
Hjælp til at sætte affaldspiktogrammer på emballage
Virksomhederne kan hjælpe forbrugerne med at sortere emballageaffald korrekt ved frivilligt at sætte affaldspiktogrammer på deres emballage.
Miljøministeriet har gennemført et initiativ, som skal hjælpe virksomheder, der ønsker at anvende affaldspiktogrammer på emballage. Dette arbejde har nu resulteret i en vejledning (FAQ) med spørgsmål og svar om brugen af affaldspiktogrammer på emballage.
Der er ikke krav i lovgivningen om, at virksomheder skal sætte affaldspiktogrammer på deres emballager. Men flere virksomheder ønsker at gøre det for at støtte op om bedre og korrekt sortering af emballageaffaldet. FAQ’en er derfor en vejledning henvendt til de virksomheder, der ønsker at benytte piktogrammer.
Landbrug & Fødevarer har deltaget i en bred arbejdsgruppe under Miljøministeriet, som har udarbejdet FAQ’en med spørgsmål og svar om virksomhedernes frivillige anvendelse af affaldspiktogrammer. Tak til de medlemsvirksomheder i L&F, som har bidraget med input og kommentarer undervejs.
Miljøstyrelsen vil bestræbe sig på at opdatere FAQ’en hurtigst muligt efter behov.