47 mio. kr. i ekstraordinær støtte bevilget til landmænd
Landbrug & Fødevarer anbefaler at støtten fordeles til alle landmænd og ligeligt til alle hektar landbrugsjord uden en bagatelgrænse.
22 lande i EU har fået bevilget ekstraordinær støtte til landbruget som følge af blandt andet de meget ustabile markedsforhold, der er resultatet af høje priser på rå- og hjælpestoffer, faldende afsætningspriser, eftervirkningerne af covid-19 og den russiske invasion af Ukraine, samt ugunstige klimatiske forhold i form af tørke og oversvømmelser i forskellige dele af EU.
Den samlede pulje udgør en ekstraordinær støtte på i alt ca. 2,46 mia. kr. Heraf går ca. 47 mio. kr. til Danmark.
Det fremgår af EU-Kommissionens kriterier, at midlerne skal fordeles til berørte landmænd i medlemslandene, og det skal ske på baggrund af objektive og ikke-diskriminerende kriterier.
Der er endnu ikke taget stilling til, hvordan midlerne fordeles i Danmark.
Landbrug & Fødevarer ønsker støtten fordelt til alle støtteberettigede arealer
Landbrug & Fødevarer har anbefalet en ligelig fordeling til alle støtteberettigede arealer. Det skal ses i lyset af, at alle landmænd i forskelligt omfang har været påvirket af de negative konsekvenser af markedsurolighederne og af forsommerens tørke. Rent praktisk kunne det fx ske i tilknytning til udbetalingen af landbrugsstøtten i december 2023.
Da der i 2022 blev udbetalt krisestøtte på baggrund af den russiske invasion af Ukraine, besluttede den forrige regering kun at udbetale støtte på over 300 EUR per støttemodtager. Landbrug & Fødevarer har understreget meget tydeligt overfor myndighederne, at en sådan grænse ikke skal være en del af en kommende udbetalingsmodel. Vi anser det for at være urimeligt i forhold til de mindste producenter og i øvrigt også problematisk i forhold til, at udbetalingskriterierne ikke må være diskriminerende.
Hvornår skal der tages beslutning?
Medlemslandene skal senest den 30. september oplyse Europa-Kommissionen om, hvordan de vil fordele midlerne, og senest den 31. december 2023 have udbetalt midlerne.
Finansieringen af den ekstraordinære støtte kan ende med at komme fra landmændenes egne lommer
Finansieringen af den ekstraordinære støtte sker dels via den såkaldte landbrugsreserve og dels via ubrugte midler på landbrugsbudgettet.
Når landbrugsreserven, som er på i alt 450 mio. EUR, efterfølgende skal refinansieres, sker det først og fremmest via uforbrugte midler og egenindtægter på landbrugsbudgettet. Hvis dette ikke er nok, vil der ske en ensartet procentvis reduktion i den direkte støtte til landmændene for støttebeløb der ligger ud over ca. 15.000 kr. per bedrift.
På baggrund af bedriftsstrukturen, hvor de danske bedrifter er væsentligt større end bedrifterne i stort set alle andre EU-lande, betyder det, at danske landmænd i givet fald kommer til at bidrage relativt mere til refinansieringen. Dette finder Landbrug & Fødevarer ikke rimeligt, og det understreger vigtigheden af, at de 47 mio. kr. fordeles ligeligt til alle hektar landbrugsjord i Danmark.