Nyhed, 03.april 2023

Vil du have midler til forskning? Her er 2023-muligheder

Ønsker du at søge midler til et nyt forskningsprojekt i 2023? Få overblikket – deadlines og tematiseringer for de enkelte programmer i Innovationsfonden.

Innovationsfondens bestyrelse har nu vedtaget hovedparten af investeringsbudgettet for 2023. Herunder finder du et overblik over ansøgningsrunder, deadlines og tematiseringer for de enkelte programmer med relevans for landbrugs- og fødevaresektoren.

Grandsolutions

Grand Solutions programmet investerer i ambitiøse, tværgående forsknings- og innovationsprojekter, der kan skabe nye konkrete løsninger. En af tematiseringerne i programmet er grøn forskning, teknologiudvikling og innovation. GrandSolutions har en ansøgningsrunde med frist den 1. juni 2023.

Læs mere om programmet her

Innovationsfonden afholder to webinarer om Grand Solutions programmet:

Den 19. april kl.09.30 – 11 på engelsk.

Den 21. april kl.10.00-11.30 på dansk.

Innobooster

Innobooster programmet investerer i vidensbaserede udviklingsprojekter i små og mellemstore danske virksomheder (SMV’er) og iværksættervirksomheder. En af tematiseringerne i programmet er grøn forskning, teknologiudvikling og innovation. Der er løbende ansøgningsfrist på programmet med endelig frist den 14. december 2023.

Læs mere om programmet her

Der afholdes Q&A-webinar den 12. april kl.13.00-14.00.

Innomissions

Innomissions programmet udmønter midler til de fire grønne forsknings-og innovationsparternskaber med henblik på at realisere ambitionerne i de opstillede roadmaps. Det første opslag forventes offentliggjort til juni.

Læs mere om programmet og de fire grønne partnerskaber her

Se resten af innovationsfondens programmer her.