Henrik Dalgaard (pegende i midten) driver en konventionel mælkeproduktion. Han frygter, at hele arbejdet med at drive den grønne trepart og arealomlægningen videre vakler, hvis politikerne vælger en hård model i kvælstofreguleringen på papirtyndt fagligt grundlag. Her ses Henrik Dalgaard for et par uger siden i selskab med den konservative partileder Mona Juul, L&F-formand Søren Søndergaard og medarbejder fra Agilix. Foto: Niels Hougaard/L&F
Landmænd om kvælstof-beregninger: Tyndt fagligt grundlag
Landbrug & Fødevarer har fået SEGES Innovation til at beregne konsekvenserne for udvalgte landmænd af de modeller, der er på bordet i kvælstofforhandlingerne.
Resultatet for vandmiljøet er det samme uanset model. Men det er det virkelig ikke for bedrifternes resultater, det gode landmandskab og for velviljen til at gå ind i arealomlægninger.
Kim Jørgensen er mælkeproducent i Rødding i Sønderjylland med jord, der afvander til Knudedyb.
Han kan med VISA-modellen ifølge beregninger udført af SEGES Innovation for Landbrug & Fødevarer se ind i et tab på 164.000 kroner årligt. Ved en hybridmodel med 75 procent VISA og 25 procent FLAD-model er tabet 274.000 kr. En 50/50 model betyder et tab på 414.000 kr., mens han med en ren FLAD-model må imødese et tab på 583.000 kr. om året.
- Jeg blev en smule rystet, da jeg så tallene. Selv i den bedste model, VISA, der rammer mig mindst, så er det jo dyrt, og bliver selvfølgelig problematisk for mig, også i forhold til at kunne tænke langsigtet og investere i grøn omstilling, som politikerne efterspørger af os. Med de nuværende mælkepriser, så kan jeg godt håndtere det, men her peger pilen jo ikke den rigtige vej aktuelt.
- Det er frustrerende for mig, der prøver at drive en forretning på en ordentlig måde, at jeg kan risikere at få en stor ekstra regning baseret på nogle kort og beregninger, der er meget stor usikkerhed om giver det rigtige billede. Jeg mister lidt tilliden til politikerne, hvis det ender med en endnu større regning, end jeg selv i bedste fald får. Det er svært at forstå, hvorfor man ikke vælger den model, som landbruget peger på. Den bringer os jo i mål.
Hvad med velviljen?
Han er bestemt ikke den eneste, som ser ind i store tab og usikkerheder. Og det kan få betydning for arbejdet med arealomlægninger via lokale grønne treparter, mener Henrik Dalgaard, som driver en konventionel mælkeproduktion i oplandet til Halkær Bredning.
Han kan se frem til et tab på 223.000 kr. om året ved implementering af VISA-modellen. Det stiger til 321.000 kr. ved en 75/25 model. 451.000 kr. ved en 50/50 model og til 930.000 kr. ved en rent FLAD-model.
- Det er dybt problematisk, både for mig og min produktion, og for hele arbejdet med at drive den grønne trepart og arealomlægningen videre, hvis politikerne skulle finde på at vælge en af de hårde modeller, der er baseret på usikre retentionskort og udvaskningsmodeller.
- Det vil isoleret set være en stor meromkostning til mig på et meget tyndt fagligt grundlag. Samtidigt kan vi altså ende i en situation, hvor vi skal lægge en masse jord brak, der på den led bliver låst i forhold til arealomlægning og hele det arbejde, der aktuelt pågår med det. Politikerne risikerer, set med mine øjne, at undergrave den velvilje landmændene viser, og så bliver alting meget svært. Det kan ikke være hensigten. Jeg håber virkelig, at de ansvarlige partier finder den rette vej her.
Hvad med foderet?
En ting er det finansielle. En anden er det gode landmandskab, driften og at skaffe det nødvendige foder.
Brian Christensen driver en økologisk mælkeproduktion med jord i oplandet til Hjarbæk Fjord og Mariager Fjord. Han vil ikke opleve økonomisk tab ved regulering efter VISA-modellen eller en 75/25 hybridmodel. En 50/50 model vil betyde et tab 120.000 kr. årligt, og en ren FLAD-model vil betyde et tab på 881.000, viser SEGES Innovations beregninger.
- Jeg står som udgangspunkt ikke til at blive hårdest ramt økonomisk, hvis det altså ikke handler om den rene FLAD-model. Alligevel er jeg meget bekymret for, hvad en hård model vil komme til at kunne betyde for mig driftsmæssigt i forhold til at sikre, at jeg kan producere det foder, jeg skal bruge i min økologiske produktion. Alt hvad der kommer udefra og lægger restriktioner på mit sædskifte er som udgangspunkt problematisk.
- Samtidig er det jo også åbenlyst, at det skaber usikkerhed, at der tilsyneladende ikke er det allerstærkeste faglige grundlag for reguleringen på bedriftsniveau. Som yngre og forholdsvist nyetableret producent, så tænker jeg selvfølgelig også på de økonomiske konsekvenser, hvis politikerne skulle gå med en hård model. Det er da tal vi taler om, der vil kunne gøre en negativ forskel for mig.