L&F stævner styrelser i paragraf 3-sager

I løbet af sommeren har Landbrug & Fødevarer sendt de første stævninger mod henholdsvis Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen i sagerne om krav om tilbagebetaling og reducering af tilskud i miljø- og naturordninger i §3-arealer.

- L&F mener ikke, at der er et juridisk grundlag for hverken at korrigere satserne eller revidere hele ordningen med så markante konsekvenser til følge. Landmændene havde ingen grund til at tro, at alt ikke skulle være i orden. De var ikke i ond tro og havde ikke anledning til at gøre andet end at følge den vejledning, som styrelserne gav dem. Både vi og myndighederne har et ønske om fuldstændig juridisk klarhed. Den går vi nu hele vejen for på medlemmernes vegne, siger Charlotte Bigum Lynæs, områdedirektør for Jura, Erhvervsjura & Fonde.

Tilbagevirkende kraft

Styrelserne har nedsat tilskuddene med tilbagevirkende kraft, efter at der i 2022 kom et generelt forbud mod at sprøjte, gødske og omlægge i disse arealer. Myndighederne mener yderligere, at der har været anvendt for høje satser i forhold til, hvilken indtægt der kunne være oppebåret på arealerne. Satserne er beregnet af IFRO og anvendt af styrelserne, uden at landmændene havde indflydelse herpå.

Styrelsernes afgørelse rammer flere hundrede lodsejere, og det er det principielle i disse sager, som L&F prøver ved domstolene. Sagerne er principsager, og dermed afholdes udgifterne af L&F.

Der har igennem forløbet været en omfattende dialog med styrelserne og Kammeradvokaten, og L&F har i den forbindelse været bistået af advokat Henrik Saugsmandsgaard Øe, der har udarbejdet en grundig redegørelse i sagen. Nu er de første stævninger sendt afsted af advokatfirmaet Honoré, Fallesen og Andersen, der er L&F´s advokat i sagen.

- Vi er nødt til at have domstolene til at vurdere, om tilbagebetaling virkelig er den eneste juridiske løsning i denne situation, hvor myndighederne ikke bare har administreret ordningerne, - de har flere steder aktivt været ude og sælge ordningerne hos vores medlemmer, siger Charlotte Bigum Lynæs og fortsætter:

L&F har lige siden sagen blev kendt været aktiv i kontakt med politikere og myndigheder om sagen i tæt samarbejde med foreningerne og ramte landmænd. Hun understreger, at L&F anerkender, at styrelserne undervejs i processen har forsøgt at afbøde landmændenes tab ved at etablere de minimis ordninger.

- Vi vil gerne takke styrelserne for dialog om sagen. Vi har sat pris på mange drøftelser og forsøg på at søge løsninger, men nu giver vi op og går den juridiske vej i disse sager.

Samtidig med, styrelserne stævnes, har L&F god dialog med regeringen om at sikre, at sådanne sager ikke gentager sig.

Stærk sag

Spørger man L&F’s advokat, om landbruget har en god sag i tvisten om tilbagebetalingskrav mod lodsejere, så er svaret klart.

- Det er min helt klare vurdering, at landmændene har en stærk sag. Men det er vigtigt at understrege, at det er et enormt kompliceret juridisk område. Det indebærer fortolkninger af både EU-retten, statsstøttelovgivningen og centrale forvaltningsprincipper, forklarer Michael Honoré, der er advokat og partner i advokatfirmaet Honoré, Fallesen og Andersen og fører retssagerne anlagt af L&F imod Miljøstyrelsen og Landbrugsstyrelsen.

- Det helt store spørgsmål er, om lodsejerne kan have haft det, man i juridisk sprogbrug kalder ’en berettiget forventning’ om, at de tilskudssatser, de fik, var de rigtige. Altså om de har været i god tro. Her er det vigtigt, at myndighederne, som har al ekspertisen, på intet tidspunkt tidligere har været i tvivl om, at tilskuddene var i orden. Så er slutningen, at landmændene, som lægfolk på området naturligvis heller ikke kan forventes at være det, vurderer Michael Honoré.

En anden central pointe er, at selv om der måtte være lodsejere, der er blevet overkompenseret gennem brugen af standardiserede satser, så er det uproblematisk i forhold til EU-retten. Det ligger indbygget i ordningerne, at det kan være tilfældet, og det har EU-Kommissionen godkendt.
Det bliver blandt andet de to pointer, som vil blive fremført, når sagerne kommer for retten.

Krænker retsbevidsthed

Søren Christensen driver planteavlsbedriften Østensgaard i Bringstrup ved Ringsted. Han er en af de første landmænd, som L&F har udtaget stævning på vegne af i sagerne om tilbagebetalingskrav.

Søren Christensen modtog i 2011 tilsagn om tilskud under ordningen ’Tilskud til 20-årig fastholdelse’ til et areal på 3,2 hektar ved Susåen, som blev henlagt som vådområde. Men i april i år traf Landbrugsstyrelsen afgørelse om, at han havde modtaget for meget i tilskud. Det betød et nedsat tilskud fremadrettet og krav om tilbagebetaling for tidligere år. I alt en reduktion på mere end 100.000 kr.

I afgørelserne om reduktion af tilskud er der blandt andet peget på, at landmændene burde have vidst, at de fik et for højt tilskud.

- Jeg har jo blot ansøgt på de betingelser, der er beskrevet. Det er styrelsen, der er den professionelle part i sagen, og som udbyder en ordning. Den synes jeg, lød fornuftig, men jeg kunne jo også have disponeret anderledes. Nu vil man med 13 års forsinkelse ændre præmisserne, og faktisk træde ud af aftalen, noget, som jeg aldrig har haft mulighed for. Det krænker min retsbevidsthed, mener Søren Christensen.
Derfor er han også glad for, at sagen nu bliver prøvet juridisk.