Søren Søndergaard: Pessimistisk prædiken er ubegrundet

Af Søren Søndergaard, formand i Landbrug & Fødevarer

Det er kun 14 dage siden, at vi offentliggjorde landbrugets repræsentanter i de 23 lokale treparter. Udpegningen af de lokale repræsentanter var den første store og ambitiøse deadline i implementeringen af trepartsaftalen, og den nåede vi.

Alligevel kan vi allerede nu høre eksperter, der spekulerer i, at treparten både forsinker og ligefrem forhindrer, at vi når de mål, som samfundet politisk har vedtaget. Det var i hvert fald budskabet fra fem eksperter i et debatindlæg i Berlingske lørdag den 8. februar 2025.

Det er til at blive træt af, at vi igen og igen skal høre diverse eksperter tage alle sorger på forskud for en sikkerheds skyld. Det kan efterhånden kaldes en rituel stammedans. For vi hører det samme budskab igen og igen: Vi når ikke i mål og målene er i øvrigt ikke ambitiøse nok.

Vi hørte kritikken, da den nationale trepart blev nedsat. Og igen da parterne nåede frem til en aftale. 

Vi er helt enige om, at tidsplanen er stram. Desværre også mere stram end den behøvede at være, fordi de politiske forhandlinger om implementeringen af Grøn Trepart trak ud. Det var unødvendigt og ærgerligt. Men det er en forsinkelse, som selv de mest kritiske røster ikke vil kunne kritisere landbruget for.

At der er travlt, betyder dog ikke, at vi ikke skal gøre alt, hvad vi kan for at komme i mål med at lave en god plan. For det er jo netop det vi skal i 2025. Landmænd i hele Danmark har flere gange vist, at de er klar til at bidrage. Kig til Fyn, kig til Nordjylland og resten af landet. De frivillige kræfter er i gang. Til syvende og sidst er det de lokale, der har leveret resultaterne. Det kunne man lære noget af på nationalt plan. 

Det bliver næppe landmændene, der kommer til at forsinke processen, for vi har en kæmpe interesse i at få processen til at lykkes. Derfor forventer og tror vi på, at kommuner og styrelser vil løfte opgaven, når de skal række ud til landmanden og sørge for en ubureaukratisk og effektiv proces. Og vi tror også, at regeringen, som aftalt i treparten, får fjernet bureaukrati og sikret de manglende ressourcer, som har præget omlægningsindsatsen de seneste mange år, og naturligt givet frustrationer hos de mange landmænd, der har været klar med projekter.

For vi er klar til at omlægge arealer frem mod 2045, naturligvis mod kompensation eller erstatning. Når det arbejde er tilendebragt, kan vi producere meget og effektivt på det resterende landbrugsareal. Det er ambitionen og visionen i trepartsaftalen. Det kræver et godt samarbejde på tværs og derfor er det uforståeligt, at eksperter som det første kaster sig ud i at sige, at vi ikke når i mål. Hvem gavner det? I hvert fald ikke de lokale treparter, landmændene, borgerne i vores landdistrikter eller danskerne, der, som jeg oplever det, er optaget af, at vi arbejder sammen om at indfri de mål, der ligger i trepartsaftalen.

Det leder mig til eksperternes noget friske påstand om, at trepartsaftalen trækker havets tragedie i langdrag. Må jeg minde om, at treparten afvejer en række politiske balancer og ønsker om fortsat liv i landdistrikterne, en robust fødevareproduktion og øget miljøhensyn. Derudover står der sort på hvidt i aftalen, at den har til formål at løse flere udfordringer på én gang, heriblandt også at forbedre vores vandmiljø. Det er ikke noget, vi får løst hen over natten, og vores erfaringer viser også, at det ikke er så ligetil og nemt, som eksperterne får det til at lyde i kronikken.

Siden 1990’erne er kvælstofudledningen til de danske kystvande blevet halveret. Det skyldes dygtige landmænd, der bl.a. har optimeret på, hvordan de gøder markerne. Men på trods af det og den specifikke indsats er vi ikke kommet i mål med den gode tilstand i vores fjorde.  Derfor skal vi tænke nyt, og ikke fortsætte et rigidt regelregime på landmændenes marker, der ikke giver resultater. Det laver vi med treparten om på. Derfor gør vi nu arbejdet lokalt, for så har de tilpassede løsninger bedre muligheder for at levere resultater.

Hvis man grundlæggende ikke tror på det store arbejde, som 23 lokale treparter lige nu arbejder hårdt og målrettet med på tværs af landbrug, naturorganisationer og myndigheder, så bidrager man til at misse en historisk mulighed. Tidsplanerne er meget ambitiøse. Jeg håber dog og tror på, at de lokale treparter alligevel vil fortsætte arbejdet og holde humøret og troen på projektet oppe - også selvom nogle stemmer står klar til at prædike om, at det hele er umuligt. Lad dem om det.

Kommentaren er første gang bragt i Berlingske d. 16. februar 2025.