
L&F på Folkemødet
Mød Landbrug & Fødevarer på Folkemødet i Allinge d. 12.-14. juni 2025.
Landbrug & Fødevarer vender tilbage med egen eventstand, debatter og spændende faglige og finurlige indslag om fremtidens fødevarer, landbrug og ikke mindst grøn trepart.
Den grønne trepartsaftale, der blev indgået sidste år, tegner linjerne for fremtidens fødevareproduktion og et nyt og grønnere Danmarkskort. Blandt de centrale elementer i aftalen er en lokalt forankret tilgang til arealforvaltning. Der er etableret 23 lokale grønne treparter, der skal lave lokale løsninger, der bliver til nationale resultater.
Hvordan det konkret skal ske, kan du høre meget mere om på Folkemødet. Glæd dig til 3 dage med et fuldt program.
Vi har to scener: Gården og Scenen. Se programmet for hver af scenerne herunder.
Program for Scenen
Handelskrig og forsyningssikkerhed i en usikker tid
Hvornår: 13.00-13.45
Krig, klimaforandringer og handelsstridigheder presser de globale forsyningskæder. Hvad betyder det for fødevaresikkerheden i Danmark – og hvordan ruster vi os til en mere usikker fremtid?
Deltagere:
- Morten Boje Hviid, administrerende direktør, L&F
- Andreas Hansen, nordisk direktør, UN World Food Programme
- Moderator: Josefine Kofoed, TV 2
______________________________________________________
Hvordan skal private virksomheder bidrage til treparten?
Hvornår: 14.00-14.45
Flere virksomheder går foran med CO2-reduktioner og bidrager med konkrete løsninger til treparten. Men kan man stole på dem? Vi ser bl.a. på Arlas samarbejde med LIDL om lavbundsjorde – og spørger, om virksomhedernes engagement er reelt, og om de kan kommunikere det uden at blive beskyldt for greenwashing.
Deltagere tilgår.
______________________________________________________
Virker virkemidler virkelig?
Hvornår: 15.00-15.45
Hvor meget bedre opsamler et minivådområde kvælstof sammenlignet med en skov? Hvor stor effekt har fodertilsætning egentlig på køers metanudledning? Og hvad betyder det for klimaet, når landmænd taler om gylle og biogas?
Vi quizzer politikerne i deres viden om landbrugets virkemidler i den grønne omstilling. Lyt med – og se, om du selv kan få alle rigtige.
Deltagere:
- Per Larsen, MF Konservative, landbrugs- og fødevareordfører
- Pernille Vermund, MF Liberal Alliance, erhvervs- og miljøordfører
- Charlotte Bagge Hansen, MF Moderaterne, erhvervs- og finansordfører
- Quizmaster: Martin Hjort Jensen, viceformand, L&F
______________________________________________________
Sæt strøm på fødevareindustrien
Hvornår: 16.00-16.45
Fødevareindustrien – og resten af samfundet – elektrificerer i højt tempo. Men kan vi følge med? Vi sætter fokus på flaskehalse, priser og forsyningssikkerhed i en virkelighed, hvor alle vil have grøn strøm, men solen ikke altid skinner.
Deltagere:
- Karl Christian Møller, chefanalytiker, Danish Crown
- Thomas Aarestrup Jensen, politisk direktør i Green Power Denmark
- Mads Fuglede, MF Danmarksdemokraterne, energi-, forsynings- og klimaordfører
- Moderator: Niels Balling, specialrådgiver, L&F
______________________________________________________
Hvor varm er treparten?
Hvornår: 17.15-17.45
Vi nærmer os første deadline i den grønne trepart. Mød landbrugets formand, naturens præsident og trepartens minister til en åben samtale om udfordringer, fremskridt og personlige erfaringer med at tegne et nyt danmarkskort.
Deltagere:
- Jeppe Bruus (S), Minister for Grøn Trepart
- Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening
- Søren Søndergaard, formand, L&F
- Moderator. Josefine Kofoed, TV 2
______________________________________________________
Hvordan skaber fødevareklyngen udvikling i det globale syd?
Hvornår: 18.00-18.45
Hvordan skaber vi et ligeværdigt partnerskab med det globale syd? Vi debatterer udviklingsbistand, fødevareforsyning og Danmarks rolle i at fremme grøn omstilling, jobskabelse og handel i landbrugs- og fødevareklyngen.
Deltagere:
- Hanne Søndergaard, executive vice president, Agriculture, Sustainability & Communications Arla
- Henrik Frandsen, MF Moderaterne, Udviklingsordfører
- Christian Friis Bach, MF Venstre, Udviklingsordfører
- Jonas Vejsager Nøddekær, Generalsekretær Folkekirkens Nødhjælp
- Trine Pertou Mach, MF Enhedslisten, udviklingsordfører
- Moderator: Anne Sofie Espersen, seniorrådgiver, L&F
______________________________________________________
Debattle - landbrugsedition
Hvornår: 19.00
Freestylerap møder landbrug og satire, når Ham Den Lange og Klaskefar sætter rim på alt fra dyrevelfærd til klimakrav. Publikum er med til at forme showet – og intet vers er skrevet på forhånd. Kom, grin, lyt og deltag i en rap-debat, du ikke har hørt før.
Deltagere:
- Ham Den Lange
- Klaskefar
- Shahin Aakjær
Undskyld vi roder - r8Dio
Hvornår: 08.00-08.45
r8Dio sender deres mest populære program, Undskyld vi roder, fra scenen.
Glæd dig til en liveudgave med alt det, du kender: småsnak, store ambitioner og svingende forberedelsesgrad. Undervejs vil redaktionen blandt andet runde den grønne trepart, livet bag mikrofonen – og alt det, der dukker op, når man sender direkte fra en parkeringsplads i Allinge.
Deltagere:
- Klavs Bundgård, direktør r8Dio
- Allan Sindberg, programchef r8Dio
________________________________________________________
CEO-debat
Hvornår: 09.00-09.30
De tre største virksomhedsmedlemmer i Landbrug & Fødevarer debaterer fødevareklyngens udfordringer.
Deltagere:
- Niels Duedahl, Danish Crown
- Peter Giørtz-Carlsen, DLG
- Hanne Søndergaard, Arla
________________________________________________________
Hvordan sikrer vi fremtiden for Det Økologiske Spisemærke?
Hvornår: 10.00-10.45
Spisemærket er et vigtigt redskab i regeringens mål om mere økologi. Men usikkerhed om mærkets fremtid spænder ben. Vi spørger politikere og erhverv: Hvordan sikrer vi mærket – og endnu flere grønne måltider frem mod 2030?
Deltagere tilgår.
________________________________________________________
Mikronæringsstoffer – får vi nok?
Hvornår: 11.00-11.45
Hvordan får vi de vitaminer og mineraler, kroppen har brug for? Vi dykker ned i mikronæringsstoffernes rolle, biotilgængelighed og hvorfor varieret kost er vigtig. Få svar på, hvad et glas mælk, broccoli og havregryn egentlig bidrager med.
Deltagere:
- Susanne Gjedsted Bügel, Københavns Universitet, professor Head of section, Ernæring & Sundhed
- Rune-Christoffer Dragsdal, Generalsekretær Dansk Vegetarisk Foreing
- Mette Theil, Formand for Fagligt Selskab af Kliniske Diætister
- Moderator: Merete Myrup, Ernæringschef i Mejeriforeningen
________________________________________________________
Grøn trepart i EU – Danmark går foran, men går de andre med?
Hvornår: 12.00-12.45
Når EU’s landbrugspolitik revideres under dansk formandskab, er spørgsmålet: Kan bæredygtighed og høj fødevareproduktion forenes i hele Europa? Vi debatterer teknologiske løsninger, grøn omstilling og Danmarks rolle i at vise vejen.
Deltagere:
- Asger Christensen (V), MEP, medlem af Landbrugsudvalget
- Niels Peter Nørring, klimadirektør, L&F
________________________________________________________
Det gode naboskab på landet
Hvornår: 13.00-13.45
Danskerne i landdistrikterne er lykkeligere end statistikken viser. Vi ser nærmere på fællesskab, natur og naboskab – og spørger, hvordan vi fastholder det gode liv og gode vilkår for både mennesker og virksomheder på landet.
Deltagere:
- Peter Kofod, MF Dansk Folkeparti, landdistrikts- og ø-ordfører
- Kris Jensen Skriver, MF Socialdemokratiet, landdistrikts- og ø-ordfører
- Moderator: Anders Kjær, viceformand, L&F
________________________________________________________
Hvor kommer øllet fra?
Hvornår: 14.00-14.45
Der er mange stolte landbrugsprodukter, som vi kunne fremhæve. I denne event har vi valgt det stolte, danske øl. Kom til en spændende debat om øllets fremtid som landbrugsprodukt sammen med andre ølelskende panelister.
Deltagere:
- Simon Boas Hoffmeyer, Senior Sustainability Director, Carlsberg
- Nick Hækkerup, administrerende direktør, Bryggeriforeningen
- Camilla Blicher, vicekoncerndirektør for salg og kunderelation, DLG
- Morten Boje Hviid, administrerende direktør, L&F
- Moderator: Josefine Kofoed, TV2
________________________________________________________
Alle vil spise grønt – hvorfor gør vi det så ikke?
Hvornår: 15.00-15.45
Vi vil spise grønnere, men gør vi det? Plantebaserede produkter kæmper for pladsen i indkøbskurven. Mød eksperterne, der stiller skarpt på, hvorfor markedet tøver – og hvad der skal til for at få forbrugerne med.
Deltagere:
- Line Munk Damsgaard, afdelingsleder i Ernæring og Forbrugeranalyse, L&F
- Bongki Engel, head of public affairs, Arla Food Ingredients
- Bente Svane, chefkonsulent, Seges
- Karin Breck, politisk chef og udviklingschef, Forbrugerrådet Tænk
- Moderator: Anders Søgaard, L&F
________________________________________________________
Fødevarepolitik er geopolitik – har vi mad nok i fremtiden?
Hvornår: 16.00-16.45
Hvilken rolle spiller landbruget i en tid med klimakrav, krig og kommende EU-udvidelser? Vi ser frem mod det danske EU-formandskab og diskuterer, hvordan landbruget kan bidrage til at løse nogle af Europas største udfordringer.
Deltagere tilgår.
________________________________________________________
Regenerativt landbrug – fra vision til virkelighed
Hvornår: 18.00-18.45
Regenerativt landbrug vinder frem, men overgangen er risikofyldt for landmændene. Hvor skal merværdien komme fra – og hvem skal betale? Vi samler aktører fra hele værdikæden til en debat om ansvar, samarbejde og vejen til bæredygtig opskalering.
Deltagere tilgår.
________________________________________________________
LandboUngdom underholder
Hvornår: 19.00
Mere information tilgår.
Syng landbruget med Klavs Bundgaard og højskolesangbogen
Hvornår: 9.00-9.45
Hvad synger man, når man har landbruget i hjertet og højskolesangbogen i hånden? Klavs Bundgård fra r8Dio og Skuldborg Herrekor inviterer til morgensang, fællesskab og frie toner midt i Folkemødet – med gæster, grin og god stemning.
Deltagere:
- Klavs Bundgård, direktør, r8Dio
- Søren Pind, formand for Biogas Danmark og fhv. minister
- Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti
- Martin Hjorth Jensen, viceformand, L&F
_______________________________________________________
Hvordan ser fremtidens vækst og innovation ud i landbruget?
Hvornår: 10.00-10.45
Den Grønne Trepart rummer også en vækstplan for landbruget. Mød erhvervet, politikere og virksomheder til en debat om, hvordan vi skaber nye arbejdspladser og realiserer potentialerne i fremtidens fødevareerhverv.
Deltagere:
- Solbjørg Jakobsen, MF Liberal Alliance, politisk ordfører
- Anne-Marie Hansen, director, Agro Food Park
- Mikkel Kiil, CEO, Green2x
- Thomas Peter Sonne, bestyrelsesformand, Akson Robotics
_______________________________________________________
Mød en lokal grøn trepart
Hvornår: 11.00-11.45
Vi inviterer en lokal trepart på scenen til en snak om fremskridt, benspænd og håb frem mod deadline 1. juli 2025. Hvordan går det med at skabe skitseprojekter og omlægningsplaner – og kan det lokale fællesskab løfte en historisk opgave?
Deltagere:
- Lennart West, formand for Bornholms Landboforening
- Repræsentanter fra Danmarks Naturfredningsforening
- Ordstyrer: Søren Søndergaard, formand, L&F
_______________________________________________________
Kaspers Vindmøller – nærdemokrati og grøn trepart
Hvornår: 12.00-12.45
Kasper Nielsen fra r8Dio er havnet midt i den grønne virkelighed. Kommunen, staten og Vallø Stift vil placere en stor energipark tæt på hans hjem. Han er ikke imod den grønne omstilling – men hvad gør man, når den lander i baghaven? I denne særlige Folkemøde-special forsøger Kasper at forstå, hvordan lokale beslutninger og store klimaambitioner fra Den Grønne Trepart hænger sammen. For hans historie er ikke unik: Danmark står midt i en historisk forandring, hvor et grønnere og vådere landskab er ved at tage form. Men hvem bestemmer, hvor stregerne skal tegnes – og hvordan føles det, når man selv bor midt i dem?
Deltagere:
- Kasper Nielsen, r8Dio
- Karen Post, afdelingsleder trepartsimplementering, L&F
_______________________________________________________
Biobaserede byggematerialer – er Danmark med på den?
Hvornår: 13.00-13.45
Danmark står over for en klimaomstilling i byggeriet med fokus på biobaserede løsninger. Mød en lokal landmand, en producent og en bygherre, der sammen diskuterer, hvordan produktion og efterspørgsel kan vokse, og hvad der skal til for at sikre bæredygtigt byggeri i praksis.
Deltagere tilgår.
_______________________________________________________
Mindre madspild. Kan biosolutions vende skuden?
Hvornår: 14.00-14.45
Madspild er et stort tab, men med biosolutions kan restprodukter blive værdifulde ressourcer. Eksperter diskuterer løsninger, udfordringer og ansvar i arbejdet med at gøre fødevareproduktionen grønnere og mere bæredygtig.
Deltagere:
- Selina Juul, Stop Spild Af Mad
- Klaus Jørgensen, områdedirektør for Medlemmer og Branchesekretariater, L&F
- Bongki Engel, head of public affairs, Arla Foods
- Moderator: Anders Søgaard, L&F
_______________________________________________________
Hej landmand - må vi gå på din jord?
Hvornår: 15.00-15.45
Mød landmændenes formand og Naturens præsident til en samtale om frivillighed og lokalt samarbejde, der har banet vejen for over 1.500 km trampesti i Danmark. Afslut med en fælles vandretur på Sporet ved Allinge med journalist Dorthe Carlsen som guide.
Deltagere tilgår.
_______________________________________________________
Vandreservoirs – et ukendt kinderæg for landbrug og natur
Hvornår: 16.00-16.45
Klimaforandringer giver både mere regn og tørke, som udfordrer landbruget og vandmiljøet. Vandreservoirs kan reducere kvælstofudvaskning og sikre stabil vandforsyning, men tæller ikke som kvælstofvirkemiddel. Hør hvorfor det er en mangel – og hvad det betyder for fremtidens landbrug.
Deltagere:
- Jens Kristian Kjeldahl, ejer Brdr. Kjeldahl
- Marie Østergård, chefkonsulent, L&F
- Moderator: Anders Søgaard, L&F
_______________________________________________________
Unge i krydsfeltet: Fremtidens fødevaresystem
Hvornår: 18.00-18.45
Få en uformel snak med en landmand om dagligdagen på gården og landbrugets rolle i den grønne debat. Seks unge med forskellige perspektiver deler håb, tvivl og tanker om bæredygtighed, ansvar og fremtidens fødevaresystem. En ærlig samtale uden fastlåste fronter.
Deltagere tilgår.
På vores mindre scene kaldet Gården, kan du glæde dig til at opleve to formater: Mød en landmand og Kort og Klog. Begge formater varer 15 minutter ad gangen, hvor du på kort tid kan opleve spændende mennesker fra landbruget og blive klogere på en række landbrugsrelaterede emner. Læs om koncepterne herunder og find det fulde program.
1. Mød en landmand
Færre og færre danskere har en daglig dialog med folk i landbruget. Det vil vi gøre noget ved!
Derfor kan du komme og få en snak med en landmand, høre om livet på gården og måske få skubbet til nogle fordomme, blive klogere på, hvordan maden bliver til og få opdateret din forståelse af, hvordan livet på landet ser ud i dagligdagen anno 2025. Formatet er kort og uformelt, med et lille oplæg og tid til spørgsmål.
2. Kort og Klog
Gode beslutninger træffes på et oplyst grundlag. Det er afgørende for en fornuftig implementering af grøn trepart, at fakta er i forgrunden, når beslutninger træffes, jord tages ud og landbrugets vækstplan realiseres. Dygtige eksperter deler ud af deres viden om minivådområder, lokale treparter, biogen CO2, biosolutions og meget andet.
Program for Gården
Mød en landmand: Anders Kjær
Hvornår: 13.45-14.00
Denne gang kan du møde Anders Kjær, der er viceformand i L&F og formand for Familielandbruget.
_______________________________________________________
Kort og Klog: Hvad er et minivådområde?
Hvornår: 14.45-15.00
Minivådområder opsamler drænvand fra marker og fjerner kvælstof, før det når vandmiljøet. De er et af landbrugets vigtigste virkemidler i den grønne omstilling – men hvordan virker de egentlig, og hvor stor er effekten? Vi forklarer det kort og klart.
Deltager: Mikael Strandbygaard, chefkonsulent i afdelingen for trepartsimplementering, L&F.
_______________________________________________________
Kort og Klog: Hvad er generationsskifte i landbruget?
Hvornår: 15.45-16.00
Når gården skal gives videre, følger både følelser og formalia med. En ekspert fra Landbrug & Fødevarer giver overblik over, hvad et generationsskifte egentlig indebærer – og hvorfor det er vigtigt for hele erhvervet.
Deltager: Benedikte Boisen Rolighed, chefkonsulent i erhvervspolitik, L&F.
_______________________________________________________
Mød en landmand: Stine Mikkelsen
Hvornår: 16.45-17.00
Denne gang kan du møde Stine Mikkelsen, der er bestyrelsesmedlem i Bornholms Landboforening og ejer af Klintebygaard.
______________________________________________________
Kort og Klog: Hvad er biogen CO2?
Hvornår: 17.45-18.00
Biogen CO₂ er den CO₂, der udledes fra biologiske processer – fx fra køer, gylle eller planter. Men hvad adskiller den fra fossil CO₂, og hvorfor er det vigtigt i klimaregnskabet? Vi giver dig overblikket på få minutter.
Deltager: Niels Peter Nørring, klimadirektør, L&F.
______________________________________________________
Kort & Klog: Hvad er biogas?
Hvornår: 18.45-19.00
Biogas laves af husdyrgødning, madaffald og andre organiske rester. Gassen kan bruges til varme, el og transport – og samtidig mindsker den metanudslip og udnytter ressourcer, der ellers går til spilde. Men hvor stor er klimaeffekten egentlig? Vi giver dig svaret på få minutter.
Deltager: Niels Peter Nørring, klimadirektør, L&F.
Kort & Klog: Hvad er økologisk landbrug?
Hvornår: 10.45-11.00
Hvordan ser hverdagen ud for en økologisk landmand med grise og markbrug? Hør Økologiformand Hans Erik Jørgensen fortælle om fodring, markarbejde og livet med øko-grise både ude og inde.
________________________________________________________
Mød en landmand: Christian Orthmann Andersen
Hvornår: 11.45-12.00
Denne gang kan du møde formand for LandboUngdom, Christian Orthmann Andersen.
________________________________________________________
Kort & Klog: Hvad er honning?
Hvornår: 12.45-13.00
Importeret honning er ikke altid, hvad den giver sig ud for. Hør Danmarks Biavlerforening fortælle om problemet med forfalsket honning – og hvordan du kan kende forskel på sirup og ægte vare.
________________________________________________________
Kort & Klog: Hvad er biosolutions?
Hvornår: 13.45-14.00
Biosolutions er biologiske løsninger som enzymer, mikroorganismer og planteudtræk, der kan erstatte kemi og fossile ressourcer i alt fra landbrug til industri. De er en nøgle til både grøn omstilling og ny eksport – men hvad kan de egentlig, og hvor bruges de allerede i dag?
Deltager: Niels Peter Nørring, klimadirektør, L&F.
________________________________________________________
Kort & Klog: Hvad er planteproteiner?
Hvornår: 14.45-15.00
Planteproteiner fra fx bønner, ærter og raps er et grønt alternativ til animalsk protein. De spiller en voksende rolle i både kost, klimaindsats og fødevareproduktion – men hvad kan de, hvor kommer de fra, og kan de mætte verden?
Deltager: Peter Nyegaard Nissen, plantedirektør, L&F.
________________________________________________________
Kort & Klog: Hvad er EU’s landbrugsstøtte?
Hvornår: 15.45-16.00
EU’s landbrugsstøtte – den såkaldte CAP – fordeler milliarder til landmænd i hele Europa. Målet er at sikre fødevareproduktion, beskytte naturen og udvikle landdistrikter. Men hvordan virker støtten, og hvad betyder den for Danmark?
Deltager: Niels Peter Nørring, klimadirektør, L&F.
________________________________________________________
Kort & Klog: Hvad er Bovaer?
Hvornår: 16.45-17.00
Bovaer er et lovpligtigt fodertilsætningsstof, der reducerer køers metan-udledning med op til 30 %. Det virker direkte i vommen og er et af de vigtigste teknologiske værktøjer i klimareduktionen fra landbruget.
Deltager: Ida Storm, sektordirektør, L&F Sektor for Kvæg.
________________________________________________________
Kort & Klog: Hvad er regenerativt landbrug?
Hvornår: 17.45-18.00
Regenerativt landbrug handler om at forbedre jordens frugtbarhed, binde kulstof og styrke biodiversiteten – samtidig med at der dyrkes fødevarer. Det handler ikke kun om at reducere aftryk, men om aktivt at genopbygge naturens ressourcer.
Deltager: Peter Nyegaard Nissen, plantedirektør, L&F.
Kort & Klog: Hvad er treparten?
Hvornår: 9.45-10.00
Den Grønne Trepart er en aftale mellem regeringen, erhvervet og grønne organisationer. Den skal sikre en markant reduktion i landbrugets klimaudledning – med respekt for produktion, arbejdspladser og eksport. En balanceret vej til både grøn omstilling og et stærkt fødevareerhverv.
Deltager: Karen Post, afdelingsleder for trepartsimplementering, L&F.
________________________________________________________
Kort & Klog: Hvad er en lokal trepart?
Hvornår: 10.45-11.00
Lokale treparter bringer kommuner, landbrug og grønne organisationer sammen for at finde konkrete løsninger for fremtidens arealanvendelse. Inden 1. juli 2025 skal de første skitseprojekter være klar, og omlægningsplanerne registreres i it-systemet MARS. Det er en historisk øvelse, hvor lokale beslutninger får afgørende betydning for, hvordan landskabet skal bruges i fremtiden.
Deltager: Mikael Strandbygaard, chefkonsulent, L&F.
________________________________________________________
Mød en landmand: Søren Bank Nielsen
Hvornår: 11.45-12.00
Denne gang kan du møde Søren Bank Nielsen fra LandboUngdom.
________________________________________________________
Mød en landmand: Martin Hjort Jensen
Hvornår: 12.45-13.00
Denne gang kan du møde Martin Hjort Jensen, der er viceformand for Landbrug & Fødevarer.
________________________________________________________
Mød en landmand: Martin Pihl Sode
Hvornår: 13.45-14.00
Denne gang kan du møde Martin Pihl Sode, der er lokal mælkeproducent fra Bornholm.
________________________________________________________
Mød en landmand - Simon Holm
Hvornår: 14.45-15.00
Denne gang kan du møde Simon Holm, der er lokal mælkeproducent fra Bornholm.
________________________________________________________
Kort & Klog - Hvad er et kystvandråd?
Hvornår: 15.45-16.00
Kystvandråd er lokale samarbejdsgrupper bestående af landmænd, kommuner, myndigheder og borgere, der sammen arbejder for at forbedre vandkvaliteten i kystområderne. De sikrer dialog og fælles løsninger, som balancerer miljøhensyn med lokale interesser og erhverv.
Deltager: Marie Østergaard, chefkonsulent, L&F.
________________________________________________________
Kort & Klog - Hvad er innovation i landbruget?
Hvornår: 17.00-17.15
Innovation i landbruget handler om at udvikle nye teknologier, metoder og løsninger, der øger produktiviteten og bæredygtigheden. Fra præcisionslandbrug til biobaserede produkter hjælper innovation med at gøre dansk landbrug grønnere, mere effektivt og klar til fremtiden.
Deltager: Anne-Marie Hansen, direktør, Agro Food Park
________________________________________________________
Mød en landbrugselev
Hvornår: 17.45-18.00
Kom og hør en landbrugselev fortælle om livet som ung i landbruget i 2025. Få indsigt i uddannelse, drømme og udfordringer – og bliv klogere på, hvordan næste generation ser på landbrugets rolle i en grøn omstilling.
Denne side opdateres løbende. Der er forbehold for ændringer i programmet.