Nyhed, 12.juni 2026

Sundhed, priser og økonomi fyldte mest ved valget

En ny Epinion-måling viser, at danskerne især lagde vægt på sundhed, klima, udlændinge, økonomi og stigende priser, da de satte kryds ved folketingsvalget.

Når danskerne bliver spurgt, hvad politikerne bør prioritere først, ligger stigende priser øverst. 28 pct. peger på stigende priser på f.eks. fødevarer, energi og brændstof, mens 27 pct. peger på sundhed og sygehuse, og 23 pct. peger på klima, miljø og grøn omstilling. 

Tabel: Vigtigste emne for stemme og politisk førsteprioritet i 2026 

Emne

Vigtigste for stemme

Bør prioriteres først

Sundhed og sygehuse

27 %

27 %

Klima, miljø og grøn omstilling

24 %

23 %

Udlændinge, integration og asyl

24 %

20 %

Den økonomiske situation

22 %

21 %

Stigende priser

19 %

28 %

Ældrepleje

19 %

18 %

Skat

15 %

12 %

Folkeskole mv.

15 %

15 %

Udenrigspolitik

14 %

15 %

Drikkevand/grundvand

12 %

15 %

Kriminalitet og utryghed

10 %

11 %

Dyrevelfærd/grise

8 %

8 %

Pension/tilbagetrækning

8 %

7 %

Beskæftigelse mv.

6 %

6 %

Landbrug/fødevareproduktion

5 %

4 %

Boligmarked

4 % 

5 %

Transport/infrastruktur

3 %

4 %

Landdistrikter

3 %

4 %

Kilde: Epinion for Landbrug & Fødevarer

Befolkningsundersøgelse gennemført 11.–26. maj 2026 blandt 2.091 danskere på 18+ år. Data er vægtet på køn, alder, uddannelse og region. Respondenterne kunne vælge op til tre svar pr. spørgsmål. “Vigtigste for stemme” bygger på spørgsmålet: “Hvilke af følgende emner havde størst indflydelse på, hvilket parti eller kandidat du stemte på til folketingsvalget d. 24. marts 2026?” For personer, der ikke stemte/ikke kunne stemme, blev spørgsmålet stillet hypotetisk. “Bør prioriteres først” bygger på spørgsmålet: “Hvilke af følgende områder mener du, at danske politikere bør prioritere først for at håndtere eksisterende udfordringer på området?”. 

Drikkevand og beskyttelse af grundvand ligger længere nede på danskernes prioriteringsliste. 12 pct. nævner drikkevand som et af de emner, der havde størst betydning for deres stemme, mens 15 pct. mener, at området bør prioriteres først politisk. 

Dyrevelfærd og forholdene i dansk griseproduktion ligger lavere som politisk prioritet. 8 pct. nævner emnet som vigtigt for deres stemme, og 8 pct. mener, at politikerne bør prioritere området først. 

Til gengæld mener absolut flest danskere – 28 procent - at stigende fødevarepriser, er det vigtigste at prioritere først for politikerne.