Der er brug for en national task force for naturpleje

Når kvæg, geder, heste og får afgræsser naturarealer, så er det med til at beskytte biodiversitet og bevare sjældne arter og værdifulde naturarealer. Dyrene sikrer bl.a. afgræsning af tusindvis af hektar statslige og kommunale naturarealer, og spiller dermed en vigtig rolle i Danmarks opfyldelse af nationale og EU-retlige forpligtelser på natur- og biodiversitetsområdet.

Men der er brug for nogle væsentlige forbedringer af rammevilkårene for de husdyrejere, der gerne vil bidrage med afgræsning af naturarealer, hvis det skal blive til mere end naturpleje på hobby-niveau.

Som det er i dag, er økonomien og rammevilkårene ikke gode nok til at skabe det nødvendige incitament til at gøre naturpleje som driftsgren attraktivt.

- Hvis man politisk vil fremme naturpleje som driftsgren, så bliver vi nødt til at sætte os sammen og finde løsninger på de her udfordringer og finde en retning for fremtiden. Der er gennem tiden lavet mange barrierekataloger, men nu er det tid til, at de her barrierer også bliver løst. Det kræver politisk opbakning og vilje, for ellers kommer vi ikke videre, siger Anders Kjær, formand for Familielandbruget, Landbrug & Fødevarer.

Derfor foreslår Landbrug & Fødevarer, at der nedsættes en national task force for naturpleje som driftsgren. Den skal samle relevante myndigheder, erhvervet, forskere og organisationer med henblik på at skabe en fælles, langsigtet strategi for naturpleje og ikke mindst sikre opfølgning på de barrierer og løsningsforslag, der allerede ligger beskrevet fra tidligere.

Behovet for afgræsning af naturarealer er veldokumenteret. Tal fra Aarhus Universitet, fra før grøn trepart blev vedtaget, viser, at mindst 300.000 hektar naturarealer har behov for græsning. I dag bidrager tilskudsordningen til pleje af græs- og naturarealer med afgræsning af omkring 110.000 hektar. SEGES Innovation vurderer, at der på sigt vil være behov for op til 300.000 græsningsdyr. Desværre er antallet af ammekøer, som afgræsser en stor del af naturarealerne, imidlertid faldet markant over de seneste mange år.

- Når græsningsdyr og dyreholdere forsvinder, forsvinder også arbejdspladser, viden og aktivitet i landdistrikterne. Med en opskalering af naturpleje som driftsgren følger derfor også et reelt beskæftigelsespotentiale, som også vil gøre det mere attraktivt for nye – herunder unge – landmænd at etablere sig. Flere græssende dyr i vores naturområder bidrager altså ikke kun til mere og bedre natur, men øger også aktiviteten og beskæftigelsen i landdistrikterne og kan tilmed bidrage til produktion af kvalitetsfødevarer, siger Jesper Arnth, formand for Landbrug & Fødevarer, Kvæg.

I den grønne trepartsaftale er der en klar tilkendegivelse af, at landmanden skal spille en nøglerolle som forvalter af fremtidens beskyttede naturarealer. Erhvervet er klar til at følge op, men savner den politiske vilje og ambition.

- Skal ambitionerne om en rentabel driftsgren for naturpleje realiseres, kræver det en helhedsorienteret indsats. Det er bl.a. helt afgørende, at der lægges en strategi for, hvordan vi sikrer en fastholdelse af eksisterende dyreholdere og sikrer, at nye kommer til, herunder unge, ellers kommer vi til at mangle både græsningsdyr og viden. 

Derfor håber jeg, der er politisk mod og vilje til at gribe dette forslag, siger Anders Kjær.