Regeringen har lyttet til vandværker og landbrug
Landbrug & Fødevarer glæder sig over, at arbejdet med frivillige aftaler om sprøjtefri BNBO’er fortsætter.
Kommunerne får nu handlepligt hvis man vurderer, at der er risiko ved sprøjtningen. Landes der ikke en frivillig aftale, så skal kommunen give påbud om stop for sprøjtning mod fuld og hel erstatning.
Landbrug & Fødevarer er meget tilfreds med den plan, som regeringen tirsdag har fremlagt for det videre arbejde med at stoppe brug af pesticider i de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).
Planen indebærer, at kommunerne nu får pligt til at handle omkring de BNBO-arealer, hvor der vurderes at være en risiko. Indgås der ikke en aftale om ikke at sprøjte, så skal kommunen give et påbud til lodsejerne. Det skal så ske mod erstatning. Alle BNBO’er, hvor der er vurderet en risiko, skal være beskyttet i begyndelsen af 2025.
- Det er meget positivt, at regeringen har lyttet til parterne i form af vandværker og landbruget, og nu giver kommunerne pligt til at handle. Vi har set i arbejdet med BNBO’erne de seneste år, at nogle kommuner desværre har været en flaskehals. Derfor er processen mange steder ikke kommet i mål. I en række kommuner er der dog lavet et virkeligt godt stykke arbejde, hvor man er nået langt med de frivillige aftaler. Blandt andet i min egen hjemkommune, Bornholm, siger Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer.
Den bedste model
Han understreger, at Landbrug & Fødevarer hele tiden har ønsket, at frivillige aftaler skulle realisere det sprøjteforbud, som et næsten enigt folketing besluttede i 2019.
- Vi har arbejdet for at realisere de frivillige aftaler. Så kan der tages lokale hensyn og aftalerne tilpasses de konkrete forhold. Det er uden tvivl den bedste model for alle involverede parter. Derfor er det også rigtigt at sætte yderligere skub i den proces, og vi er klar til at gå meget konstruktivt ind i arbejdet, siger Thor Gunnar Kofoed.
Med den nye plan undgås det generelle landsdækkende forbud, som ifølge den politiske aftale ville være alternativet, hvis man ikke var kommet i mål ad frivillighedens vej. Med et kommunalt påbud er der fuld erstatning for værditab, hvilket ikke vil være tilfældet med et nationalt forbud, der også ville ramme unødigt mange landbrug.
- Et generelt landsdækkende forbud ville være en dybt urimelig og meget lidt fleksibel måde at løse tingene på. Hvis staten skulle gennemføre med lovkrav og forbud, ville der i en ensartet kompensation ikke blive taget lokale hensyn som ved den frivillige aftale. BNBO-krav ville ikke gå væk, men kompensationen ville blive mindre end en fuld erstatning ved kommunalt påbud. Der er grund til at rose regeringen for at prioritere de lokale løsninger, siger Thor Gunnar Kofoed.
Landbrug & Fødevarer vurderer fortsat, at der ikke fagligt er påvist et generelt behov for at afskære lodsejerne fra at benytte pesticider i de boringsnære beskyttelsesområder.