
EU godkender simplificering af CO₂-grænseafgift
Små importører fritages fra grænseafgift, mens 99 % af CO₂-udledninger stadig dækkes – EU forenkler CBAM-regler for at mindske byrder for især SMV’er.
EU vedtog den 18. juni 2025 at justere sin kommende CO₂-grænseafgift og fritage størstedelen af importører fra de nye regler. Mekanismen, kaldet Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM), blev indført i 2023, men vil først udløse bindende krav om betaling for udledt CO₂ fra 2026. Dermed vil virksomheder i tredjelande, som eksporterer CO₂-tunge produkter som stål, jern, cement, gødning og aluminium til EU, skulle betale et beløb svarende til det, europæiske producenter betaler for en given mængde udledt CO₂. De foreslåede ændringer, som Kommissionen har fremlagt under sit initiativ for at mindske bureaukrati, blev hurtigt godkendt af både Europa-Parlamentet og Ministerrådet på mødet.
Undgå udflytning
Formålet er at beskytte europæiske industrier mod konkurrence fra udenlandske virksomheder, der producerer under mindre strenge klimaregler og undgå udflytning af virksomheder. Under CBAM skal EU-importører af blandt andet cement, jern, stål, aluminium, gødning, elektricitet og brint rapportere mængden af importerede produkter samt udledningerne forbundet med produktionen af disse produkter. Det er dog kun virksomheder, der importerer over 50 tons om året af de omfattede produkter, som bliver omfattet af grænseafgiften. Det betyder, at omkring 90 procent af EU’s importører, primært små og mellemstore virksomheder, undtages. Derimod vil 99 procent af de importrelaterede CO₂-udledninger stadig blive dækket, ifølge Kommissionens beregninger.
Fra 1. januar 2026 skal importører købe og indsende CBAM-certifikater, der svarer til produktets CO₂-udledning. Aftalen markerer samtidig den første vedtagne del af Kommissionens såkaldte omnibus-simplificeringspakker, der er blevet vedtaget, siden den nye EU-kommission tiltrådte i december 2024.
Landbrug & Fødevarer støtter simplificeringen af CBAM som del af den bredere indsats for at fjerne unødig, bureaukratisk EU-regulering, som medfører administrative udgifter for virksomheder i EU og samtidig bidrager til at fordyre tilvejebringelsen af nødvendige råvarer, som indgår i fødevareklyngens produktion.