Vi kender allerede opskriften til en grøn fødevaresektor

Af Henning Haahr, Group CEO Danish Agro; Søren Halbye, Group CEO DLF; Kristian Hundebøll, Group CEO DLG; Peder Tuborgh, Group CEO Arla; Jais Valeur, Group CEO Danish Crown og Merete Juhl, administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer. 

Indlægget er første gang bragt i Børsen d. 18. juni 2024.

»De danske andelsselskaber er kendetegnet ved deres demokratiske ejerskabsstruktur, stærke fokus på bæredygtighed og innovation samt deres globale tilstedeværelse. Ejet af danske landmænd, arbejder de aktivt på at forbedre produktkvalitet og produktionsmetoder, samtidig med at de fremmer bæredygtige praksisser. Ved at udnytte stordriftsfordele kan de konkurrere effektivt på internationalt plan, hvilket gør dem til betydelige aktører i den globale fødevare- og landbrugssektor.«

Sådan lyder det, når ChatGPT karakteriserer den danske fødevaresektors andelsselskaber. Ultramoderne teknologi over for den efterhånden mere end 150 år gamle måde at organisere sig på.

Kombinationen af det nye og det gamle er på en måde hele andelsbevægelsens DNA. Udefra kan der måske næsten være noget anakronistisk over det, når landmænd her i 2024 stadig samler sig i andelsselskaber. Der er ikke langt fra tanke til handling, og vi er til stede i alle dele af landet og skaber arbejdspladser og vækst. Vi er ikke bare virksomheder. Vi er en vigtig del af samfundet, og med det følger et ansvar. 

Det startede med andelsmejerierne i slutningen af 1800-tallet, og i løbet af kort tid blev der etableret andelsslagterier, andelsfoderstofforeninger og andelsfrøavlsforeninger. Og dermed havde landmændene kontrol over mere eller mindre hele produktionskæden. Siden fulgte en yderligere modernisering af erhvervet, eksporten voksede og globaliseringen blev omfavnet.

I dag har en håndfuld af andelsselskaberne udviklet sig til at være nogle af Danmarks største virksomheder og store spillere på det globale marked – præcis som den kunstige intelligens beskriver.

Hvor der tidligere primært var fokus på ydelse og effektivitet, er det i dag bæredygtighed og en endnu mere klimaeffektiv fødevareproduktion, der er det altoverskyggende. Der er mange veje til det mål. Vi har med erhvervets klimavision forpligtet os til, at fødevareerhvervet skal være klimaneutralt senest i 2050.

Og med 2030-planen for klimaet viste vi, hvordan vi med allerede kendte virkemidler kan nå vores klimamål. Samtidig er omstillingen i gang i hele sektoren og har været det længe.

Bare se på DLG, Danish Crown og Arla, hvor vores klimamål er optaget i FN-partnerskabet Science Based Targets Initiative. Hele værdikæden fra jord til bord har altså det fine stempel på sig, og det sender et stærkt signal om, at det danske landbrugs- og fødevareerhverv sætter handling bag ordene.

I Arla har vores landmænd globalt reduceret deres udledninger med ca. én million tons CO2 på to år gennem vores incitamentsprogram, og i Danish Crown er målsætningen at reducere udledningen med 2,5 millioner tons CO2 fra 2020 til 2030. Hos både DLG og Danish Agro er vi blandt drivkræfterne i den danske biogassektor, og vi er begge langt fremme, når det kommer til udvikling af nye proteinkilder og planteforædling. Det er DLF også, og vi udvikler klimatilpassede og tørketolerante frøarter til fodermarker og plæner, der sælges i hele verden.  

Fælles for alt det er, at det rækker ud i verden. For ét er at sætte nationale klimamål. Hvis vi virkelig skal gøre en forskel for klimaet, skal der international regulering til. Verdens fødevaremarked er, ligesom klimaet, globalt, og vi skal passe på, at vi ikke bare flytter udledning og arbejdspladser til lande med mere lempelig regulering. 

Hvis enkelte lande har afgifter, som andre lande ikke har, er det en skæv konkurrence. Et europæisk kvotemarked for landbrugets udledning af klimagasser kan være en metode. EU-Kommissionen er netop nu i gang med at se på en fælles klimaregulering af landbruget på tværs af medlemslandene. 

Det bliver en svær øvelse, og det er frustrerende at vente på. For landbrugets udledninger er betydelige, og i alle dele af landbruget er vi optagede af at tage del i udviklingen og positionere Danmark forrest i den globale fødevaresektors udvikling. Men skal det lykkes, må det gode ikke blive det bedstes fjende, og ende med at gøre mere skade end gavn.

Vi arbejder hver dag i hele den danske fødevaresektor - lige fra den mindste landmand til de allerstørste og fra de mindste virksomheder til de internationale selskaber, aktivt og systematisk med at nedbringe vores udledninger, mens vi producerer kvalitetsfødevarer til hele verden. Vi kalder det at lave mere med mindre.

»Fremtiden for de danske andelsselskaber i fødevaresektoren ser ud til at være præget af en fortsat vægt på bæredygtighed, teknologisk innovation og global konkurrenceevne. Med deres stærke grundlag i demokratiske værdier og medlemskontrol er de godt rustet til at tilpasse sig og trives i en hurtigt skiftende verden. Succes vil afhænge af deres evne til at navigere komplekse udfordringer og udnytte nye muligheder i en globaliseret og teknologidrevet fødevaresektor. «

Sådan lyder det, når ChatGPT bliver bedt om at give et bud på fremtiden. Det lyder som en opskrift, der ikke er fremmed for os. Og selvom ingredienserne måske nok er nye, er det noget, vi kender til.