Partier og organisationer skubber til trepartens balance

En uges valgkamp har ikke været god ved den oprindelige grønne trepartsaftale. Det mener formand i Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard.  

- Vi hører hver dag nye, vilde forslag på landbrugsområdet. Forslag, der kræver investeringsstop i nye stalde, markant reduktion af husdyrproduktionen og statsligt udpegede grundvandsparker. Det er ting, som skaber usikkerhed i landbruget, og som ikke understøtter den grønne trepartsaftale, siger Søren Søndergaard og fortsætter:

- Derfor vil jeg gerne spørge de røde partier og DN meget direkte, om der er en grøn trepartsaftale efter valget? For det virker som om, at alle til venstre for midten har mere travlt med at finde på nye krav. De burde i stedet skabe rammerne for, at vi kan nå i mål med det, vi har aftalt, siger han.

Den oprindelige grønne trepartsaftale omhandlede en række centrale balancer, der alle skulle vægtes mod hinanden: En stærk fødevareproduktion samt hensyn til klima, miljø, drikkevand og biodiversitet.

- Men ingen steder i trepartsaftalen står der noget om, at husdyrproduktionen skal reduceres, eller at arealomlægningen ikke skal være frivillig og foregå lokalt. Derfor oplever vi som landmænd, at røde partier åbenlyst og direkte piller ved de bærende principper i treparten, siger Søren Søndergaard.

- Det er først på den anden side af en valgkamp, at vi ved, hvor treparten står. Men hvis man forestiller sig, at alle disse forslag bliver skrevet ind i et regeringsgrundlag, så får vi ikke et landbrug, der tør investere i dyrevelfærd, sikre arbejdspladser, skabe sunde fødevarer og som samtidig kan levere på alle de andre dagsordner, siger Søren Søndergaard.