulovlig prisdannelse på æg. Det ville være et klart brud på konkurrencereglerne, og det ønsker jeg selvsagt ikke. Jeg skal være den første til at beklage, at jeg ikke har fået formuleret mig på en korrekt måde.