
Lov om udvidet producentansvar: skarp kritik af kompleksitet
Lov om udvidet producentansvar blev 1. behandlet i Folketinget i sidste uge.
En lang række ordførere kritiserede i skarpe vendinger lovforslaget kompleksitet og væsentlige administrative konsekvenser, og at stort set ingen politikere reelt vidste, hvad lovforslaget drejede sig om.
Lovforslaget skal skabe hjemlen til producentansvar for emballage, som træder endeligt i kraft den 1. oktober 2025. Her skal producenter betale for håndtering af afskaffelse af deres emballager.
Landbrug & Fødevarer er tæt inddraget i den politiske proces, og arbejder blandt andet for en reduktion af kompleksitet og administrative konsekvenser. En af de væsentligste indsatser er en begrænsning af de mange uregulerede gebyrer, som blandt andet kommuner og Miljøstyrelsen kan opkræve fra producenterne. Her er formålet at få begrænset gebyrerne i størst muligt omfang, samt sikre en bremse, hvis det viser sig, at gebyrerne bliver højere end antaget i lovbehandlingen.