Kun VISA-modellen sikrer en fair fordeling af kvælstofbyrden

I denne uge er de politiske forhandlinger om en model for den nye kvælstofregulering genoptaget. Modellerne, som politikerne har at arbejde med, har alle det til fælles, at de løser opgaven, og sikrer opfyldelsen af de hårde kvælstofmål, der er sat for landbruget. Der er således ikke nogen miljømæssigt funderet grund til at vælge den ene eller den anden model.  

Landbrug & Fødevarer arbejder for den model, der har tilnavnet VISA. Med den fordeles kvælstofkvoterne i et vandopland ligeligt mellem landbrugene. Ingen landmænd kommer til at bære en uforholdsmæssig stor del af byrden. Samtidigt slipper man for at lade reguleringen ude på bedrifterne være helt eller delvist baseret på de såkaldte retentionskort, der er forbundet med ekstremt stor usikkerhed og naturgivne forhold, den enkelte landmænd ingen indflydelse har på. Tilsvarende er den såkaldte udvaskningsberegner NUAR, der skal kunne beregne udvaskningen af kvælstof helt ned på den enkelte mark, plaget af gamle tal for flere afgrøder og skal derfor kraftigt opdateres, inden den kan lægge til grund for ny regulering. 

- Vi skal nå de fastsatte miljømål, men vi skal også holde fast i et stort og stærkt landbrug. Skal vi løse den opgave, så handler det om at fordele byrderne ligeligt mellem landmændene. Vi kan med VISA-modellen finde de kvælstofindsatser, som samfundet efterspørger, uden at påføre nogle landmænd ubærlige ekstra byrder. Det for os at se en fair model. Jeg har meget svært ved at se argumentet imod VISA-modellen, hvis man er forpligtet på den dobbelte ambition, og det må vi formode, at politikerne bag aftalerne er, siger Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer. 

Han peger på, at beregninger på bedriftsniveau klart viser, at nogle landmænd i områder med stort indsatsbehov, hvis jord ifølge modellerne har lav retention, vil opleve uforholdsmæssigt store tab, hvis ikke VISA-modellen vælges. 

- Vi kan tydeligt se helt konkret hos de landmænd, vi har fået SEGES Innovation til at gå i dybden med, at der bliver tale om store tab ved diverse hybridmodeller, hvor reguleringen baserer sig på meget usikre retentionskort og forældede data i udvaskningsberegneren. Det er selvfølgelig ikke fair at gå den vej, for husk på, at miljømålene altså nås under alle omstændigheder, siger Søren Søndergaard, der understreger, at de faglige usikkerheder, der vil være ved at gå andre veje end VISA-modellen vil være enorme.  

- GEUS-forskerne, der laver retentionskortene, har selv meldt klart ud. Retentionskortet er et beslutningsstøtteværktøj – ikke en facitliste. Så bør man i rimelighedens navn heller ikke bruge dem til at pålægge landmændene tunge byrder, når der findes modeller, som kan løse opgaven, og som erhvervet selv støtter op om.