Vi er slet ikke færdige med at reducere metan fra køer

”Mit bud er, at vi frem mod 2030 vil være i stand til at
reducere koens metanudledning med 50 pct.,”

- Professor Peter Lund

”Vi kan reducere koens udledning af metan med 25-30 pct. Det ligger fast. Og med de kommende forskningsprojekter vil vi højst sandsynligt kunne hente nogle yderligere reduktioner indenfor en overskuelig årrække.”

Professor Peter Lund ved mere end de fleste om køer og metan, og han ser optimistisk på mulighederne for at finde løsninger på dansk mælkeproduktions største klimaudfordring: Koens produktion af klimagassen metan.

Igennem en årrække har han forsket i emnet på institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet i Foulum. I de seneste fire år som professor og i det seneste år også som sektionsleder.

Lige nu og her er han og hans kollegaer i gang med at afslutte et fire-årigt forskningsprojekt, hvor man blandt andet har testet foderadditivet Bovaer på køerne i universitetets forsøgsstalde med henblik på at finde frem til den optimale dosering til danske køer.

Og det er lykkedes. Man har nu så meget dokumentation, at instituttet i løbet af foråret kan udsende en vejledning til de danske mælkeproducenter med angivelse af doseringer og en beregning af hvor stor en reduktion af metan, den enkelte bedrift kan opnå.

Halvering af metan i 2030

Forskningsprojektet afsluttes i år, men det gør forskningen i metanreduktion selvsagt ikke. Allerede sidste år indledte Peter Lund og hans kolleger på Aarhus Universitet et nyt omfattende projekt, hvor man populært sagt vil gå dybere ind i koens fordøjelse for at blive klogere på det komplicerede mikrobiologiske samspil, der styrer metandannelsen i vommen.

Projektet afsluttes i 2027, og Peter Lund er ret sikker på, at det sammen med andre forskningsprojekter i Danmark og udlandet vil generere ny viden, der vil kunne medvirke til at sænke metandannelsen yderligere.

”Det er mit bud, at vi inden 2030 vil være i stand til at reducere koens metanudledning med sammenlagt 50 pct.,” siger han.

Den rigtige dosis

Det startede ellers ikke særligt lovende, da han og kollegerne på Danmarks Kvægforskningscenter i Foulum for tre-fire år siden indledte de første test af foderadditivet Bovaer. Der skete ganske vist en reduktion i metanen, men da forsøgskøernes foderoptagelse og mælkeproduktion samtidig faldt, var der mildt sagt ikke den store gevinst ved tilsætningsstoffet.

Peter Lund og hans kolleger havde valgt at starte med den dosis som havde vist sig effektiv på køer i USA: 80 mg pr. kg tørstof i foderet.

”Men vi blev klogere. Vores danske køer kunne slet ikke kapere den dosering,” konstaterer han.

I en række nye forsøg reducerede man dosis og fandt frem til at 60 mg additiv pr. kg tørstof i foderet var den helt rigtige mængde til de danske køer. Metandannelsen faldt som den skulle (med 25-30 pct.) uden at det gik væsentligt ud over foderoptagelsen og koens produktion af mælk.

Undervejs i projekter har man også fundet ud af, at effekten af additivet er helt afhængig af, hvilken type grovfoder, køerne får. Om det er græs eller majs. Næste skridt bliver at undersøge effekten af fodring med forskellige kvaliteter af græs og majs.

”SEGES har i et af vores fælles projekter kørt det første forsøg med tildeling af Bovaer i praksis og vi har fra forskningen og afprøvningen i praksis fået en masse viden om og dokumentation for, hvad der virker på staldgangen, og det er vigtigt,” pointerer Peter Lund. ”Det betyder, at vi i år kan gå ud med anbefaling til, hvordan man skal fodre med Bovaer på den enkelte bedrift og hvilke metanreduktioner, man kan opnå med forskellige foderrationer.”

Fungerer i praksis ude i staldene

Parallelt med arbejdet i forsøgsstaldene på Foulum har omkring 30 Arla-andelshavere i Danmark, Sverige og Tyskland medvirket i et pilotprojekt, hvor man har testet Bovaer på foreløbig 10.000 malkekøer med henblik på at høste nogle praktiske erfaringer med at anvende additivet i hverdagen ude på gårdene.

På papiret kunne det ellers ligne en umulig opgave at fodre hver enkelt ko i en stor besætning med ganske små (og nøjagtige) doser af additivet hver dag. Men den udfordring har man løst helt lavpraktisk ved at mikse Bovaer i det rette blandingsforhold i den mineralblanding, som køerne alligevel skal have hver dag. Og det er til at håndtere, lyder tilbagemeldingen. 

Koens genetik spiller en vigtig rolle

Så vidt så godt. Det er med andre ord en kendsgerning, at man ved hjælp af et foderadditiv som Bovaer kan reducere danske køer metanudledning med 25-30 pct., og at det i praksis kan lade sig gøre at fodre større besætninger med stoffet i de rette doser.

Men forskningen i metanreduktion stopper som førnævnt ikke her. For eksempel ved man fra tidligere projekter, at der nogle gevinster at hente ved at avle på de køer, som fra naturens side udleder mindre metan end gennemsnittet. (et område, som en virksomhed som Viking Gentics har haft fokus på i flere år).

”Der er et stort element af genetik i, hvor meget metan en ko udleder,” siger Peter Lund. ”Vi ved, at man gennem avl kan reducere udledningen med cirka 1 pct. om året. Det lyder måske ikke af så meget, men til gengæld er der tale om en vedvarende reduktion. Og gevinsten er til at få øje på: Der er cirka 20 pct. forskel i metanudledningen fra køer med høj eller lav metanproduktion.”

Grundforskning i koens ’motor’

I det nyeste forskningsprojekt under institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab og Center for Kvantitativ Genetik i Foulum kigger man nærmere på køer med forskellig metanproduktion. Blandt andet for at få svar på en række oplagte spørgsmål: Hvorfor producerer nogle køer mindre metan end andre? Hvorfor virker Bovaer og andre metanreducerede virkemidler bedre på nogle køer, end andre?

”Foreløbige analyser tyder på, at hvis koen i forvejen er lav i metan, så responderer den også bedre på additiver. Og det vil i givet fald være ren win-win, så det skal vi da til bunds i, ” siger Peter Lund.

Han forklarer, at man i det nye projekt vil bevæge sig dybere ind i koens biologi end i tidligere projekter.

”Vi går bogstaveligt talt ned i vommen på alle vores 1. kalvskøer i de næste år, og kigger på, hvad der foregår i ’motoren’. Hvad sker der med bakterierne? Producerer disse mikrober nogle andre proteiner? Kan vi finde en sammenhæng mellem mikroberne i vomvæsken og dyrets respons på additiver? Har køer, der er lave i metan, nogle andre bakterier i vommen? Fungerer de på en anden måde?” siger han og tilføjer, at der er tale om en form for grundforskning i koens fordøjelse og metanproduktion.

Det er i sagens natur ikke muligt at forudse, hvilke konkrete resultater, der kommer ud af denne forskningsindsats, men Peter Lund er ikke i tvivl om, at man i de kommende år, vil kunne reducere koens metanproduktion yderligere.

”Vi er jo langt fra de eneste, der forsker i det her område. Både i Danmark og udlandet er der rigtig meget fokus på at udvikle nye metoder og virkemidler og i det hele taget blive klogere på koens fordøjelse. Mit bud er, at vi frem mod 2030 vil være i stand til at reducere koens metanudledningen med 50 pct.” slutter han.