Upræcise modeller kan ikke bruges til kvælstofregulering

Landbrug & Fødevarers formand, Søren Søndergaard, kommer med en klar advarsel til politikerne, der lige nu sidder og forhandler om en ny kvælstofregulering for landbruget. Upræcise modelberegninger kan ikke bruges til at regulere de enkelte bedrifter. Det vil underminere det store arbejde, man laver i de lokale treparter, og det vil kun tjene en politisk ambition om at gøre landbrugserhvervet mindre, lyder det.

En af de dagsordner, som fylder på Landbrug & Fødevarers delegeretmøde i Herning, er de politiske forhandlinger om en ny kvælstofregulering.

- Hele problematikken om kvælstofregulering har været et tema i flere år. Jeg adskiller det med vilje fra det andet, der fylder i erhvervet, som er treparten. Det er vigtigt at understrege, at det er to adskilte ting. Det er der mange, som glemmer, men kvælstofreguleringen var kommet trepart eller ej, siger formand i Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard.

Landbrug & Fødevarer er, i modsætning til den oprindelige trepartsaftale, ikke en del af de nuværende politiske forhandlinger om en ny kvælstofreguleringsmodel. Dermed har Landbrug & Fødevarer heller ikke andel i de indsatskrav, som erhvervet skal levere på.

På Christiansborg diskuterer politikerne grundlæggende to måder at indføre kvælstofkravene på. Den ene model vil give alle arealer i et vandopland det samme reguleringstryk, mens den anden vil bruge usikre retentionskort til at give nogle marker ekstra hård regulering, langt hårdere end det ”braklægningspunkt”, der er politisk aftalt som loft over reguleringstrykket.

Søren Søndergaard og Landbrug & Fødevarer mener ikke, at kortdata er så gode, at man kan regulere hver enkel mark.

- Hvis man bruger disse kort til at regulere på markniveau, vil visse områder af Danmark blive braklagt og jordpriserne kollapse. Vel at mærke på et enormt usikkert grundlag, advarer Søren Søndergaard.

Han håber i stedet på en model, hvor alle arealer i et opland bliver pålagt det samme reguleringstryk. Det vil være nemmere at gennemføre, sikre at alle lodsejere kan bidrage til det fælles mål og holde hånden under jordpriserne. Effekten for miljøet vil være præcis den samme, understreger han:

- Begge modeller leverer den samme reduktion. Derfor har vi svært ved at begribe, at man politisk overhovedet overvejer en ulige fordeling af reguleringskravet, særligt når fagligheden er så tynd og usikker, siger han. 

Når nogle alligevel ønsker en ulige fordeling af reguleringen, ser L&F-formanden det som et tegn på, at nogle har som selvstændigt mål at mindske landbrugets areal mest muligt.

- Når jeg ser på, hvordan forhandlingerne har udspillet sig de seneste uger, står det klart, at nogen lugter blod. De har som ambition, at den nye reguleringsmodel og kompensationen skal bruges til at mindske landbrugsproduktionen markant. Mindske den animalske produktion og tvinge landbrug til at lukke. Derfor er jeg dybt bekymret for, hvilken løsning regeringen og forligspartierne kommer frem til.

Han understreger dog samtidig, at han fortsat ser en mulighed for en rimelig løsning.

- Så længe der forhandles, er der håb. Derfor vil jeg også appellere til, at fornuft, faglighed og ordentlighed trods alt må sejre til sidst, siger han.

Den kvælstofregulering som forhandles politisk lige nu er midlertidig og skal rulles tilbage, når trepartaftalens mål er opfyldt. 

Kontakt

For spørgsmål, kontakt L&F Presse på presse@lf.dk.