L&F: Finanslov prioriterer landbrugsskoler – ikke eksport
L&F ærgrer sig over, at Finansloven for 2026 ikke prioriterer de mange arbejdspladser i landdistrikterne, som er afhængige af en stærk fødevareeksport.
Landbrug & Fødevarer ærgrer sig over, at Finansloven for 2026 ikke prioriterer de mange arbejdspladser i landdistrikterne, som er afhængige af en stærk fødevareeksport. Konkret har Regeringen og De Konservative ikke fundet midler til Fødevarestyrelsens internationale arbejde, som er en forudsætning for at kunne sælge danske fødevarer til udlandet.
Samtidig er der ikke sket lempelser af de byrdefulde afgifter og kontrolomkostninger – blandt andet på kødkontrol og slagterier, – selvom erhvervet står midt i en tid med stigende omkostninger.
”Vi havde gerne set, at man i finansloven havde sikret en mere målrettet indsats for at styrke eksporten og dermed også de mange afledte arbejdspladser, som vores landbrug- og fødevareindustri skaber i landdistrikterne. Det er afgørende for dansk økonomi og for hele værdikæden fra jord til bord, at vi fastholder vores position som en førende eksportnation,” siger Flemming Nør-Pedersen, der er viceadministrerende direktør i Landbrug & Fødevarer.
Der er også flere positive elementer i den finanslov, som Regeringen og De Konservative i dag har repræsenteret, og som Landbrug & Fødevarer glæder sig over. Blandt andet vil naturejendomme uden for byerne blive vurderet på linje med landbrug, medmindre de overvejende anvendes til bolig eller erhverv. Og det er et vigtigt skridt for at skabe tryghed for lodsejere, så de ikke risikerer en urimelig høj ejendomsskat, når de deltager i omlægningsprojekter.
Derudover øges taxameteret for landbrugsuddannelsen, hvilket sikrer flere midler til landets landbrugsskoler. Det er et vigtigt skridt i retning af at sikre fremtidens faglærte arbejdskraft og understøtte den grønne omstilling i praksis, siger viceformand i Landbrug & Fødevarer, Martin Hjort Jensen:
”Vi ser det som en klar anerkendelse af landbrugsskolernes betydning for både erhvervet og samfundet, at Regeringen og De Konservative nu prioriterer dem i finansloven for 2026. Det er afgørende, at vi investerer i de unge, der skal drive fremtidens landbrug – både med hensyn til bæredygtighed, teknologi og faglighed,” siger han.
Landbrug & Fødevarer glæder sig også over, at der er afsat 45 millioner kroner om året fra 2026-2029 til at fremme økologien, og at Det Økologiske Spisemærke videreføres i 2026. Mærket spiller en vigtig rolle i at fremme økologiske måltider i offentlige køkkener og skabe gennemsigtighed for forbrugerne.
”Det er positivt, at der er afsat midler til mærket næste år, men vi er meget ærgerlige over, at der stadig ikke er sikret en langsigtet finansiering. Det skaber usikkerhed for både de offentlige køkkener og producenter, og vi vil fortsat arbejde for, at mærket får den stabile støtte, det fortjener. Det samme gælder Innovationscenter for Økologisk Landbrug, som også kun er finansieret til og med 2026, ” siger Kirsten Lund Jensen, der er økologichef i Landbrug & Fødevarer.