Nyhed, 16.april 2024

Økologi-eksport: Fællesstand på SIAL Paris

Bliv en del af det fælles setup med andre økologiske producenter, hvor økologi, Danmark, bæredygtighed og kvalitet er i fokus.

SIAL Paris fejrer i 2024 60 års jubilæum. Med +260.000 besøgende og 7500 udstillere og det store fokus på innovation er messen en af de førende globale fødevaremesser. Her kommer indkøbere fra hele verden på udkig efter nye samarbejdspartnere. Landbrug & Fødevarer arrangerer i samarbejde med Bio Aus Dänemark en stor fællesstand på messen med støtte fra Fonden for økologisk landbrug og NextGenerationEU. 

 

Datoer: Sial Paris finder sted d. 19. – 23. oktober 2024.

Hvad tilbyder vi? Landbrug & Fødevarer og Bio Aus Dänemark fortsætter samarbejdet omkring fællesstande på førende udstillinger. Som del af den økologiske, danske fællesstand tilbyder vi et virksomhedsområde på den store stand med fastlagte rammer og flot visuelt udtryk, der signalerer økologi, kvalitet og bæredygtighed.

Pris: Pris for deltagelse er 24.950 DKK eks moms og inkluderer SIAL’s Marketing Fee.

Læs mere om fællesstanden og tilmeld dig her

For mere info på SIAL Paris klik her