Treparten giver genlyd globalt på klimatopmøde i Baku

Dansk landbrug og stærke andelsselskaber har aldrig fyldt mere på et COP-møde end i år i Baku, hvor sidste uges politiske beslutning om opbakning til den grønne trepartsaftale var et eksempel på, at det mod mange odds kan lykkedes at bygge bro og skabe national konsensus om klimahandling, hvilket et cementerer dansk landbrugs globale frontløberstatus. L&Fs klimadirektør Niels Peter Nørring fortalte landbrugskolleger fra Amerika til Australien om aftalen, og forhandlere fra EU-kommissionen og EUs medlemslande om bundfradragets europæiske perspektiver.

Trepartsaftalen vakte stor interesse

Et globalt publikum mødte talstærkt op til L&F paneldebat om trepartsaftalen i den danske COP29 pavillon, og på en række side-events blev andelstanken anerkendt i klimakampen.

I kølvandet på sidste mandags politiske beslutning om trepartsaftalen indfandt klimaminister Lars Aagaard og L&F klimadirektør Niels Peter Nørring sig 19. november i Baku, hvor det såvel fra ministerens som L&Fs side blev slået fast, at dansk landbrugs stilling som global frontløber, når det gælder reduktioner af udledninger af landbrugets klimagasser, er cementeret.

Klimaministeren fik dels overfor et mere end velbesøgt pressemøde præsenteret den danske trepartsaftale, dels talt om den historiske proces og indholdet i aftalen i sin officielle tale på COP'ens plenarforsamling. Og Landbrug & Fødevarer var 19. November vært for et arrangement i den danske COP29 pavillon, hvor klimadirektør Niels Peter Nørring fortalte et større publikum om hovedlinjerne i trepartsaftalen:  Finansieringen af etablering af mere end 250.000 hektar ny skov og nye teknologiske virkemidler til at klimaoptimere husdyrproduktionen, og indførelsen fra 2030 af verdens første afgift på udledninger fra husdyr - samt om verdens første bundfradrag for samme udledninger på 60%, og dermed etableringen af princippet om, at der ikke skal betales afgift af de udledninger, man ikke kan gøre noget ved uden at nedbringe antallet af husdyr.

Et globalt panel bestående af repræsentanter fra EU-kommissionen, FNs landbrugsorganisation FAO, kenyanske og amerikanske landbrugere og den globale miljøorganisationen Environmental Defence Fund (EDF) kommenterede ved arrangementet på aftalen, som ifølge flere, herunder EUs landbrugsforhandler Herwig Ranner blev set som udtryk for styrken i den danske konsensusmodel. Adspurgt af Nørring om muligheden for at omsætte det danske bundfradrag til gratiskvoter i en evt. kommende Agri-ETS var Ranner ikke afvisende – det krævede dog enighed om en definition af biologiske udledninger fra husdyr på EU niveau, sagde Ranner.

Ydermere, under en række bilaterale møder med kolleger fra bl.a. USA, Australien, Brasilien, Japan, Sverige og Finland blev resultatet af den grønne trepart drøftet. Hele vejen rundt var kolleger i udgangspunktet meget skeptiske; ‘Vi kan høre toget komme,’ sagde en australsk kollega og bemærkede, at en tilsvarende proces med CO2-afgift var kulsejlet i New Zealand. Men efter en nærmere klarlægning af L&Fs baggrund for at indgå i forhandlingerne om trepartsaftalen og om aftalens detaljer, herunder bundfradraget, frivilligheden, og kompensation i forbindelse med arealomlægning samt muligheden for investeringer med støtte frem til afgiftens indførelse i 2030 var der en udbredt forståelse for proceen og til dels også aftalens resultat – omend ingen kunne forestille sig en lignende aftale i deres lande.

Danske andelsselskaber er frontløbere

I en årrække har landbrugsgruppen ved COP-forhandlingerne ’UNFCCC Farmers Constituency’, som L&F er en del af, på vores initiativ presset på for, at landmandsejede andelsselskaber anerkendes for deres særlige evne til at motivere deres ejere til klimahandling. Det budskab er blevet hørt, og i år deltog Nørring i en række side events organiseret af FNs organisation for handel og udvikling UNCTAD, den globale NGO Food Systems for the Future, International Rice Research Institute og International Fertilizers Association: Nørring fortalte om danske andelsselskaber som er frontløbere. Herunder  om Arla med sit incitamentsprogram, DLG med sit engagement i Enorm og Vestjyllands Andel med investeringer i biogas, samt de fire største andelsselskabers arbejde med grøn gødning, der ikke produceres på basis af fossilt brændstof.

Det gjorde indtryk. Når andelsselskaber på den måde tager klimaansvar for hele værdikæden, så bør de honoreres med adgang til billigere kapital, sagde CEO i Food Systems for the Future, Ertharin Cousin, som er tidl. Executive Director i FNs fødevareprogram WFP.