
Emballage: lovkrav at være medlem af kollektiv ordning
Når du melder din virksomhed ind i kollektivordningen VANA, er du med til at sikre, at I lever op til nye lovkrav under producentansvaret for emballage
Det fremgår af udkast til nyt lovforslag, at det bliver et lovkrav at være medlem af en kollektiv ordning, hvis man er omfattet af producentansvaret for emballage. Dette gælder uanset, om man selv står for at varetage tilbagetagning af egne emballager.
De fleste er omfattet
De fleste af L&F’s medlemmer er omfattet af producentansvaret, hvis de har en omsætning på over 15 mio. kr./over 10 ansatte, og sælger produkter pakket i emballage.
Ifølge lovforslaget bliver det et lovkrav at være medlem af en kollektiv ordning senest 14 dage efter ikrafttrædelse af loven.
L&F har lavet kollektiv ordning
Landbrug & Fødevarer har – sammen med DI, Dansk Erhverv og DagSam – etableret den kollektive non-profit ordning VANA, som kan varetage virksomheders forpligtigelser under det udvidede producentansvar. Ved at melde sig ind i VANA allerede nu vil man som virksomhed være i stand til at leve op til de kommende regler, herunder reglerne om obligatorisk medlemskab af en kollektiv ordning.
Læs mere om VANA og medlemskab af VANA her
Selve lovforslaget kan du dykke ned i her.
Lovforslaget er nu i høring, og vil blive fremlagt i Folketinget i oktober 2024. Det forventes, at kravet om obligatorisk medlemskab af en kollektiv ordning vil blive vedtaget uden ændringer.
Spørgsmål til producentansvaret, VANA eller det nye krav om obligatorisk medlemskab kan rettes til Henrik Borg Kristensen, hbk@lf.dk, 30 70 31 19.