Nyhed, 20.august 2024

Vinderen af Køkkenprisen 2024 findes i Tivoli 3. september

Rekordår: I 2024 blev 35 offentlige køkkener indstillet til Køkkenprisen 2024, hvilket overgår alle tidligere års indstillinger.

Landbrug & Fødevarers Køkkenprisjury har besøgt de fire stærke kandidater, der dyster om prisen. Det faglige niveau og de bæredygtige ambitioner for offentlige måltider er tårnhøje. 

De fire nominerede køkkener er blandt andet valgt på baggrund af deres stærke bæredygtige profil og deres engagement i at fremme udviklingen af bæredygtige måltider. Derudover sætter de en ny, tårnhøj standard for kvaliteten af offentlige måltider, der både smager fantastisk men også udfordrer status quo.

De nominerede er:

 

  • Neurorehabilitering - KBH, Køkkenleder Robert Hans Stig-Jacobsson
  • Hospitalskøkkenet v. Regionshospitalet Horsens
  • Lomakøkkenet Østerbyskolen, Kantineleder Steffen Bækkel
  • Ryet Børnehus v. Furesø Kommune, Kostfaglig eneansvarlig og ernæringsassistent Karina Jespersen Nielsen

Landbrug & Fødevarers Køkkenprisjury kårer vinderen på det totalt udsolgte arrangement - ’Madfagligt Køkkentræf’ - den 3. september 2024 på Tivoli Nimb Hotel.

Køkkenprisen er et samarbejde mellem de faglige organisationer; Kost & Ernæringsforbundet, FOA, 3F – Fagligt Fælles Forbund, og Landbrug & Fødevarer.

Køkkenprisen er i 2024 finansieret af Fonden for Økologisk Landbrug og NextGenerationEU.

Kontakt: