Pesticider i skudlinjen: Landmænd er ofre for frygten
Menneskets hjerne er grundlæggende kodet til at lytte til advarsler om fare. Det skriver Hans Jørgen Nielsen om i hans nye bog om frygtens natur.
Når man som landmand ser endnu en artikel eller tv-indslag, hvor politikere kalder på øjeblikkelig handling mod ’landbrugets ekstremt skadelige og hensynsløse brug af sprøjtegift’, så kan det være svært at forstå, hvor alle nuancerne bliver af. For myndighederne har ingen markante bekymringer med de nuværende midler og godkendelsessystem, og forskerne har is i maven i forhold til brug af de godkendte sprøjtemidler.
Men at blive angrebet på en lang række miljødagsordener, også hvor fagligheden er mere end tvivlsom, det er i høj grad et livsvilkår for erhvervet.
Det mener Hans Jørgen Nielsen, der er direktør for konsulentvirksomheden Slotsholm og har en fortid som journalist og politisk rådgiver. Han har, sammen med professor Steffen Andersen, skrevet bogen ’Farlig – hvordan de fodrer din frygt og hvorfor du æder det’.
Megaudfordring
- Landbruget står med en megaudfordring. Der arbejdes med kemikalier, for eksempel pesticider, og grundlæggende er det meget let at sælge et budskab om, at der formentlig er fare på færde, men at jeg, den gode politiker, vil beskytte dig. Det er en helt grundlæggende ting i den måde, vores hjerne fungerer på, at vi er meget villige til at acceptere advarsler mod mulige farer. Vores bog har til formål at give læseren redskaber til at kunne forsvare sig mod den automatreaktion, siger Hans Jørgen Nielsen.
Pesticiddebattens atommissil
Når debatten handler om pesticider, så er det for eksempel termer som cocktaileffekt og forsigtighedsprincip, som afsporer sagligheden.
- Cocktaileffekt er pesticiddebattens atommissil. Det er nogle udefinerede og ukonkrete forestillinger, men de kan ikke uden videre afvises. På samme vis har vi forsigtighedsprincippet. Det er meget let at sige ’går du virkelig ikke ind for forsigtighedsprincippet’, men det er jo en stærkt problematisk term, for ingen kan påvise fraværet af farlighed. Men når man arbejder med forsigtighedsprincippet, så er farligheden altså kun baseret på, at nogen tror noget. Jeg og min medforfatter vil gerne hylde viden fremfor tro, siger Hans Jørgen Nielsen.
Ingen gyldne råd
Han peger videre på, at det er meget sjældent, at medierne går kontra på de klassiske frygtdagsordener.
- Et studie fra RUC fra 2015 viser, at det kun er 3 procent af mediehistorierne, der rent faktisk er udviklet på baggrund af journalistens egne overvejelser og præmisser. Resten er videreudvikling og bearbejdning af pressemeddelelser og historier fra andre medier. Det er med til ikke at udfordre kendte dagsordener, som for eksempel mediedagsordenen om, at landbrugets pesticider er problematiske for drikkevandet, vurderer Hans Jørgen Nielsen, der ikke har det gyldne råd til, hvordan landbruget bliver mindre eksponeret for ’frygtdagsordener’.
- Nej, det har jeg ikke. Men det jeg kalder frygtpakken kan flytte sig. Da vi skrev vores bog i 2018, var muslimsk terror i top på listen. Det er den langt fra i dag. Vi ser også, at atomkraft er blevet et langt mere accepteret energialternativ. Så frygtpakken er ikke statisk, og det må landbruget håbe på, samtidig med at man som organisationer og landmænd er bevidst om mekanismerne, der gør, at erhvervet er et let offer for populistiske politikere.
Bogen ’Farlig – hvordan de fodrer din frygt og hvorfor du æder det’, er på vej i en ny udgave, ligesom Hans Jørgen Nielsen gerne holder foredrag om emnet. Kontakt lmo@slotsholm.dk for information.
Interviewet er lavet som en del af et tema med udgangspunkt i en konference om mediers behandling af fagligt tunge sager.