Nyhed, 27.november 2023

Planterne på marken og på markedet

Det er tid til Planteværkets ”State of the Union”, hvor vi gør status på dyrkningen og afsætningen af planter til konsum i Danmark.

Landbrug & Fødevarers analyseafdelingen præsenterer de nyeste tal for markedet, både samfundsøkonomisk og på forbrugerniveau i dagligvarehandelen. Dertil byder dagen på den nyeste forskning og innovation på mark niveau. Fx præsenteres den nyeste forskning indenfor forædling af raps, der potentielt kan gøre rapskagen egnet som proteinkilde til menneskeføde.

På dagen repræsenteres hele værdikæden indenfor planter til konsum igennem to debatter hvor de helt store spillere er repræsenteret fra: primærsektoren, grossisterne, de forarbejdende virksomheder, dagligvarehandelen, samt den offentlige og private foodservice sektor. 

Flemming Nør-Pedersen byder velkommen og dagen modereres af DR journalist Louise Reumert. 

Konferencen er en årligt tilbagevendende begivenhed, som er for de 40 medlemsvirksomheder af Planteværket, samt særligt udvalgte inviterede. Planteværket er Landbrug & Fødevarers branchefællesskab for producenter af planter til mad, både i form af råvarer og forarbejdede produkter.