Billedet for beskatning af ejendomme bliver klarere

Alle ejendomme i Danmark betaler som udgangspunkt grundskyld. Så satsen har betydning for den skat, du årligt ender med at skulle betale. De nye grundskyldspromiller for boliger, herunder stuehuset, er ved at blive behandlet i Folketinget. Normalvis bliver grundskyldspromillen fastsat af kommunalbestyrelsen i hver enkelt kommune. Den har før hen været med en minimums promille på 16 og maks. promille på 34.

Fra 2024 og frem til 2028 er grundskyldpromillen fastsat ud fra den begrundelse, at det samlede skattemæssige provenu i hver enkel kommune ikke må stige. De kommuner, som vil få den højeste stigning i ejendomsvurderingerne, får derfor en tilsvarende lavere promille.

Se skema her

Fra i dag at have en gennemsnitspromille på landsplan på 26,12 promille, vil den fra 2024 og frem til 2028 være på maks 10,2 promille.  Efter 2028 vil promillen maks kunne stige til 30 frem for de tidligere 34 promille.

I forhold til beskatningen af produktionsjorden vil promillen være mellem 1,2 og 7,2, men må ikke overstige kommunens fastsatte loft frem til 2028.  

Ligeledes er der også til folketinget fremsat ændringer til ejendomsværdiskatten, som ligeledes vil falde. Den nuværende sats på ca. 1 pct. op til en ejendomsværdi på 3 mio. kr. ændres til 0,51 pct op til en ejendomsværdi på 9 mio. kr. og derover er satsen 1,4 pct. som før var 3 pct.

I det fremsatte lovforslag er der flere elementer udover de nedsatte satser, som har til hensigten at beskytte mod de stigende ejendomsskatter – det er en såkaldt skatterabatordningen, indefrysningsordning og stigningsbegrænsningsordningen.

• Indefrysningsordningen - Ordningen betyder, at hvis ens værdi af ens bolig stiger, som medfølger en stigning i ejendomsskatterne, indfryses hele stigningen, udover et bagatelbeløb på 500 kr. Den berørte ejer skal derfor ikke betale stigningen nu, men først betale når ejendommen sælges. Indefrysningsordningen er frivillig og kan til og fravælges. Derudover er ordningen et lån, hvorfor der pålægges renter på det indefrosne gæld – svarende til en gennemsnitlig realkreditrente.  
• Skatterabatordningen – gælder kun for ejerboliger og betyder at ingen nuværende boligejere skal betale højere boligskat i 2024 end de har gjort før. Boligejerne beholder skatterabatten indtil boligen sælges.
• Stigningsbegrænsningsordningen – gælder som udgangspunkt kun for erhvervsejendomme og betyder at fra 2025 og frem kan grundskylden højst stige med 4,75 pct. af den nye grundskyld. De eventuelt store stigninger i grundskylden, som følge af nye vurderinger, får dermed gradvist fuld effekt. Stigningsbegrænsningen udfases over tid og bortfalder ikke ved salg.
• Forsigtighedsprincippet – den offentlige vurdering vil blive fastsat med et usikkerhedsmargen på +- 20 pct. af markedsværdien.

L&F er positive overfor, at nuværende ejere er beskyttet mod en stor stigning i ejendomsskatten nu og her. Modsat ser L&F det som problematisk, at ejendomskattestigningerne vil mærkes ved salg og være stigninger som den nye ejer vil skulle bære. L&F ser derfor også, at de nye ejendomsskatter vil have betydning for en evt. salgspris - der vil være færre mulige køber til en ejendom, da de højere ejendomsskatter skal finansieres ud af købers hverdagsøkonomi.

Vi mener, at det er positivt, at virksomhederne er beskyttet af en 4,75 pct stigning, men vi ved ikke mere om selve vurderingen og hvor meget de i sidste ende skal ende med at stige.