Vi bruger Cookies

Ved at benytte lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik
Læs mere om cookiepolitik
Nyt kontorfællesskab hos Agro Food Park, Treeren (Foto: Agro Food Park)

Agro Food Park opfører nyt kontorfællesskab på 8000 m2

Det går stærkt i Agro Food Park for tiden. Efterspørgslen på at blive en del af netværket er nu så stor, at Agro Food Park i begyndelsen af det nye år påbegynder opførelsen af endnu en bygning som skal skabe rammer for endnu flere virksomheder og medarbejdere i Agro Food Park, som i dag består af 80 virksomheder og mere end 1200 medarbejdere, som arbejder inden for fødevaresektoren.

Det er kun 11 år siden, at Agro Food Park så dagens lys og siden da har de ikke set sig tilbage. I dag er parken Danmarks største og stærkeste branchespecialiserede miljø inden for landbrugs- og fødevareerhvervet, samt et af de stærkeste miljøer af sin slags i Europa og globalt. Siden åbningen i 2009 har flere danske virksomheder og vidensinstitutioner flyttet deres domiciler og vidensmiljøer til området, således at man i dag både finder ARLA, Viking, Århus Universitet FOOD og en lang række andre aktører i området. 

Denne gang kommer der så endnu et stort kontorfællesskab til på 8000 m2. Bygningen som har projektnavnet Treeren, bliver som navnet antyder, det tredje kontorfællesskab i området, hvor inkubationsmiljøer og start ups inden for landbrugssektoren kan trives og samarbejde. 

Director i Agro Food Park, Anne-Marie Hansen, siger: 

”Vi oplever løbende en stor interesse for at blive en del af Agro Food Park og derfor er det rettidig omhu at bygge mere. De virksomheder, der vil gøre sig gældende i fødevareerhvervet i fremtiden, har ambitioner og holdninger. De vil være en del af et professionelt fællesskab som Agro Food Park, fordi de ved, at samarbejde og netværk gør det lettere både at tænke stort og løse de aktuelle udfordringer.”  

Det nye kontorfællesskab bygges af KPC Herning A/S som har skabt en bygning i tråd med Agro Food Parks vision om at skabe et førende vækst- og innovationsmiljø for fødevarer. Bygningen leverer attraktive rammer for de virksomheder, der bliver lejere i bygningen, og understøtter den samlede vidensdeling og innovation i Agro Food Park. 

”Vi har gjort os umage for at skabe en attraktiv bygning, som fremtidens medarbejdere har lyst til at arbejde i. Vi har fokus på de gode rammer, herunder indeklima, energiforbrug og bæredygtighed,. Bygningen er allerede præcertificeret til DGNB Guld. Den kommer til at ligge helt centralt i Agro Food Park og får landbruget og naturen lige uden for vinduerne. Bygningen bliver også et nyt visuelt vartegn for Agro Food Park,” siger Anne-Marie Hansen. 

Også fra KPC Herning ses der frem til at være med til at bygge det nye kontorfællesskab. KPCs stifter Kurt Poulsen siger:       

”Vi er i KPC meget stolte over, at Agro Food Park har valgt at samarbejde med KPC som totalentreprenør til Agro Food Parks flerbrugerhus ”Treeren”. KPC har forestået en tillidsbaseret proces med åbne bøger, og det har været en stor succes for alle parter i projektforløbet. Agro Food Park ”Treeren” bliver et fleksibelt og morderne multibrugerhus med flotte og funktionelle kontorlandskaber og spændende mødesteder i Tower og Diner, hvor viden og ideer kan udveksles mellem brugerne. Projektet er blevet til i tæt samarbejde med KPC’s dygtige rådgivere Arkitema og Sweco, tilpasset med gode input fra Agro Food Park og bygherrerådgiveren DK2. Vi ser frem til et forsat godt samarbejde i under opførelsen,” 

Byggeriet påbegyndes i januar 2021 og forventes at stå færdigt medio 2022.

 

Fakta om Agro Food Park

Åbning i 2009 i en bygning på 15.000 m2 med visionen om at skabe det førende vækst og innovationsmiljø for fødevarevirksomheder 

2012: Første etape på 6000 m2 af det andet flerbrugerhus til mindre og mellemstore agro- og fødevarevirksomheder åbner i Agro Food Park.  
2013: Inkubationsmiljø for Start ups åbner i Agro Food Park
2014: Anden etape på 2000 m2 af det andet flerbrugerhus åbner 
2016 offentliggjorde Agro Food Park en ambitiøs og visionær udviklingsplan for området. 
2017: Arla Foods globale innovationscenter åbner i Agro Food Park
2018: Viking Danmark åbner deres nye domicil på Koldkærgård i Agro Food Park
2019: Aarhus Universitet FOOD flytter ind i deres nye bygning i Agro Food Park

Mere information

Pressekontakt Anne-Marie Hansen, direktør, amh@agrofoodpark.dk, 2625659

Læs mere om byggeriet på agrofoodpark.dk

Seneste nyt fra lf.dk