Nyhed, 20.marts 2026
Er drikkevandet så slemt som sit rygte?
Debatten om drikkevand raser. Her på siden ser vi på tallene bag overskrifterne og sætter fakta om pesticider, nitrat og grundvand i perspektiv.
I Danmark har vi fortsat noget af det reneste og mest kontrollerede drikkevand i verden. Størstedelen af drikkevandet i Danmark kommer fra grundvandet. Det er meget unikt. I andre lande skal man rense vandet og hente det andre steder fra. Derfor skal vi blive ved med at sikre, at vi passer på vores grundvand, så vi også i fremtiden har rent drikkevand i hanen.
Fakta om pesticider i drikkevand
- GEUS slår fast, at langt de fleste boringer leverer rent drikkevand uden problemer.
- Miljøstyrelsen og GEUS slår fast, at størstedelen af de pesticidrester, man finder i grundvandet i dag, stammer fra tidligere anvendelser, der for længst er blevet ulovlige at bruge.
- Miljøstyrelsen slår fast, at pesticider kun bliver godkendt i Danmark, hvis der kan vises sikker anvendelse. Det betyder bl.a., at det skal kunne dokumenteres, at pesticider ikke ender i vores grundvand over en fast grænseværdi.
- Vi finder flere pesticidrester i vores grundvand, fordi vi tester mere - ikke fordi grundvandet er mere forurenet.
"Der er i dag stort set ikke nogen sprøjtegifte tilbage, der udgør en risiko. Fordi vi allerede har forbudt de pesticider, der kan sive ned i jorden og gå i drikkevandet."
- Professor Jørgen E. Olesen, leder af Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet
Hvor mange steder er der fundet pesticidrester i grundvandet?
Der er blevet fundet pesticidrester i 55,2% af de testede vandforsyningsboringer - og altså ikke i over halvdelen af vores drikkevandsboringer, som der lige nu bliver nævnt i debatten.
I 2025 blev der testet 2002 vandværksboringer ud af i alt ca. 6500 boringer, det vil sige, at man testede knap en tredjedel. Ud af de 2002 blev der fundet pesticidrester i 1106 boringer svarende til 55,2%. Af dem var der 277=13,8%, hvor fundet af pesticidrester lå over grænseværdien på 0,1 µg/L.
Ifølge GEUS vil der være en overrepræsentation af forurenede boringer i årsopgørelserne. Det skyldes, at vandværkerne udover den lovpligtige boringskontrol tester forurenede boringer for at følge udviklingen.
Størstedelen af de pesticider, man finder i grundvandet i dag, er for længst blevet ulovlige at bruge
I 1980’erne fik vi den første miljølovgivning i Danmark. Det var en lovgivning, der var med til at ændre måden, vi bruger kemikalier på. En lovgivning, der har banet vejen for, at vi dag et af verdens mest restriktive godkendelsessystemer for brug af pesticider, der er et af de mest regulerede kemikalier i Danmark.
Hvilke pesticider finder man rester af i grundvandet i dag?
Ifølge GEUS kommer størstedelen af de pesticidrester, man finder i grundvandet, fra pesticider, der for længst er blevet forbudt at bruge i Danmark. Det skyldes, at vi i dag har en helt anden regulering, end man tidligere har haft. Miljøstyrelsen slår fast, at pesticider kun bliver godkendt, hvis de kan påvise sikker anvendelse, herunder "at pesticider, der godkendes i dag, ikke må ende i vores grundvand over en fastsat grænseværdi, og at pesticidmidlet kan anvendes sikkert af f.eks. landmanden og uden risiko for eventuelle naboer og forbipasserende."
Blandt de 15 mest fundne stoffer er næsten alle rester fra pesticider, der ikke længere bruges i landbruget.
Kun ét af stofferne – bentazon – er stadig et godkendt aktivstof. Her blev anvendelsen allerede reduceret i 1995 for at mindske udvaskning til grundvandet.
Derudover er det vigtigt at pointere, at det ikke nødvendigvis er farligt, at der findes pesticider i nogle boringer. I 2025 blev der fundet pesticidrester i 55,2 % af de testede drikkevandsboringer. Af dem lå 13,8 % over grænseværdien, men her er det vigtigt at huske, at grænseværdien er fastsat af et politisk forsigtighedsprincip og ikke ud fra en sundhedsmæssig vurdering.
Kilde: GEUS
Vi finder ikke flere pesticidrester, fordi der er flere end tidligere - men fordi vi leder efter flere
De senere år er man begyndt at teste for flere pesticidstoffer, og det har givet en stigning i fund af pesticider. Stigningen skyldes altså i mindre grad, at vandet er blevet mere forurenet, men derimod at vi tester for flere stoffer.
Tre stoffer er særligt udbredte i grundvandet (DPC, DMS og R471811), og dem begyndte man først at teste for i 2017, 2018 og 2022.
Det betyder, at de sandsynligvis har været i grundvandet i mange år, men først er blevet registreret, efter man begyndte at teste for dem.
Målinger viser, at fund af pesticidrester er langsomt dalende – det er et tegn på langsigtet forbedring
For de stoffer, som GEUS har udarbejdet tidsserier for, viser udviklingen, at der siden 2005 årligt er registreret færre og færre fund af forbudte og regulerede stoffer.
For stofferne DMS, DPC og GA108906 er undersøgelserne påbegyndt inden for de senere år, og det er derfor endnu for tidligt at påvise en trend.
Fakta om nitrat i drikkevand
- EU’s nuværende grænseværdi for nitrat i drikkevand er 50 mg/l.
- 81,2 pct. af vandforsyningsboringerne i Danmark har under 1 mg/l nitrat og 94 % har under 25 mg/l.
- Ifølge GEUS er nitratindholdet i dansk grundvand generelt faldende.
Niveauerne for nitrat er meget lave i langt størstedelen af grundvandsboringerne
Ifølge den seneste opgørelse fra GEUS har 81,2 procent af vandforsyningsboringerne mindre end 1 milligram nitrat pr. liter, mens 94 procent ligger under 25 milligram pr. liter.
I Aalborg, som har været stor genstand for debatten, har vandforsyningen selv valgt at rense drikkevandet til et niveau under 15 mg/l. Det ligger væsentligt under den nuværende grænseværdi på 50 mg/l og er et lokalt valg foretaget af vandforsyningen.
Den nuværende sundhedsmæssige grænseværdi i EU er 50 milligram pr. liter.
Ny foreslået grænseværdi tager udgangspunkt i et forsigtighedsprincip
Den nuværende grænseværdi for nitrat i drikkevand er fastsat til 50 mg/l på baggrund af EU’s sundhedsfaglige anbefalinger og pba. vurderinger fra WHO. Den overholder vi i Danmark – med meget stor margin langt de fleste steder.
En international ekspertgruppe har til Miljøministeriet anbefalet, at vi kan forbedre danskernes sundhed lidt ved at reducere grænseværdien for nitrat i drikkevand markant fra 50 til 6 mg/l.
Forslaget om en ny grænseværdi på 6 mg/l er på nuværende tidspunkt alene en anbefaling fra en ekspertgruppe, som myndighederne fortsat er i gang med at vurdere. Konkret har Miljøstyrelsen bedt DTU om at kvalificere antallet og kortlægge den præcise lokalisering af disse anlæg samt at levere et skøn over omkostninger ved at få nedbragt indholdet af nitrat i drikkevandet til 6 mg/l.
Der er fortsat betydelig usikkerhed om konsekvenserne af en eventuel ny grænseværdi. Det gælder blandt andet hvor mange vandforsyninger der vil blive berørt, deres geografiske placering samt de økonomiske konsekvenser og håndteringen i praksis.
Nitratniveauer i grundvandet varierer betydeligt afhængigt af lokale geologiske forhold
Nitrat i miljøet stammer dels fra landbrugets anvendelse af gødning på markerne, dels fra naturlig dannelse i jorden. Også spildevand og atmosfærisk nedfald kan bidrage til nitratindholdet.
Nitratniveauer i grundvandet varierer betydeligt afhængigt af lokale geologiske forhold. I områder med kalkholdig undergrund, eksempelvis omkring Aalborg, er nitratindholdet i grundvandet naturgivent højere – også i områder uden landbrugsdrift.
En ekspertgruppe har anbefalet at undersøge en mulig ny grænseværdi på 6 mg/l.
Ifølge Miljøstyrelsen kan nitratindholdet i grundvandet under natur- og skovområder visse steder overstige 6 mg/L. Det betyder, at en ny grænseværdi i nogle tilfælde vil være vanskelig at overholde – også i områder uden påvirkning fra landbrug.
Følgende fremgår af rapport fra Miljøstyrelsen 2023: ”Desuden var gennemsnitsnitratkoncentrationen i grundvandsforekomster under dyrkede landbrugsarealer 40-50 mg pr. liter, under naturområder 10-20 mg pr. liter og under skov 5-10 mg pr. liter ifølge den nationale overvågningsrapport fra 2000 /2/” (s. 23).
Vil du vide mere?
DR-podcast "Ubegribeligt", den 26. februar: Kemikalier
Ingeniøren, den 13. marts 2026: Valgkamp om drikkevand simplificeres: Sprøjteforbud er ikke nok
Jyllandsposten, den 19. marts 2026: Eksperter: Spild af penge at indføre sprøjteforbud
Miljøstyrelsen: Om godkendelse og regulering af pesticider