Nyhed, 25.marts 2026

Nu kan du indstille til Slagter- og Delikatesseprisen 2026

Nu kan du indstille landets bedste slagter- og delikatesseafdeling og landets bedste slagterbutik.

I 2026 fejrer Landbrug & Fødevarer igen Danmarks dygtigste fagfolk med uddelingen af Slagter- og Delikatesseprisen.

Prisen hylder de bedste fagfolk på tværs af detailbranchen og anerkender både det traditionelle slagterhåndværk og det brede sortiment af delikatessevarer. Prisen uddeles i to kategorier: super- og hypermarkeder samt privatslagter. 
Vinderne afsløres ved et storslået awardshow på Fødevaredagen den 15. september 2026 på Hindsgavl Slot. 

Der er åbent for indstillinger frem til tirsdag den 28. april. 

Om Slagter- og Delikatesseprisen 2026 

Slagter- og Delikatesse prisen er en personlig anerkendelse af slagtermesterens faglighed og ledelse af hele teamet. Det er den nytænkende og engagerede holdindsats på tværs af slagter og delikatesse, der udgør de gode kundeoplevelser.

Slagterprisen har fået nyt navn i 2026 

Ved at inkludere 'delikatesse' i navnet, signalerer prisen, at den anerkender både det traditionelle slagterhåndværk og det brede sortiment af delikatessevarer, som ofte er en vigtig del af moderne slagterforretninger. Navnet kombinerer nu begge elementer på en måde, der er genkendelig, beskrivende og indbydende for både fagfolk og kunder. 

Prisen anerkender de dedikerede fagfolk, der gør en særlig indsats for at løfte niveauet i slagter- og delikatesse på tværs af detailbranchen - og samtidig sikrer fortsat udvikling og videreuddannelse af medarbejderne. 

Det er slagter- og delikatesseteamet, der gør forskellen

Slagter- og Delikatesseprisen er en af branchens mest markante anerkendelser og gives til de slagtermestre og teams, der formår at kombinere solidt håndværk med lederskab, nytænkning og stærke kundeoplevelser. Bag enhver vinder står et engageret team, der i fællesskab skaber kvalitet og kundeservice i særklasse, og hvor uddannelse og faglighed er i fokus. Prisen uddeles i to kategorier: den bedste slagter- og delikatesseafdeling i super- og hypermarkeder og den bedste privatslagter. 

Slagter- og Delikatesseprisen 2026 er en personlig anerkendelse af slagtermesterens faglighed og ledelse af hele teamet. Det er den nytænkende og engagerede holdindsats på tværs af delikatesse og slagter, der ligger bag ved de gode kundeoplevelser. Samtidig med fokus på uddannelse og faglighed af hele teamet. Nærhed og stolthed i den enkelte butik.

- Slagter- og Delikatesseprisen er en hyldest af branchens bedste, håndværket og butikken. Prisen anerkender med det nye navn både det traditionelle slagterhåndværk og det brede sortiment af delikatessevarer. Vi hylder en nytænkende og dynamisk tilgang til faget, hvor slagtermesteren har fokus på fortsat videreuddannelse af medarbejdere – og sammen med sit team sikrer de gode kundeoplevelser, udtaler Eva Kunnerup Mohrsen, chefkonsulent hos Landbrug & Fødevarer. 

Prisen uddeles i to kategorier: Super- og hypermarkeder samt Privatslagter. Der er åbent for indstillinger frem til tirsdag den 28. april.

Indstil din favorit i super- og hypermarkeder  eller hos privatslagter senest den 28. april ved at udfylde indstillingsskemaet. Husk kun én kandidat pr. indstillingsskema.

Sådan indstiller du

Indstillere skal blot gøre følgende inden tirsdag den 28. april 2026: 

Udfylde indstillingsskemaet via følgende links med kontaktoplysninger om kandidat og indstiller samt begrundelse. 

Hvem kan indstille? 

  • Fagkonsulenter, regionschefer og sortimentschefer centralt fra dagligvarekæderne kan indstille kandidater i kategorien ’slagter i super- og hypermarked’. 
  • Kandidater i kategorien ”privatslagter”, indstilles af fagkonsulenter hos FødevareDanmark. 
  • Forudsætningen for at kunne blive indstillet er, at den indstillede kandidat skal være slagteruddannet og tager ansvar for videreuddannelse af teamet. 

Sådan findes de nominerede 

Juryen gennemgår de indkomne indstillinger på et indstillingsmøde mandag den 4. maj hos FødevareDanmark, Poppelvej 83, 5320 Odense M, hvor videoen fra de indstillede kandidater vises - og juryen efterfølgende har mulighed for at stille spørgsmål / have dialog med de indstillede kandidater ud fra indstillingskriterier og indsendt video med kandidat og butik. Den indstillede kandidat samt 1-2 fra slagterteamet deltager (selvvalgt antal deltagere fra teamet). 

Hvad sker der nu? Her er tidsplanen

  • 24. marts åbnes for indstilling af kandidater til super- og hypermarkeder samt privatslagter. 
  • 28. april er deadline for indstillinger for super- og hypermarkeder samt privatslagter. 
  • 4. maj møde med alle indstillede kandidater
    Herefter finder juryen de nominerede i kategorien super- og hypermarkeder samt privatslagter. 
  • 7. maj de nominerede kandidater offentliggøres
  • Maj/juni uanmeldte butiksbesøg
    Juryen besøger uanmeldt de nominerede kandidater. 
    Mystery Shopper besøger uanmeldt de nominerede kandidater. 
  • 15. september prisoverrækkelse og AWARD show
    Slagter- og Delikatesseprisen 2026 overrækkes ved stort AWARD-show 15. september 2026 på Fødevaredagen på Hindsgavl Slot i Middelfart. 

Slagter- og Delikatesseprisen 2026 er finansieret af Svineafgiftsfonden.  

Kontakt