L&F er skeptiske overfor Klimarådets rapport om elforsyning

Danmark og ikke mindst produktionen bliver endnu mere afhængigt af sol og vindenergi de kommende år. Når antallet af de nuværende regulerbare kraftværker samtidigt udfases, presser det elforsyningssikkerheden. Klimarådet har opstillet tre fremtidsscenarier for årene 2030, 2035 og 2040. Det grundlæggende tema har været effekttilstrækkeligheden - er der strøm når efterspørgslen er der, også i ekstreme situationer med vejrchok. Klimarådet mener det er muligt at sikre en høj grad af effekttilstrækkelighed, såfremt følgende tre reguleringsinstrumenter indfases:

• Regulerbar el-kapacitet. Hvor gas- og brintdrevne kraftværker med en kapacitet på 5,6 GW i ekstreme tilfælde kan fjerne ethvert el-nedbrud.
• El-lagring, i form af termiske lagre af sten der opvarmes.
• Fleksibelt forbrug, som kræver ændret forbrugsmønster, elbiler bruges som buffer i nettet mm.

Det er positivt, at Klimarådet lægger op til grønne energiløsninger, som ikke mindst understøtter brugen af PTX-teknologien og biogas. I Klimarådets vision lægges vægt på en termisk el-lagringsteknologi i stenmasse, som endnu befinder sig på forsøgs- og demonstrationsstadiet. Det kan undre lidt, da Klimarådet i anden henseende har været kritisk overfor udviklet klimateknologi fordi det ikke var godkendt endnu. Klimarådets vision om et stort stenbatteri, som kan matche samfundets bufferbehov, må betegnes som fugle-på-taget, med deraf risiko for, at alternativer skal anvendes for at imødekomme det ønskede.  

Kortvarige spændingsdyk er stort problem

Danmark har i mange år haft et af de mest stabile el-systemer, med relativt få driftsforstyrrelser, eller ukontrollerede black-outs. Flere og flere produktionsvirksomheder har dog i de senere år oplevet stigende problemer med kortvarige spændingsdyk. Det er vigtigt at værne om den høje danske oppe-tid. Ikke mindst fordi der er stor forskel på betydningen heraf for produktionsvirksomheder og husholdninger, hvor skaden af en kontrolleret brown-out nok er begrænset for en husholdning.

For en virksomhed er varslede afbrud særdeles problematiske, hvis varslingstiden er så kort, at den ikke tillader de nødvendige foranstaltninger til at få stoppet og ryddet linjerne. Selv kortvarige udfald i form af fx spændingsdyk er dyre for virksomhederne, fx for de automatiserede produktionslinjer, hvor fintfølende firmware og computerteknologi indgår, hvilket er tilfældet i enhver moderne produktion. Et strømudfald eller blot et spændingsdyk er nok til, i værste fald, at ødelægge udstyr, men det lammer nemt en produktionslinje. Det er derfor bekymrende, at Klimarådet i sin vision opererer med en vis fremtidig nede-tid, med begrundelsen om at det er uforholdsmæssigt dyrt at stile efter en nede-tid på nul. 

Landbrug & Fødevarer bakker op om den grønne omstilling, herunder en øget elektrificering, men det er samtidig vigtigt for os, at vi også i fremtiden har en flerstrenget energiforsyning fra forskellige energikilder, så vi ikke er for afhængige af vejrmæssige ustabile energikilder som sol og vind.