Alvorlige konsekvenser af ensartet CO2e-afgift på landbruget

Landbrugs- og fødevareklyngen i Danmark har som den eneste sektor i landet et bindende reduktionsmål for drivhusgasser. Vi er bevidste om vores ansvar, for vi ved, at der ikke findes nogen vindere, hvis klimaet taber.

En forudsætning for reel reduktion i udledning af drivhusgasser fra landbruget og den grønne omstilling er gode og stabile rammevilkår. Begrænsninger eller afgifter er ikke befordrende for råderummet til investeringer. Samtidig er der behov for at komme lange sagsbehandlingstider og grønt bureaukrati til livs, investere i udvikling i sektoren og understøtte de gode tiltag, der allerede er i gang på bedrifterne og i virksomhederne. 

Hvad er landbrugets biologiske processer?

Betegnelsen landbrugets biologiske processer er en måde at omtale den biologi, der er knyttet til marker, planter og dyr.  Marker, planter og dyr udleder drivhusgasser. Det er udledningen af drivhusgasser, vi skal reducere som en del af samfundets klimaindsats.

I landbruget arbejder vi derfor med at reducere udledningen af drivhusgasser både fra vores forbrug af energi, men også fra de biologiske processer, som er en del af landbrugsproduktionen - hvad enten det handler om at dyrke kartofler, spinatfrø, maltbyg til øl, eller om at producere mælk eller kød.

I valgkampen 2022 er kødsovsen, koen og grisen blevet symbol på landbrugets klimaaftryk. Det er et skævt billede.

Der er nemlig drivhusgasser fra både marker, i form af lattergas, og dyr, i form af metan. Det forekommer både fra konventionel og økologisk landbrugsproduktion. Udledningen af drivhusgasser varierer efter eksempelvis årstid, vejrlig, jordtype, staldforhold, gødningshåndtering, fodring, genetik mm. Derfor er den individuel fra gård til gård, mark til mark, afgrøde til afgrøde og dyr til dyr. Det gør det meget vanskeligt at opgøre faktiske udledninger og reduktioner på den enkelte landbrugsbedrift. Og en metode dertil eksisterer ikke noget sted i verden i dag. Det giver en kompleksitet, som ikke alene er svær at forstå, men også svær at måle og opgøre og dermed afgiftsbelægge.

Det er måske lidt lettere for den almindelige dansker at forholde sig til, hvis man overfører det til mennesker: Den samme kompleksitet ville gælde, hvis alle danskere blev taget til indtægt for det samme klimaaftryk, bare fordi vi er mennesker, men uagtet at vi lever på meget forskellig vis, med forskellige boliger, forskellige transportmønstre og forskelligt forbrug af for eksempel tøj, makeup, data og hvidevarer – og vel at mærke samme klimaaftryk, alle dage om året, hele livet igennem.

En CO2e-afgift på landbrugets biologiske processer vil ramme både i marken og i stalden

En CO2e-afgift på de biologiske processer i landbruget er en afgift på landbrugets udledning af metan og lattergas, og en CO2e-afgift vil derfor ramme både vegetabilske og animalske produkter. Det vil sige både planter fra markerne og produkter fra dyr (kød, æg og mælk). Lattergas opstår ved anvendelsen af kvælstofholdig gødning på markerne. Metangas opstår primært fra dyrenes fordøjelse. En CO2e-afgift er således en produktionsafgift på dyr og marker.

Landbruget og fødevareindustrien er allerede omfattet af CO2-afgift på fossile brændsler

Landbrugets udledninger af CO2 fra fossile brændsler kommer primært fra brugen af landbrugsmaskiner og er allerede pålagt en CO2-afgift på lige fod med den øvrige industri i Danmark. Det er således en myte, at landbruget ikke allerede er omfattet af den almindelige CO2-afgift.

Landbruget betaler CO2-afgift, hvis de bruger fossile brændsler som diesel og naturgas i deres produktion. Fødevarevirksomhederne betaler som udgangspunkt CO2-afgift, men nogle af dem er dog i stedet omfattet af EU’s kvotesystem.

Med aftalen fra juni 2022 om grøn skattereform for industri mv., der indfases fra 2025, så vil blandt andet olie og naturgas, der anvendes i landbruget eller fødevareindustrien være omfattet af en CO2-afgift på enten 375 kr./ton CO2 eller 750 kr./ton CO2 i 2030. 

Læs mere på Skatteministeriets hjemmeside

Når der tales om at lægge en CO2e-afgift på de biologiske processer, så er det en ekstra afgift til landbruget i forhold til alle andre. En afgift direkte på drivhusgasser fra marker og dyr. Drivhusgasser fra disse biologiske processer har endnu ikke har været mulige at måle individuelt, andet end i særlige forskningsmiljøer, og derfor kan udledningerne ikke opgøres andet end med beregnede, generelle standarder.

Der er allerede politiske klimakrav til landbruget

Landbrugs- og fødevareklyngen i Danmark har som den eneste sektor i landet et bindende reduktionsmål.

Et bredt flertal i Folketinget (bestående af regeringen, V, DF, SF, R, EL, C, NB, LA og KD) har allerede aftalt konkrete krav til reduktion af landbrugets klimaaftryk. Det skete med Landbrugsaftalen i 2021. Den viser ikke bare, hvad der skal nås. Den peger også på, hvordan målene skal nås.

Ifølge Landbrugsaftalen skal landbruget i Danmark reducere drivhusgasudledningerne med op til 7,4 mio. t. CO2e frem mod 2030. Der er suppleret med et bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektorens drivhusgasudledninger på 55-65 pct. i 2030 ift. udledningen i 1990, svarende til ca. 6,1-8,0 mio. t. CO2e.

Et af Landbrugsaftalens værktøjer til at reducere drivhusgasserne fra landbruget er udtagning af lavbundsjorde. De vurderes at kunne bidrage med en reduktion på 0,5 mio. t. CO2e i 2030. Status i efteråret 2022 er, at der ifølge myndighederne allerede er udtagning af 20.000-25.000 ha i gang. Der er dog store administrative forsinkelser og bureaukratiske barrierer og uafklarede elementer, der gør, at interesserede landmænd ikke kan komme i gang.

CO2e-afgift på landbrugets biologiske processer er pt dansk enegang

En afgift på drivhusgasser fra landbrugets marker og dyr findes i dag ikke noget sted i verden. Indføres den i Danmark vil den kun ramme den landbrugsproduktion, der sker i Danmark. Den produktion, der sker uden for Danmarks grænser, men importeres til Danmark, går dermed fri. Det rammer den danske konkurrenceevne hårdt, både på hjemmemarkedet og i udlandet med konsekvenser for danske arbejdspladser og priserne på danske fødevarer.

Nogle stiller også spørgsmålstegn ved, om der reelt skabes resultater for klimaet, når der er tale om dansk enegang. Eksperter siger, at udlandet vil overtage en vis del af den danske produktion – den såkaldte lækage. Hvor meget der vil være tale om, har NGO’er, eksperter og politiske aktører meget forskellige bud på.

Finans Danmark er en af de parter, som advarer mod en særlig dansk CO2e-afgift på landbrugets biologiske processer. En sådan afgift vil ifølge Finans Danmark, have store økonomiske konsekvenser for erhvervet, da en række landbrugsbedrifter risikerer at gå konkurs, ligesom store dele af dansk landbrug ikke længere vil være konkurrencedygtigt. Det er skadeligt for dansk økonomi og danske arbejdspladser, særligt i landdistrikterne. Finans Danmark vurderer, at en høj CO2-afgift på landbruget risikerer at føre til, at udledningen i stedet sker i andre lande, fordi disse vil få en gratis konkurrencemæssig fordel.

En række andre eksperter siger ligeledes - uanset om de er for eller imod den fundamentale tanke om at gå enegang ved at beskatte biologiske processer - at en særlig dansk CO2e-afgift vil føre til tab af eksisterende arbejdspladser, dyrere fødevarer og i større eller mindre grad udflytning af produktion fra Danmark til udlandet.

Dansk enegang på CO2e-afgift kan give dyrere danske fødevarer – mens udenlandske varer på samme hylde er upåvirkede

En CO2e-afgift på de biologiske processer fører til stigende produktionsomkostninger i landbruget. Det er en omkostning, som tilsvarende produktion i udlandet pt ikke har.

En CO2e-afgift på 1.200 kr. vil isoleret set medføre en stigning i omkostningerne på 27-33 pct. hos økologiske malkekvægsbedrifter og på 32-35 pct. for konventionelle malkekvægsbedrifter i 2030. For svinebedrifter udgør afgiftsstigningen 9-15 pct. af omkostningerne i 2030. For planteproduktion udgør afgiftsstigningen 12-20 pct. af omkostningerne i 2030. For fjerkræsbedrifter udgør afgiftsstigningen 3-6 pct. af omkostningerne. 

Læs hele analysen her

Det vil i sidste ende betyde, at prisen på alle danskproducerede fødevarer vil stige. Da ingen andre lande i verden har en CO2e-afgift på de biologiske processer i landbruget skaber afgiften i Danmark konkurrenceforvridning mellem indenlandske og udenlandske producenter. Prisen på fødevarer producereret i Danmark vil stige, mens prisen på importerede fødevarer fra udlandet er upåvirket.

Der er forskel på, hvor meget de enkelte produkter vil stige i pris. De største prisstigninger kommer på vegetabilske produkter og produkter fra mejerierne og kvægslagterierne. En CO2e-afgift vil føre til en prisstigning på produkter som frugt og grøntsager på 14 pct. Produkter fra mejerierne som mælk og ost vil ligeledes stige med 14 pct. Produkter fra kvægslagterier som oksekød vil stige med hele 17 pct.

Det bliver således væsentligt dyrere at vælge danske varer i køledisken frem for import, fordi de udenlandske alternativer til danske varer går fri af en dansk særskat, og andre lande har pt ikke en tilsvarende afgift. Det betyder, at lokalt-producerede fødevarer stilles dårligere i Danmark end fødevarer produceret i udlandet.

Dansk enegang på CO2e-afgift kan føre til tab af danske arbejdspladser – særligt i landdistrikterne

En dansk særskat på landbrugets biologiske processer på 1.200 kr. pr. ton CO2e vil koste mellem 20.000 og 30.000 arbejdspladser alene i landbruget og fødevareindustrien. Det vil have størst negativ betydning for dem, som i dag arbejder i landdistrikterne. Her er landbruget en vigtig arbejdsgiver og kunde for servicevirksomheder, og her er fødevare- og agroindustrien tilsvarende store arbejdsgivere.

Landbruget giver anledning til 120.000 arbejdspladser i Danmark, og for landbrugskomplekset befinder 71 pct. af arbejdspladserne sig i yderområderne. Ser man på Danmark som helhed, så er det kun 30 pct., der er beliggende i yderområderne. Jo længere, man kommer væk fra de store byer, desto vigtigere er landbrugskomplekset for den lokale beskæftigelse.

Nogle kommuner vil kunne opleve et tab på over 1.000 arbejdspladser som følge af en dansk sær-afgift på CO2e fra landbrugets biologiske processer. I alt vurderes det, at 19.000-36.100 mennesker vil miste deres arbejde som følge af den danske sær-afgift.

Intervallet dækker over forskelle i, hvor intens konkurrencen på de internationale råvaremarkeder antages at være. Omkostningerne ved en CO2e-afgift vil være størst i landdistrikterne. Den kommune, hvor afgiften forventes at have den største effekt, er Ringkøbing-Skjern, hvor der forventes et tab af arbejdspladser på mellem 737 og 1.411 arbejdspladser. Derefter følger Herning Kommune med et tab på mellem 620 og 1192 arbejdspladser. Det tredje største tab vil ske i Horsens Kommune med et tab på mellem 572 og 1.137 arbejdspladser.

Se hvordan din kommune vil blive påvirket

Om der samtidig skabes andre, nye jobs – for eksempel i udlandet, i de store byer eller i helt andre sektorer - er vanskeligt at vurdere. Men alt andet lige er det konkrete menneskers hverdag og mulighed for at blive boende i landdistrikterne, der sættes over styr.

Politikerne har selv nedsat et ekspertudvalg, fordi opgaven er for kompleks og konsekvenserne for store til hurtig politik

I valgkampen konkluderer flere politikere allerede om en CO2e-afgift for landbrugets biologiske processer – på trods af at der er nedsat et ekspertudvalg til at se på sagen.

Ekspertudvalget kommer med sin rapport i starten af 2023. Den skal se på fordele og ulemper og oveni også aspekter som lækage, konkurrenceevne og beskæftigelse.

Læs mere om arbejdet her

Den grønne omstilling er krævende, også økonomisk.

En høj, ensartet CO2e-afgift vil erodere forretningsgrundlaget, konkurrencekraften og innovations- og omstillingsevnen i landbruget. En gennemsnitlig mælkebedrift vil med en høj CO2e-afgift på 1.000 kroner gå fra at have et overskud på 800.000 kr. til et underskud på 1,4 mio. kr. i 2030, alene på grund af afgiften. Det viser tal som L&F har trukket på baggrund af Energistyrelsen og Statistikbanken JORD2. Enhver mulighed for at gennemføre de nødvendige investeringer til den grønne omstilling fjernes dermed. Nedlukning af produktionen er det eneste landmanden kan gøre.

Hvis en afgift skal fungere som instrument, skal der være reelle omstillingsmuligheder. Det er der ikke for mange af landmændene i de forslag til en høj CO2e-afgift, som har været fremme i debatten under valgkampen 2022. Det eneste, der skabes grundlag for med en høj CO2e-afgift er nedlukning – såfremt der ikke er reelle omstillingsmuligheder.

Grøn omstilling sikres gennem gode rammevilkår for erhvervet

Dansk landbrug vil være endnu mere klima- og miljøeffektivt, og vores udviklingsarbejde og investeringer – både på gårde og i virksomheder – er i meget høj grad koblet til netop dette ønske og behovet for bæredygtig udvikling.

Vi er i Danmark anerkendt i hele verden for vores landbrug - for kvalitet, fødevaresikkerhed, klimaeffektivitet og økologi. Verdens befolkning vokser stadig støt, og der er behov for mere mad. Efterspørgslen på kød og mejeri vokser i store dele af verden. Den efterspørgsel vil dansk landbrug gerne levere til.

Hvis vi i Danmark har fokus på reelle klimareduktioner i stedet for afgifter, kan vi udvikle de værktøjer, der reelt kan sænke udledningen af drivhusgasser fra marker og dyr. Til gengæld kan vi eksportere denne viden til andre lande, og dermed påvirke udledningen globalt. Og vi er faktisk allerede i gang.

Et godt eksempel er de fire andelsselskaber DLG, Danish Agro, Arla og Danish Crown, der i oktober 2022 gik sammen om et selskab, som skal lave grøn gødning. Ligeledes kan nævnes Arla, der på samme tidspunkt introducerede en ”Sustainability Incentive”-model, der belønner de mælkeproducenter, som gør mest for at reducere udledningen af CO2 på deres bedrifter. Klimamålsætningerne er meget ambitiøse, og det er de danske landmænd også.

Erhvervet har selv sat klimamål

Vi satte i 2019 som ambition, at det danske fødevareerhverv skal være klimaneutralt i 2050. Vi beskrev i Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren i 2020 fødevare- og landbrugssektorens bidrag til målet om 70 pct. reduktion af Danmarks samlede klimaudledninger i 2030 og klimaneutralitet i 2050. En lang række af landbrugets og fødevareerhvervets virksomheder har også sat egne mål og arbejder hver dag med konkrete initiativer og investeringer, der skaber reduktioner.

Landbruget handler for at reducere klimaaftrykket

Landbruget og fødevareklyngen er i fuld gang med konkrete tiltag på gårde og i virksomheder. Det er alt fra ændringer i den daglige produktion, eksempelvis fodring og genetik, til investeringer i teknologi og udstyr, til nye værktøjer og dyrkningsmetoder. Vi er i fuld gang med forsøg og tests og støtter forskning på området, så vi kan finde flere veje til at reducere klimaaftrykket end de allerede kendte metoder. Disse værktøjer tager vi i brug, i takt med at de er udviklet, dokumenterede og godkendt.

Siden 1990 har landbruget reduceret udledningerne med 17 procent, mens produktionen er steget med 31 procent. Mere end 1.000 landbrugsbedrifter bruger i dag IT-værktøjet ESGreen Tool, som estimerer den konkrete gårds udledning af drivhusgasser fra f.eks. mark og stald og simulerer effekten af nye klimatiltag. Det motiverer den enkelte og anviser konkrete tiltag. Landmænd reducerer drivhusgasser i marken blandt andet ved at ændre dyrkningspraksis og gødningshåndtering, og reducerer hos dyrene gennem bl.a. fodring og avl. En ekstra udgift i form af en afgift vil fjerne det økonomiske råderum til disse investeringer.

Den danske mejeribranche er på vej med et samlet årligt klimaregnskab for hele mejeribruget i Danmark, fra gården til mejeriet. Fra 2023 kan mejerierne monitorere og følge op på fremdriften, samt høste best practice. Også dette initiativ er båret af branchen selv. På dette område satses der også på endnu mere forskning.