
Nyt dashboard viser fødevareklyngens betydning i kommunerne
L&F har lanceret et nyt dashboard, hvor man kan se, hvilken rolle landbruget og fødevareklyngen spiller i hver af landets 98 kommuner.
Kommunalvalget er en oplagt anledning til at sætte fokus på landbrugets rolle i lokalsamfundet. For at understøtte den indsats har L&F udviklet et nyt dashboard, der giver indblik i, hvordan landbruget og fødevareklyngen bidrager med jobskabelse i hver af landets 98 kommuner.
Dashboardet viser blandt andet, hvor stor en andel af de private arbejdspladser der findes i landbruget, hvordan beskæftigelsen fordeler sig i fødevareklyngen, og hvordan arealanvendelsen ser ud – herunder lavbundsjord.
Det giver et solidt grundlag for at koble L&F’s kommunalpolitiske prioriteter til den lokale virkelighed og er også af vores medlemsvirksomheder brugbart i dialogen med politikere, medier og andre interessenter.
- Se dashboardet her: Fødevareklyngen i de danske kommuner