Penge til grøn trepart, men brakkrav bevares

De politiske partier bag landbrugsaftalen fra 2021 og den politiske trepartsaftale fra november sidste år er enige med regeringen, om en række omprioriteringer af landbrugsstøttemidlerne til at understøtte implementeringen af aftalerne. Desværre er kravet om 4-procent brak ikke afskaffet fra 2026.

- Grundlæggende handler den nye aftale om at omprioritere CAP-midler til arealomlægning for at styrke implementeringen af trepartsaftalen. Det er vejen frem, når vi gerne vil fastholde en robust og effektiv landbrugsproduktion med mindre regulering. Landmændene, der omlægger arealer, skal naturligvis have erstatning for værditabet og det vil de få med aftalen. Det er derudover værd at bemærke, at grundbetalingen fastholdes i den resterende CAP-periode, altså 2026-2027, fastslår direktør for grøn trepart i Landbrug & Fødevarer, Anders Panum Jensen.

Trepartsministeriet har meldt ud, at der er afsat en ramme for indsatser for samlet set 5,3 mia. kr. Beløbet dækker hele perioden 2024-27.Ca. halvdelen af de 5,3 mia. går til at styrke udtagning af kulstofrige lavbundsjorde. Den anden halvdel – ca. 2,6 mia. – understøtter initiativer på kvælstofområdet.

- Når man beder landmændene om at løfte store samfundsdagsordner, skal der også være finansiering. Aftalen understøtter de politiske mål og det er i overensstemmelse med det, der er ligger i trepartsaftalen, siger Anders Panum Jensen.

Desværre afskaffes kravet om 4 procent brak ikke fra 2026 sådan som L&F ellers har argumenteret for og arbejdet på.  Dermed fastholder Danmark som det eneste EU-land det, der oprindeligt var et EU-krav.

- I Landbrug & Fødevarer mener vi, det er under al kritik, at kravet opretholdes. Det modarbejder de ønskede arealomlægninger fordi brakarealerne i flere tilfælde vil være de samme, der med fordel kan indgå i de lokale treparters arbejde. Derudover stiller kravet danske landmænd dårligere, end deres europæiske kolleger, fastslår Anders Panum Jensen.