Ny fremskrivning giver skævt billede af klimaindsats

Klimastatus og – fremskrivning er en redegørelse for, hvordan Danmarks drivhusgasudledning har udviklet sig fra 1990 til 2021, samt en vurdering af, hvordan udledningen af drivhusgasser med de angivne forudsætninger vil udvikle sig frem mod 2035. 

Fremskrivningen indeholder igen i år ikke elementer fra udviklingssporet fra landbrugsaftalen (Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021 Aftalen om grøn omstilling af landbruget), som f.eks. nitrifikationshæmmere og pyrolyse, selvom vi har arbejdet for, at disse medregnes. Anvendelsen af Bovaer til køer er regnet med under usikkerheden med en effekt på 0,4 mio. tons CO2-e, men indgår ikke i den officielle opgørelse. Derfor giver opgørelsen et skævt billede af landbrugets reelle reduktionsmuligheder. 

Fremskrivningen efterlader landbruget med en manko på 5,1 mio. tons CO2-e for at leve op til reduktionen på 55 – 65% CO2-e i landbrugsaftalen. Det er en stigning i forhold til sidste år, hvor mankoen var 4,9 mio. tons CO2-e.

Der er forskellige faktorer, som tæller den ene og anden vej, jf. følgende pinde:

• Der er sket en reduktion i antal køer. Denne reduktion reducerer udledningen af metan med ca. 0,6 mio. tons CO2-e i 2030.
• Som følge af en opdatering af efterafgrødesammensætningen, er der sket en ændring af sædskifte. Denne ændring reducerer den forventede udbyttefremgang i forhold til fremskrivningen i 2022 med ca. 0,27 mio. tons CO2-e i 2030.
• Endelig er der en ændring i emissionsfaktoren for lattergas fra 298 til 265 og for metan fra 25 til 28, hvilket også øger den samlede udledning fra landbruget. 

Forudsætningerne for fremskrivningen sker efter frozen policy scenarie

Energistyrelsen fremskriver under forudsætning af et frozen policy scenarie. Det betyder, at man kun delvist indregner de klimaeffekter, som forventes på landbrugsområdet gennem Aftalen om grøn omstilling af dansk landbrug. 

Når forudsætningerne for klimafremskrivning for frozen policy på landbrugsområdet anvendes, er konsekvensen, at effekterne fra Aftalen om grøn omstilling af landbruget kun delvist medregnes. Således har Energistyrelsen valgt at medregne dele af implementeringssporet med indsatsen for udtagning af jord, samt hyppig udslusning og krav til husdyrenes fordøjelse, men der mangler betydelige elementer i fremskrivningen. Energistyrelsen medtager ikke, at man i landbrugs- og skovsektoren med landbrugsaftalen er blevet pålagt et bindende reduktionsmål på 55 – 65% ift. niveauet i 1990. Hele landbrugsaftalens udviklingsspor, som jf. aftalen, skal give en reduktion på 5 mio. CO2e, er ikke medregnet. Der er altså fortsat en manko på 5 mio. tons CO2e-reduktion i udviklingssporet, som er besluttet politisk, men som ikke inkluderes i Energistyrelsens klimafremskrivning. 

Landbrug, landbrugsarealer, skove, gartneri og fiskeri

Det omfatter udledninger og optag i:

• Landbrugets processer (hovedsageligt metan og lattergas)
• Landbrugets arealanvendelse (herunder kulstofopbygning via efterafgrøder og halm, samt tab fra humusrige lavbundsjorder)
• Skove og høstede træprodukter
• Energiforbrug i landbrug, gartneri, skovbrug og fiskeri.

Antal køer i 2025 og 2030 reduceret i forhold til fremskrivningen i 2022
I den nye fremskrivning er antallet af køer reduceret med knap 20.000 malkekøer i 2025 og 67.000 malkekøer i 2030. Samtidig har man medregnet effekten af Aftalen om grøn omstilling, hvor der i 2030 er krav om reduktion på 0,160 mio. t CO2-e, hvilket betyder, at metan udledningen af fordøjelsen fra kvæg er faldet med 0,6 mio. ton CO2-e i forhold til fremskrivningen i 2022.

Efterafgrøder medfører ændret sædskifte med lavere udbytte

I forhold til fremskrivningen i 2022 vurderes udledningen at være 0,26 mio. ton CO2-e større i 2025 og 0,27 mio. tons CO2-e større i 2030. Det skyldes bl.a., at krav til efterafgrøder vil resultere i, at landmænd ændrer afgrødevalg fra vinterhvede til vårsæd, hvilket reducerer udbytter og dermed øger udledningen af drivhusgasser.

Udledning og optag fra skove og høstede træproduktioner 

Skovene går fra at have et relativt stort nettoptag på gennemsnitligt 1,9 mio. ton CO2-e fra 1990 frem til 2021 til en relativt lille nettoudledning i perioden fra 2025 til 2029. Faldet skyldes, at der i de kommende år vil være rigtig mange træer, der vil være klar til fældning og udtynding, hvorfor afskovningen vil stige kraftigt, hvilket reducerer nettooptag i skovene til næsten ingenting. Det betyder, at den reduktion, landbruget leverer, bliver ædt op af skovbrugets mindre optag.