
Foto: Ture Andersen
Gode markedsudsigter for økologiske mejerivarer
For et år siden måtte Arla skære ned på produktionen af økomælk pga. presset økonomi. Nu er salget begyndt at stige igen. Det vækker optimisme for økologien.
De økologiske varer finder atter sin vej tilbage i danskernes indkøbskurve. Arlas kan nemlig berette, at deres salg af økologiske mejerivarer er steget med 4 % de seneste tre måneder og hele 7 % de sidste fire uger. Det vækker optimisme hos Arla Danmark direktør Henrik Lilballe Hansen, som løfter sløret for deres planer at give økologisalget et endnu større skub:
-Det vil være rigtig positivt, hvis det momentum, vi har set i økologien de seneste måneder, kan forstærkes af, at forbrugerne får flere penge til forbrug. Men vi har også rokeret lidt rundt på budgetterne, så vi kan bruge mere på markedsføring af økologiske produkter og kommunikation omkring nogle nye koncepter, fortæller Henrik Lilleballe Hansen til Børsen.
Naturtjek
Det er ikke nødvendigvis prisen, der afgør, om de økologiske varer havner i kurven. I mange år har de økologiske varer adskilt sig tydeligt fra de konventionelle i deres branding, men sådan er det ikke helt længere, da kommunikation om f.eks. dyrevelfærd fylder mere for alle typer produkter, forklarer Henrik Lilleballe til Børsen:
-Økologien må redefineres, så den igen mere tydeligt differentierer sig. Derfor vil vi lave naturtjek på alle vores 200 økogårde og på hver enkelt indsamle data, som skal gøre os og den enkelte landmænd bedre rustet til f.eks. at øge biodiversiteten. Det vil vi fortælle forbrugerne om”
L&F: Gode meldinger
Hos Landbrug & Fødevarer kan man også glæde sig over udsigterne:
-Det er rigtig gode meldinger, der nu kommer fra Arla om, at der igen er vækst i deres økologiske salg. Det samme hører vi fra andre aktører i markedet, og det er glædeligt, at forbrugerne nu skruer konfirmation økologien igen, fortæller Kirsten Lund Jensen, økologichef i L&F.