Åbent brev til miljøminister: Kære Magnus…
L&F kritiserede i januar Miljøministeriets Grundvandsanalyse. Ministeren svarede på Facebook – nu svarer formand Søren Søndergaard i åbent brev.
Kære Magnus
Selv tak for samarbejdet og en god dialog om mange komplicerede sager.
Jeg blev meget ærgerlig, da du i forrige uge gik ud i medierne med et forslag om at forbyde brugen af pesticider til at beskytte afgrøder mod sygdomme, skimmel og ukrudt på ca. 160.000 ha landbrugsjord.
Jeg husker tydeligt, hvordan dine embedsfolk under de faglige gennemgange i trepartsforhandlingsrummet forklarede, at de mange fund af pesticidrester over kvalitetskravene i grundvandet næsten udelukkende stammer fra midler, som ikke har været tilladte i årtier eller ikke kom fra landbruget.
Men selvom Miljøstyrelsen, som du har ansvaret for, ikke må godkende anvendelse af pesticider, der kan forurene grundvandet, var der alligevel i regeringsgrundlaget et ønske om en yderligere beskyttelse af grundvandet – ud over den meget restriktive regulering, vi har i dag. I den sammenhæng havde regeringen inden forhandlingerne i den grønne trepart igangsat en kortlægning af de såkaldte “sårbare grundvandsdannende områder”, som er de områder, hvor der sker en særlig stor grundvandsdannelse i nærhed af vandboringer.
På den baggrund blev vi med trepartsaftalen enige om, at når denne kortlægning er færdig i 2027, skal de lokale treparter også bruge disse kort i arbejdet med den lokale arealomlægning, der de kommende år er omdrejningspunktet for realiseringen af trepartsaftalen. Lokalt forankret arealomlægning, hvor vi gennem aftaler med lodsejere omlægger landbrugsarealer med sigte på at opnå flest mulige gevinster i forhold til klima, vandmiljø, natur, drikkevandsbeskyttelse og andre lokale hensyn på hver hektar.
Forståelsen med trepartsaftalen var, at kortet, der forventeligt ville omfatte op mod 200.000 ha, skulle være det faglige udgangspunkt for, hvor arealomlægningen kunne indtænke drikkevandshensyn. Det var ikke forståelsen, at der ikke kunne være landbrug og anvendelse af pesticider på hele det kortlagte område.
Det blev også meget klart kommunikeret, fx i den pressemeddelelse, som dit ministerium udsendte få dage efter, at trepartsaftalen var indgået, hvor den første kortlægning af sårbare grundvandsdannende områder på Fyn var klar. Her blev det oplyst, at:
“I takt med at kortlægningen udrulles på landsplan, vil kommunerne, vandforsyninger og Miljøstyrelsen anvende resultaterne til at foretage en konkret vurdering af beskyttelsesbehovet på de områder, som kortlægningen identificerer som sårbare. Dette sikrer, at der tages højde for lokale forhold, som kortlægningen ikke i sig selv identificerer.”
Formålet med grundvandskortlægningen var altså ikke et totalforbud mod anvendelse af pesticider på disse arealer, men derimod at styrke den kommunale planlægning og de lokale grønne treparter, som det hed fra dit ministerium så sent som i maj sidste år:
“Med kortlægningen kan kommunerne planlægge udviklingen af deres kommune, herunder anlægsprojekter og drikkevandsprojekter, så de målrettet beskytter de rigtige områder. Kommunerne kan i dag i samarbejde med vandforsyninger og lodsejere lave aftaler, fx om sprøjtestop, hvor det er nødvendigt. Det samme gør sig gældende for de lokale grønne treparter, som nu har bedre forudsætninger for at sammentænke grundvands- og kvælstofindsatser.”
Det giver jo ingen mening, Magnus, at kommuner og lokale treparter skal planlægge drikkevandsprojekter med aftaler med lodsejere, hvis Christiansborg tromler et nationalt totalforbud hen over hele det kortlagte område.
Du kortslutter den proces, du selv har været med til at aftale. Kortlægningen er ikke færdig. Kommunerne har ikke haft mulighed for at vurdere, hvilke dele af de kortlagte arealer det skal prioriteres at beskytte. Og de lokale treparter har endnu ikke på den baggrund haft mulighed for at indtænke drikkevand i de lokale omlægningsplaner i hele landet – selvom de lokale treparter flere steder, fx på Fyn, hvor grundvandskortlægningen nu er færdig, allerede har brugt kortene i de aktuelle omlægningsplaner.
Med til billedet hører også, at kommunerne allerede i dag har både hjemmel og pligt til at forbyde brug af pesticider på konkrete arealer, hvis en ny vurdering peger på, at det er nødvendigt, og der ikke er mulighed for at indgå aftale med lodsejere herom. Det kræver ikke et nationalt forbud.
Som grundlag for at kortslutte den proces, der er aftalt, bruger du den såkaldte “reguleringsanalyse”, som dit ministerium har lavet til formålet. Det er ikke en analyse, vi har drøftet eller aftalt i den grønne trepart, men vi “noterede”, at regeringen ville igangsætte en analyse af reguleringsmulighederne for beskyttelse af SGO. Vi havde ikke fantasi til, at den skulle bruges til at kortslutte den lokale arealomlægning, men derimod til at kortlægge muligheder for at understøtte den lokale omlægning – fx med det tillæg til økologisk produktion i områder med drikkevandsinteresser, som netop er aftalt i forligskredsen.
Derfor er jeg utrolig skuffet og ærgerlig over, at du nu kommer med forslag om et nationalt sprøjteforbud på hele det kortlagte areal, inden det er kortlagt og vurderet lokalt.
Du skriver, at den reguleringsanalyse, som du er gået i medierne med, viser, at vi må og skal gøre mere for at beskytte grundvandet. Det viser analysen faktisk ikke. Det postulerer den blot indledningsvist som præmis for at undersøge mulighederne for et sprøjteforbud og omkostningerne herved. Analysen kortlægger ikke de faktiske udfordringer for vores grundvand, men konstaterer blot, at der er overskridelser af kvalitetskravene for pesticider i et betydeligt antal boringer.
Intet sted oplyses det, at stort set alle fund af pesticidrester over kravværdierne i den nationale grundvandsovervågning skyldes pesticider og anvendelser fra en anden tid, der for længst er forbudt og aldrig ville være blevet godkendt med de meget restriktive godkendelseskriterier, din styrelse anvender i dag.
Når du fx skriver, at der er fundet sprøjtemiddelrester over kvalitetskravet i 40 procent af prøverne i det øverste grundvand (0–10 meters dybde), så skylder du at oplyse, hvor stor en andel heraf der stammer fra pesticider, som er godkendt i dag. Der skabes et falsk billede, når du ikke tilføjer, at dette er midler, der for længst er forbudt, og at et sprøjteforbud selvfølgelig ikke vil gøre fra eller til i forhold til dette. Du undergraver også tilliden til din egen styrelse, som har ansvaret for kun at godkende anvendelsen af pesticider, der ikke kan forurene grundvandet.
Analysen forstærker vildledningen ved at opstille en usaglig beregning af den samfundsøkonomiske fordel ved et nationalt sprøjteforbud.
For det første opstilles den falske præmis, at alt drikkevand i Danmark skal renses med den dyrest tænkelige teknologi, hvis ikke vi indfører et sprøjteforbud på de ca. 160.000 ha. Det er en falsk præmis, fordi der ikke er nogen grund til at tro, at brugen af godkendte pesticider i dag skulle forurene grundvandet. Præmissen er yderligere falsk, fordi vi ved, at der faktisk er en betydelig belastning af grundvandet fra andre kilder som gamle lossepladser, industri og den kemi, der tilføres med nedbør fra nabolande. Analysen forholder sig overhovedet ikke til forurening af grundvandet fra andre kilder og opstiller dermed et falsk regnestykke mellem omkostningerne og gevinsterne ved et sprøjteforbud. Virkeligheden er, at vores forsyningsselskaber sandsynligvis kommer til at rense mere drikkevand i fremtiden – men det skyldes belastning fra andre kilder end nutidens landbrug, og der er derfor ingen grund til at tro, at det foreslåede forbud vil gøre nogen forskel på det.
For det andet undervurderes omkostningerne for den danske fødevareproduktion ved et sprøjteforbud. Ministeriet “skønner med usikkerhed” – og på et yderst spinkelt datagrundlag – tabet for landbrugene til ca. 6,6 mia. kr. Men tabet er to-tre gange større, hvis man ser på virkeligheden i form af de faktiske erstatninger, som lodsejere bliver tilkendt, når landbrug får påbud om ikke at anvende pesticider – som det aktuelt sker i de boringsnære beskyttelsesområder.
Analysen overser også, at et forbud mod pesticidanvendelse vil undergrave jordværdien for vores økologiske producenter, som dermed vil få svækket deres finansieringsmuligheder.
Og de afledte konsekvenser for råvaregrundlaget for vores fødevarevirksomheder er helt uden for analysens blik. Det er ikke det, vi har brug for i en tid med stigende fødevarepriser og fokus på den europæiske fødevareforsyningssikkerhed.
Så ja, Magnus, jeg vil fastholde, at din analyse er dårligt håndværk i en sjældent set grad – uden dokumentation for påstandene og bygget på fejlagtige præmisser. Analysen ligner for mig mere noget, der er lavet på et partikontor i et valgår end af et statsligt ministerium. Jeg hæfter mig her også ved, at Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Fødevareministeriet, Ministeriet for Grøn Trepart samt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ikke står bag den offentliggjorte analyse – sådan som de ellers skulle ifølge kommissoriet for analysen, og som der var lagt op til i de første udkast, vi så. Pludselig er det alene Miljøministeriet, der er afsender.
Jeg håber, vi kan få drikkevandsbeskyttelsen tilbage på sporet. At dit ministerium får gennemført kortlægningen hurtigst muligt og til tiden, og at kommunerne sammen med Miljøstyrelsen får prioriteret beskyttelsesmål inden for de sårbare grundvandsdannende områder, så kommunerne og de lokale treparter kan integrere det i det lokale arealomlægningsarbejde.
Venlig hilsen
Søren Søndergaard
Læs Magnus Heunickes skriv på Facebook til formand Søren Søndergaard
Læs L&F’s kritik her: