Nyhed, 23.januar 2023

Styrkning af fødevaresektoren gennem lokal uddannelse

Fra 2024 kan studerende vælge dyrlægeuddannelse i Foulum og en professionsbachelor i Natur og Jordbrugsproduktion i Aarhus.

Uddannelsesmuligheder i hele Danmark er en forudsætning for, at fødevareklyngen forsat kan være med til at sikre et ’Danmark i balance’ samt den tilstrækkelige arbejdskraft i hele landet. L&F mener, at flere tilgængelige uddannelser i hele landet kræver investeringer og prioriteringer, for ikke at medføre lavere faglighed. Derfor er det en glædelig nyhed, at regeringen har valgt at prioritere en dyrelægeuddannelse i Foulum og en professionsbachelor i Natur og Jordbrugsproduktion. Fødevareklyngen har brug for både kandidatstuderende med specialistkompetencer og professionsbachelorer til produktionsrettede job.

Det er vigtigt, at erhvervet bakker op og engagerer sig i de nye uddannelser, således at vi sikrer deres erhvervsrelevans, og de studerende møder erhvervet i løbet af deres studietid. Det er med til at øge kvaliteten af uddannelserne og gøre dem mere attraktive for de studerende. Vi har brug for at flere for øjnene op for en karrierevej i landbrugs- og fødevaresektoren.

Læs hvilke øvrige nye uddannelser der åbner