
8 ud af 10 danskere kender dyrevelfærdsmærket
Og de danske forbrugerne indikerer selv en stigning i køb af mærket, hvor halvdelen nu siger, de har købt mærket.
Og de danske forbrugerne indikerer selv en stigning i køb af det statslige dyrevelfærdsmærke, hvor halvdelen nu siger, de har købt mærket.
Det er nogle af resultaterne i Landbrug & Fødevarers forbrugerkampagne for dyrevelfærdsmærket gennemført på tværs af brancher i 2023. Og dermed er brancheindsatsen med til at understøtte salget af dyrevelfærd og de værdiforædlede koncepter i den danske dagligvarehandel i en tid, hvor forbrugerne kigger mod discount, når indkøbskurven skal fyldes.
Dyrevelfærd motiverer danske forbrugere. ’Noget på hjerte’ er da også platformen for Landbrug & Fødevarers forbrugerkampagne for dyrevelfærd med et kampagnebudskab ’tæt på køb’. I 2023 på tværs af grisekød, okse- og kalvekød samt ost, mælk og mejeri.
Formålet med forbrugerkampagnen er at udbrede kendskabet og højne købsintentionen på tværs af brancher hos danske forbrugere, i målgrupperne; mødre med børn (15-49-årige) og voksne (50-64-årige). Og det er lykkedes meget effektfuldt. Samlet har næsten 13 mio. danskerne i målgruppen set kampagnen:
- 80% kender dyrevelfærdsmærket (stigning fra 2022: 74%)
- 55% af danskerne indikerer selv en stigning i ’køber jævnligt eller har prøvet at købe dyrevelfærdsmærkede (stigning fra 2022: 51%)
- 54% af målgruppen giver udtryk for at Landbrug & Fødevarers ’Noget på hjerte-kampagnen’ har højnet deres købsintention (stigning fra 2022: 51% - norm: 27%)
Samtidig fastholder kampagnen det høje niveau for dyrevelfærdsmærket som troværdig og relevant – langt over norm - i målgrupperne
- 75% af danskerne mener at kampagnen ’Noget på hjerte’ er ’troværdig’ (norm: 56%)
- 68% af danskerne mener, at kampagnen ’Noget på hjerte’ er ’relevant’ (norm 26%)
- 40% af danskerne mener at ’bedre dyrevelfærd arbejder for at forbedre velfærden for dyrene’ (norm 33%)
Kilde: MaxDiff, Voxometer og Epinion for Landbrug & Fødevarer, juni, 2023/2021, Kantar for Landbrug & Fødevarer, sept 2023
Landbrug & Fødevarer stiller kampagnematerialerne til rådighed for branchen og detailkæderne – hvor bl.a. REMA1000, nemlig.com, Mejeriforeningen og Friland har brugt materialerne på egne platforme, og derved øget synligheden overfor forbrugerne.
Man kan læse mere om kampagnen og se kampagnefilmene i sin helhed her
Landbrug & Fødevarers ’Noget på hjerte’ dyrevelfærdskampagne fortsætter i 2024 ’tæt på køb’, hvor flere brancher er med; grisekød, okse- og kalvekød, ost, mælk og mejeri samt fjerkræ.