Fakta om nitrat i drikkevand
Medierettelse: Forkert brug af kort i TV 2’s ’Topmødet’ kan vildlede danskernes opfattelse af nitrat i grundvandet
TV 2 bragte den 8. marts en statsministerdebat mellem Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen, hvor de viste et kort over nitrat i grundvandet.
I debatten blev kortet brugt til at illustrere overskridelser af grænseværdierne for nitrat i drikkevandet. Det tegner et billede af, at nitrat er at finde flere steder i danskernes grundvand. Det er ikke korrekt.
Kortet viser nemlig ikke overskridelser af grænseværdien for nitrat i drikkevandet. I stedet viser kortet alle historiske målinger over 2 mg/L. Det er vigtigt at slå fast, at grænseværdien i dag er 50 mg/L. Nogle af målingerne på kortet går desuden helt tilbage til 1940'erne. Kortet kan derfor ikke bruges til at beskrive den aktuelle tilstand i grundvandet, selvom det i udsendelsen blev præsenteret sådan. Det har GEUS også indsat en disclaimer om på deres kort efter udsendelsen.
Debatten om beskyttelsen af vores drikkevand er vigtig. Derfor har medier også et ansvar for at bruge data korrekt.
Kilder
Kortet, der blev brugt under debatten, og som GEUS har tilføjet en disclaimer til efter udsendelsen kan findes her.
Det korrekte og opdaterede billede af nitratindholdet i det danske grundvand kan du se på side 72 her samt i Videnskab.dk’s gennemgang af forskellen på de to kort her.
Fakta om fedtemøg og kvælstof
Medierne har i uge 11 haft fokus på fedtemøg og landbrugets udledning af kvælstof. I den forbindelse har Landbrug & Fødevarer indsendt følgende kommentarer:
- Hvis der er øget algevækst i disse uger skyldes det formentlig, at der er mere fosfor i vandet end normalt, da det i disse måneder er niveauet af fosfor og ikke kvælstof, der styrer algevæksten i mange vandområder. Det understreger vigtigheden af at følge anbefalinger fra kystvandråd, der anbefaler fosforreduktioner gennem øget spildevandsrensning og træplantning langs vandløb, som forhindrer fosforerosion ved vandløb. Kilde: SEGES Innovation
- Landbruget har et medansvar for vandmiljøet. Som led i trepartsaftalen arbejder vi derfor målrettet med at udtage og omlægge jord for at få mere natur, reducere klimabelastningen og reducere kvælstofudledningen til vores fjorde og farvande. Det er blandt andet udtagning af lavbundsjorde og etablering af vådområder og minivådområder. Det er processer, der er godt i gang i hele landet, og hvor landmændene viser så stort engagement, at det nu er myndighedsarbejdet, der er flaskehalsen. Det er vigtigt, at der holdes fast i trepartens mål og ambitioner, hvis vi skal løse vores udfordringer med natur og miljø permanent. Hverken miljøet eller landbruget kan være tjent med flere hovedløse hovsaløsninger.
- Det er vigtigt at slå fast at vi ikke starter fra nul. Kvælstofudledningen er halveret siden 1990. I 2024, hvor de nyeste overvågningstal er fra, var udledningen den laveste i hele perioden siden 1990, når der justeres til normal-nedbør. Stigende havtemperaturer og mere nedbør som følge af klimaforandringer arbejder imidlertid imod de forbedringer, vi laver på land. Kilde: Miljø- og Ligestillingsministeriet
- I den sydfynske del af Lillebælt og Flensborg Fjord, hvor der i år er rapporteret om en tidlig opblomstring af fedtemøg, er der også en betydelig tilførsel af næringsstoffer fra andre lande. Det er derfor vigtigt, at de andre lande også reducerer deres udledninger, hvis forekomsten af fedtemøg og andre alger skal reduceres. Netop derfor har trepartsaftalen et klart fokus på både danske og nabolandes indsatser.
Fakta om pesticider i drikkevand
Der bliver lige nu brugt et tal fra GEUS, der siger, at der er fundet pesticider i over halvdelen af vores drikkevandsboringer. Det er ikke det, tallene fra GEUS viser.
I 2025 blev der testet 2002 vandværksboringer ud af i alt ca. 6500 boringer, det vil sige, at man testede knap en tredjedel. Ud af de 2002 blev der fundet pesticidrester i 1106 boringer svarende til 55,2%. Af dem var der 277=13,8%, hvor fundet af pesticidrester lå over grænseværdien på 0,1 µg/L.
Debatten indikerer, at vores grundvand er mere forurenet i dag end tidligere. Det giver et misvisende billede. Når man hører om, at der årligt findes flere fund af rester fra pesticider i grundvandet, skyldes det primært, at der i dag testes for langt flere stoffer end tidligere – ikke at grundvandet er blevet mere forurenet.
Det slår Miljøstyrelsen selv fast denne rapport.
På GEUS' hjemmeside skriver de følgende: De senere års stigning i den målte pesticidbelastning skyldes, at drikkevandsbekendtgørelsens pesticidliste er udvidet med flere stoffer, som har stor udbredelse i grundvandet. Stigningen skyldes i mindre grad ændringer i grundvandets tilstand.
I debatten kan det lyde som om, at det er nuværende brug af pesticider fra landbruget, der er udfordringen. Her er det vigtigt at slå fast: Mange af de fundne pesticidrester i vandet stammer fra sprøjtemidler, der ikke længere er godkendte i Danmark. Det skriver Miljøministeriet i denne rapport fra 2022.
GEUS skriver desuden: Mange af de fundne pesticidstoffer er ikke længere godkendt til anvendelse i Danmark, men de optræder altså fortsat i dele af grundvandet.
Siden opdateres løbende.