Forslag til varekategorier i klimadatabase er en ommer
L&F er kritiske over for DTU’s udvalg af fødevarer i en ny klimadatabase ifm. det kommende klimamærke og forventer at se en ny liste med klare udvalgskriterier.
Fødevarestyrelsen har bedt DTU om at udarbejde en liste med 500 fødevarer og drikkevarer, hvor der skal beregnes et gennemsnitligt klimaftryk for den enkelte vare (generiske varer). Listen skal bruges til en national og offentligt kontrolleret klimadatabase, som vil indgå i en kommende klimamærkning.
L&F har i et høringssvar gjort opmærksom på en del mangelfulde forhold ved listen. Der er overordnet brug for en afklaring af, hvilke kriterier der anvendes i udvælgelsen af varer, og principperne bør være synlige og konsistente på tværs af fødevarekategorierne. L&F mener derfor, der skal være en ny høringsrunden af en revideret liste.
L&F har peget på, at de helt grundlæggende principper for, hvornår en vare fremgår af listen med et gennemsnitligt klimaaftryk, er forskelle i klimaaftryk og salget på det danske marked.
Mere dækkende liste
L&F har gentaget, at det er en udfordring, at Fødevarestyrelsen har afgrænset listen til 500 fødevarer, hvilket er klart utilstrækkeligt i forhold til at dække variationen på det danske marked. Men selv med denne begrænsning bør det være muligt at få en mere dækkende liste i forhold til både udbuddet af varer og den variation, der er i klimaaftryk varerne imellem. Det antages fx ikke at være nødvendigt med seks asparges varianter, mens kategorien fersk oksekød bør opdeles i flere underinddelinger.
Vi har specifikt peget på, at det skal være muligt at skelne varegrupper ift. geografisk oprindelse indenfor kød og fjerkræ, hvor der kan være store forskelle i klimaaftryk, afhængig af om varen kommer fra Danmark, EU eller udenfor EU.
L&F mener også, at DTU skal tage hensyn til forskellige produktionsforhold indenfor en varegruppe, når det kan give udslag i forskelle i klimaaftryk. Det skal konkret vurderes, hvilke produktionsforhold indenfor en varegruppe, der giver udslag i forskellige klimaaftryk, og om data er tilgængelig. På nuværende tidspunkt har vi f.eks. peget på, at der i varelisten skal skelnes mellem kød- og malkekvæg indenfor oksekød og indenfor fjerkræ mellem hurtigere og langsommere voksende racer.
Transparens
I høringssvaret pointerer vi, at det er afgørende for klimamærkets succes, at principperne bag de udvalgte varer i den generiske klimadatabase er transparente og konsistente.
Når virksomhederne i fremtiden vil klimamærke en fødevare, bliver det muligt enten at anvende den generiske klimadatabase eller bruge egne data til at udregne klimaaftryk på varen. Den generiske database kan også anvendes af virksomhederne uden et klimamærke i anden markedsførings sammenhæng.
Du kan læse det fulde høringssvar her