
Skal du klædes godt på til bestyrelsesarbejdet?
Så tilmeld dig Bestyrelsesuddannelsen for andelsvirksomheder og øvrige demokratiske virksomheder. Her kan du få værdifuld viden i rygsækken.
Uddannelsen henvender sig både til nuværende og kommende bestyrelsesmedlemmer for andelsvirksomheder og andre demokratiske virksomheder og repræsentantskaber f.eks. inden for fødevarer eller energi- og forsyningssektoren.
Uddannelsen er udviklet i tæt samarbejde med L&F og kommer bredt omkring bestyrelsesarbejdet både teoretisk og praktisk. Den giver dig en skarp forståelse for andelsvirksomheders retlige rammer samt bestyrelsens samspil med ejere, repræsentantskab, politisk bagland og direktion. Herudover har den også stærkt fokus på sektorbestemte udfordringer, krisekommunikation, strategiarbejde og økonomi, som alt sammen er emner, en værdiskabende bestyrelse skal kunne varetage. Uddannelsen består af undervisning, cases og workshops og giver dig redskaber, som du kan tage i brug med det samme. Og det hele sker via et grundigt og dybdegående forløb i lækre omgivelser på Comwell Kellers Park i Børkop.
Da der er op til 30 pladser på uddannelsen, får du også mulighed for at få et stærkt og værdifuldt netværk både under uddannelsen og på de efterfølgende årlige gratis brush-ups.
Uddannelsen afholdes over 6 dage:
- Modul 1 og 2 er planlagt den 8. og 9. november 2023
- Modul 3 og 4 er planlagt den 4. og 5. december 2023
- Modul 5 og 6 er planlagt den 23. og 24. januar 2023
Frist for tilmelding er 20. september. Vi opfordrer dig dog til at tilmelde dig hurtigst muligt, da holdet kun vil blive oprettet, hvis der er udtrykt tilstrækkelig interesse for kurset inden da.
Uddannelsen koster 37.900 ekskl. moms pr. deltager inkl. internater, forplejning og kursusmateriale. Efter endt uddannelse får du et certifikat på gennemførelse af uddannelsen.
L&F ønsker, at flest muligt fra fødevaresektoren får nytte af muligheden – så de får den nyeste viden til effektfuldt at kunne yde en stærk performance i deres bestyrelsesarbejde.
Vigtige værktøjer
Der er meget værdifuld læring at hente på uddannelsen, som du vil kunne bruge i praksis i dit nuværende eller kommende bestyrelsesarbejde:-Det var virkelig en øjenåbner at tage uddannelsen, og jeg har bestemt fået nogle gode værktøjer og indsigter, som jeg har taget mig med videre i mit bestyrelsesarbejde – det kan f.eks. være viden og tanker om, hvordan man bedst muligt systematiserer bestyrelsesmøderne i løbet af året, fortæller tidligere kursist Søren Dyssemark, bestyrelsesmedlem i Danish Agro.
En vigtig del af uddannelsen er naturligvis læring, men der er også meget viden at hente hos de andre kursister
- Vi kunne lære meget af hinanden, fordi vi netop kom fra en masse forskellige faglige og erhvervsmæssige baggrunde. Jeg oplevede, at de andre deltagere var begejstrede både for at dele og modtage viden, og at der var værdifuld viden at dele og hente, fortæller Søren Dyssemark.