2025 bliver planlægningsåret i grøn trepart

Af formand for Landbrug & Fødevarer Søren Søndergaard

Opdyrkningen af heden og tørlægning af vådområderne de seneste århundreder var en samfundsopgave, vi var enige om og udførte sammen med samfundet. Det gav os dagens danske landskab med bølgende marker, som spejler sig i fjordene. Og et samfund baseret på vores stærke landbokultur, arbejdsetik, fremdrift og innovation.

Nu skal vi omtegne dele af Danmarkskortet. Igen i samarbejde med samfundet skal vi arealomlægge eller ekstensivere dele af landbrugsjorden til vådområder, skov, græs og minivådområder. Til gavn for miljø og klima. Mens vi vigtigst af alt sikrer en fortsat stærk og robust fødevareproduktion på langt størstedelen af noget af den bedste landbrugsjord i verden: Den danske.

2024 var forhandlingens år i den grønne trepart. Først i forhandlingsrummet med alle parterne fra Danmarks Naturfredningsforening over Dansk Industri til NNF og Landbrug & Fødevarer.

Så i en politisk forhandlingsproces på Christiansborg. Det endte i en aftale med 133 mandater bag sig.

2025 bliver planlægningens år.

Lokale treparter

De helt afgørende lokale treparter får foreningerne invitation til her omkring nytår. I treparterne kommer 2025 til at gå med at planlægge den helt rette tilgang i de enkelte vandoplande og at levere de bedste lokale løsninger.  Og synes man, at forhandlingsprocessen virkede svær og hård, står vi bestemt ikke over for en mindre opgave. At få aftaler ud i at virke i virkeligheden har altid været en udfordring. Denne gang er aftalen massiv, og opgaven tilsvarende stor. Jeg forstår virkelig jeres bekymringer og ønske om afklaring.

I L&F gør vi klar til at se den politiske aftale udmøntet i lovgivning og bekendtgørelser. Vi skal have et tæt og effektivt samarbejde med Ministeriet for Grøn Trepart for at sikre fremdrift. Nye styrelser er etableret. I Landbrug & Fødevarer gør vi os organisatorisk klar til de store opgaver. Med Morten Boje Hviid som adm. direktør er der lighedstegn mellem den politiske strategi og den adm. direktør. Derudover har L&F nu en dedikeret direktør og afdeling for implementering af treparten.  

Jeg og mine landmandskolleger bør allerede nu se på, om vi har oplagte jorde til omlægning. Lad os få det sat i proces hurtigst muligt så vi kan nå miljømål og rulle målrettet regulering tilbage. Vi behøver ikke vente på kommunale omlægningsplaner.

De seneste uger har jeg læst flere interview med formændene i foreningerne, som allerede er i gang med at forberede deres største opgave i årtier. På Delegeretmøde meldte landmand efter landmand klar til indsats. Vi ER klar.  Det ser vi også med de gode tal for ansøgninger til lavbundsjordspuljer, vi fik lige før jul.

Og for at undgå bureaukratisk bøvl, der hidtil har martret indsatsen, har vi insisteret på en ledende rolle og ressourcer til kommunerne.  KL’s udnævnelse af Frederikshavns tidligere borgmester som repræsentant for grøn trepart viser, kommunerne påtager sig ansvaret. Det hele kulminerede foreløbig med konference hos Kommunernes Landsforening lige før jul, hvor trepartsminister Jeppe Bruus, kommunerne, L&F og vores lokale foreninger satte rammerne forud for den intense spurt, som venter os i arealomlægningerne. Hele vejen rundt var der anerkendelse af den enorme opgave, som venter. Og at der uden tvivl bliver mange vanskelige beslutninger og venter svære situationer forude. 

Afmonteret tikkende CO2-bombe

En aftale med mange parter betyder kompromiser og at ingen betegner en aftale som perfekt. Men jeg står på mål for, at aftalen er god. For lad os lige spole tiden et par år tilbage, da det politiske flertal for en CO2-afgift materialiserede sig. Vi argumenterede igennem hele processen for, at det ikke gav mening med dansk enegang og CO2-afgift på biologiske processer. Men et stort politisk flertal var uenig. Det må man som ansvarlig organisation tage bestik af og så påvirke så godt som muligt til gavn for medlemmerne i en svær situation.

På den baggrund tør jeg slet ikke tænke på, hvor vi ville stå uden grøn trepart. Oprindelig så vi ind i en CO2-afgift med niveauer på 1.500 kroner per ton CO2 eller mere. Ingen bundfradrag. Og hvor provenuet ikke gik tilbage til erhvervet, men skulle finansiere skovrejsning og arealomlæggelse.

Nu har vi en afgiftsmodel, hvor landmanden med brug af godkendte og økonomiske bæredygtige klimaløsninger kan reducere eller helt undgå afgiften. 

Men frem mod det mål er det bestemt ikke en gratis omgang. Det vil kræve store investeringer hos den enkelte landmand. Men det er investeringer, der trækker i den rigtige retning og vi får godkendt mange af de virkemidler, vi naturligt ville investere i uanset afgiften. Som fx ny staldteknologi og biogas.

Fødevarer for fuld kraft

Hvem af os har ikke kæmpet for at så efterafgrøder på knastør, revnet jord det ene år? Eller desperat høstet halvmodne afgrøder på mudrede marker næste år?  Det kan vi nu komme ud af med et paradigmeskifte fra trepartsaftalen. I stedet for det forhadte reguleringsåg med målrettede efterafgrøder, kvotetræk og datotyranni kan vi mod kompensation eller fuld erstatning omlægge dele af vores arealer til vådområder, natur og skov og dermed holde næringsstoffer fra vandmiljøet. Endemålet er, at vi vil kunne udøve vores gode landmandskab og dyrke fødevarer for fuld kraft på størstedelen af vores arealer. Nu har vi strukturer og får ressourcer til at nå det mål.

Jeg er nemlig også overbevist om, at vandplaner, vandmiljø og genbesøget af landbrugsaftalen var blevet et meget brutalt slag, hvis ikke vi havde fået en struktur til at håndtere det i den grønne trepart. Det gælder også, selvom vi ikke er imponerede af mediedebatten frem mod vedtagelsen på Christiansborg og det meget usaglige politiske valg af scenarier. Men vi har sikret os en faglig bremse med interkalibrering.

Husk på det politiske flertal i Folketinget, vi har. Og det vi ser ind i.  Ville grundlaget for dansk landbrugs- og fødevareproduktion uden vores faglige indspark og dialog virkelig blive bedre med aftaler om CO2-afgift eller vandmiljø, som kun er indgået af venstre side af Christiansborg?

Maksimal indflydelse – også internationalt

I LandbrugsAvisen bed jeg mærke i et hollandsk landbrugspar, der var flyttet fra Holland til Danmark for få år siden. Og hvordan de her efter den grønne trepart er helt sikre på, det også er i Danmark, deres fremtid er.  Det bekræfter, den danske tilgang og aftalen fungerer.

Jeg synes, aftalen og reaktionen på den fra politikere, meningsdannere og udlandet viser, vi fortsætter L&F’s ryk mod maksimal indflydelse. Vi har relationer til de rigtige mennesker. Vi er ordentlige, seriøse og brænder ingen broer. Det er derfor, vi som organisation bliver fremhævet i statsministerens tale til folketingets åbning. Det er derfor, minister-talerrækken på Delegeretmødet er så lang. Respekten om Landbrug & Fødevarer er massiv. Og det gør, at vi kan lykkes med at få erhvervets faglige argumenter ind, hvor de gør en forskel.

Det gælder også på europæisk plan. I andet halvår af 2025 overtager Danmark formandskabet for EU’s Ministerråd. Det tidsrum kunne ikke være bedre for danske landmænd. I det halvår begynder arbejdet for alvor med rammerne for den næste periode af den europæiske landbrugspolitik, CAP, som skal træde i kraft fra 2028.  I det arbejde bliver en person meget afgørende: Landbrugskommissæren. Jeg havde fornøjelsen af at møde den nyudnævnte Cristophe Hansen for nylig i Bruxelles. Han gjorde et rigtig godt indtryk på mig, og vi ser meget ens på fremtiden for europæisk landbrug. Jeg benyttede lejligheden til straks at invitere ham til Danmark og ser frem til et udbytterigt besøg i 2025.

En ting er Bruxelles. Hele verden er en anden. Frihandel har domineret verden og givet en lille eksportnation som Danmark store gevinster siden Østblokkens fald i 1989.

Berlinmuren er væk. Men toldmurene tyder på at rejse sig i 2025. Den nyvalgte amerikanske præsident Donald Trump ser tilsyneladende toldmure som løsningen på al økonomisk ulykke. Kina og andre lande vil utvivlsomt svare igen. Det er usikre tider. Derfor bliver L&F’s indsats i 2025 for markedsadgange og eksportfremstød vigtigere end nogensinde. Eksportfremstød i alt fra Zambia over Kina og Bretagne til Bangladesh er allerede i kalenderen.

Kommunalvalg og jubilæum i Åbent Landbrug

Et lokalt højdepunkt i 2025 bliver valget i de 98 danske kommuner, som er vigtige for arbejdet i de lokale treparter. I Landbrug & Fødevarer er det gode liv i landdistrikterne hjerteblod for os. Vi glæder os til, sammen med gode allierede, at sætte en positiv og fremadskuende dagsorden for os ude på landet, der sætter pris på højt til loftet og blæst i træerne. Sammenhold, et sundt erhvervsliv, uddannelser og infrastruktur er afgørende for et godt liv uden for storbyerne.  Og det er meget tit vores erhverv, der leverer arbejdspladserne.

Hovedopgaven for os i Landbrug & Fødevarer er derfor at bevare retten til at producere fødevarer i verdensklasse. Til det har vi brug for danskernes velvilje og opbakning. Her er Åbent Landbrug, vores kampagner, Skoletjenesten og så videre helt afgørende. 2025 er jubilæumsår, for vi har vi haft Åbent Landbrug i 30 år.  Jeg glæder mig til at se fejringen folde sig ud.

Lad mig til slut returnere til den grønne trepart, der i 2024 fyldte alt. Og som også i 2025 vil fylde meget. Når jeg tænker over retten til at producere, er det ofte med fremtidens landmænd i baghovedet.

Aftalen har stort fokus på vilkårene for generationsskifter. Flere toppolitikere og ministre udtalte ved den politiske aftales indgåelse, at fremtidens landmænd nu ved, hvad de ser ind i.  LandboUngdom sagde det samme.  Det er noget af det, som gør mig mest glad. Langsigtede rammer giver ro, luft til investeringer og tid til generationsskifter.

Opgaven foran os er massiv og svær. Men med aftalen som fundament har dansk landbrug en unik mulighed for at gentænke, hvordan vi bruger vores jord og vores ressourcer. Vi kan forene produktion, natur og klima i én samlet vision.

Vi er i 2025 med til at skrive endnu et kapitel i landbrugets udviklingshistorie og dermed Danmarks tradition for at være et landbrugsland. 

---

2024 var forhandlingsåret i grøn trepart

Grøn trepart, Europa-Parlamentsvalg og Kong Frederik X på eksportfremstød dominerede 2024. 

Lige før nytårsaften 2023 meldte regeringen ud om opbygningen af grøn trepart. Vi var inviteret. L&F trak vejret dybt ind: 2024 ville blive et af de mest afgørende og forhandlingsintensive år nogensinde for os.

Det var en meget svær proces frem mod aftalen i treparten i juni 2024. Alle parter skulle indgå svære kompromiser. Men det lykkedes, og i bedste kompromiskunst blev aftalen god, men ikke perfekt for alle parter.

I sin åbningstale i oktober sagde statsministeren, at ”Den grønne trepartsaftale er Danmark, når Danmark er allerbedst. Efter min mening den stærkeste generationskontrakt, der er skrevet i mine snart 25 år her i Folketinget.”

Åbningstalen var er en stærk anerkendelse af, at vores stolte og stærke erhverv har valgt at træde et skridt frem. For at finde balancerne mellem natur, klima, konkurrenceevne og bæredygtighed.

Også selvom vi fik en efterfølgende overraskende svær politisk proces, hvor det hele nogle gange i medierne så ud til at vakle.  Men til sidst landede aftalen altså. Efter mange meget intense måneder fik jeg renset hovedet et par dage efter, da et tungt snefald ramte nær Baldershave. Her var jeg og andre landmænd ud med traktorerne og i samfundssindets og det gode naboskabs navn hive biler fri af driver og op ad grøfter.

Efter tidligt snefald var det tid til Agromek. Når jeg bevægede sig rundt i messehallerne blev jeg i den grad bekræftet i, hvor meget innovation og ny teknologi, der skabes i virksomhederne, og som er på vej ud på de danske bedrifter. Der var tro på fremtiden. Nok ikke mindst som resultat af, at vi med trepartsaftalen nu kender fremtidens rammer at arbejde i.

I 2024 brugte vi også kræfter på Europa-Parlamentsvalget. På en konference kort før valget samlede vi daværende viceformand for EU-Kommissionen Margrethe Vestager, Arlas topchef, Peder Tuborgh og ni kandidater til Europa-Parlamentet, som debatterede landbrug og fødevareproduktion.

Den fælles landbrugspolitik har enorm betydning for, hvordan vi kan drive vores virksomhed. Både i fastlæggelsen af landbrugsstøtten og de rammer, vi har at producere indenfor. Vigtigst for os er, at vi har lige vilkår at konkurrere på. Det var vores hovedfokus i valgkampen.

I efteråret blev jeg valgt som vicepræsident i den største europæiske landmandsorganisation Copa, der repræsenterer 22 millioner landmænd. Det er godt for Landbrug & Fødevarer og danske landmænd at være helt tæt på processerne.

Og apropos udenlandske markeder forventer vi at eksportere for lige over 200 milliarder kroner i 2024. Det kan vi være mere end stolte af. Det skyldes en fælles indsats fra os, det politiske Danmark og også opbakning fra samfundet på eksportfremstød og markedsadgange. 2024 begyndte med, at Kong Frederik X på sin første officielle udlandsrejse som statsoverhoved var med os på eksportfremstød i Polen. Det danske kongehus gør en stor forskel for vores virksomheder på eksportmarkederne.

Godt nytår!