
Værdifuld aftale blev underskrevet på besøg i Kina
Fra den 2.-6. november deltog L&F med adm. direktør Merete Juhl i spidsen i et stort eksportfremstød i Kina.
I sidste uge aflagde L&F sammen med flere virksomheder besøg i Kina på et større eksportfremstød, hvor der blev sat fokus på at sikre dansk fødevareeksport til et af Danmarks mest betydningsfulde eksportmarkeder.
Vigtig aftale om oksekød
På besøget underskrev fødevareminister, Jacob Jensen en protokol med Kina, som åbner for markedsadgangen for dansk oksekød, og det vækker begejstring hos adm. direktør, Merete Juhl, der repræsenterede L&F på besøget:
-Det er en meget vigtig eksportaftale om oksekød, der netop er blevet underskrevet med Kina. Det er en aftale, som giver adgang for danske virksomheder til at eksportere til Kina, og som Landbrug & Fødevarer har arbejdet på i mange år., fortæller hun og fortsætter:
-Oksekødssektoren vurderer, at den nye aftale med Kina kan indbringe i størrelsesorden af 100 millioner kroner ekstra årligt i eksportindtægt
Den danske fødevareklynge kan meget
L&F var også akkompagneret af 12 virksomheder på besøget, som var med for at vise alt det gode, den danske fødevareklynge har at byde på.
De 12 deltagende virksomheder var:
- Danish Crown
- Arla Foods
- Chr. Hansen
- Arla Foods Ingredients
- Novozymes
- FOSS
- DLG,
- Danish Agro
- DanBred
- Carlsberg
- Copenhagen Merchants
- Skovs Korn
På turen blev der aflagt besøg både i Beijing og Shanghai. Eksportfremstød som dette er blot et ud af mange, som L&F deltager i for at styrke fødevareklyngens rolle på eksportmarkedet.