L&F kæmper for den nordiske linje i antibiotikasag

Danmark skal følge Sverige og Finland, der begge har valgt en anden tolkning end Danmark af den nye EU-forordning om brug af antibiotika til dyr. Begge lande vurderer, at hensynet til at undgå resistens og reducere forbruget går forud for anvisningerne i markedsføringstilladelserne.

Det mener Landbrug & Fødevarer, der lige nu arbejder for at overbevise myndighederne om, at vores nordiske naboer har ret i, at det er en vej frem med en national tolkning af forordningen, og at den også skal gælde i Danmark.

Lavt forbrug

De danske myndigheder har meldt ud, at der ikke er mulighed for at fravige anvisningerne i markedsføringstilladelserne. Det vil ellers være med til at fastholde et lavt forbrug i Danmark, som er hele formålet med forordningen.

- Forordningens helt overordnede hensyn er at reducere antibiotikaforbruget, og at der bruges så lidt antibiotika som muligt. Derfor er det også grundlæggende forkert, at vi står med en lovgivning, der kan få den stik modsatte effekt. Det vil være til skade for alle parter, og når vores nordiske naboer, der har samme tilgang til antibiotika, kan finde råderum i forordningen, så bør vi også kunne i Danmark, siger Trine Vig, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer.

Høringsprocessen omkring den nye forordning begyndte helt tilbage i 2014. Meldingen fra myndighederne har frem til 2020 været, at den ikke ville medføre ændringer i den danske praksis og måde at arbejde på.

- Først i februar 2020 bliver vi orienteret af Fødevarestyrelsen om, at de vil tolke reglerne på den meget restriktive måde. Det er en melding, som kommer meget bag på os, for vi har gennem hele forløbet fået forsikring om, at ordningen ikke vil betyde ændringer i den danske model. Vi gør efterfølgende opmærksom på, at vi mener, der er juridisk råderum for en national tolkning, der berettiger, at man fraviger anvisningerne i markedsføringstilladelserne. Præcis som svenskere og finnerne nu har valgt at gøre. Vi arbejder lige nu med at få en dialog i gang med myndighederne med udgangspunkt i, at der altså er et juridisk råderum i forordningen, som vi selvfølgelig skal udnytte for ikke at ende i en situation, hvor forbruget af antibiotika stiger i Danmark, siger Trine Vig.

Ærgerlig og forundret

Steen Nørgaard Madsen, formand for Landbrug & Fødevarers Veterinærudvalg, er ærgerlig og forundret over, at der nu skal kæmpes for at få lov til at føre den gode danske praksis videre.

- Vi er blandt de lande i verden med en stor og betydelig landbrugsproduktion, der bruger allermindst antibiotika. Det er en status, vi som erhverv har arbejdet på at opnå gennem mange år, og som vi får stor anerkendelse for ude i verden. Så er det så meget desto mere paradoksalt, at vi nu skal bruge en masse kræfter på at få lov til at fortsætte den nordiske praksis, hvor det er dyrlægernes faglighed og kendskab til den enkelte besætning, der er udgangspunktet for behandlingen af dyrene. Det er meget ærgerligt, at vi nu skal slås for at få samme tolkning i Danmark som hos vores naboer, der også ligger med meget lave forbrug, siger Steen Nørgaard Madsen.

Dyrlæger tror på råderum

Landbrug & Fødevarer står langt fra alene med kritikken af den måde, forordningen skal udmøntes i Danmark.

Hanne Knude Palshof, formand for Den Danske Dyrlægeforening, deler bekymringerne for, at danske landbrugsdyr vil få mere antibiotika.

- Det kan sikkert være udmærkede regler, når man ser på EU som helhed, men vi er jo altså klassens duks. Grundlæggende har vi blandt andet ofte en lavere behandlingslængde, så det er et tydeligt problem, som vi også har gjort stærkt opmærksom på – vi har bestemt ikke sovet i timen, siger Hanne Knude Palshof.

Hun håber og fornemmer også, at der kommer en opblødning:

- Vi kan jo se, at reglerne tolkes anderledes i andre lande, så jeg tror, der er basis for, at vi får noget mere råderum.