EU-forslag om kontrakter rammer helt skævt i et andels-land

EU-forslag om kontrakter rammer helt skævt i et andels-landEuropa-Parlamentet har netop vedtaget sit forhandlingsmandat til revisionen af den fælles markedsordning (CMO).

Mandatet indeholder blandt andet krav om obligatoriske skriftlige kontrakter for alle sektorer, med fastlagte vilkår for pris, mængde og levering. Prisfastsættelsen skal tage udgangspunkt i produktionsomkostninger, og for andelsselskaber foreslås det, at vedtægterne skal afspejle disse prismekanismer. 
 

Skarpe L&F-advarsler

Kommissionens forslag til revision af CMO går imod EU’s egne mål om forenkling. I stedet indføres krav om obligatoriske kontrakter, detaljerede vilkår og komplekse prisformler, som vil øge bureaukratiet for landmænd og virksomheder. 

Landbrug & Fødevarer advarer mod en ensartet model, der underminerer nationale løsninger og den danske andelsstruktur. Reel beskyttelse opnås gennem forhandlingskraft og ejerskab – ikke standardiserede kontraktkrav. Krav om at indregne produktionsomkostninger i prisfastsættelsen er urealistisk og vil presse fødevarepriserne op. 

Andelsselskabers vedtægter bør fortsat anerkendes som alternativ til juridiske kontrakter. Den danske model virker – den skal ikke undergraves af rigid EU-regulering. L&F advarer desuden mod EU’s bevægelse mod udbudsregulering og politisk prisstyring, som kan forvride markedet, svække produktionsincitamentet og undergrave den nødvendige markedsorientering.

Den videreproces

Trilogforhandlingerne mellem Rådet, Parlamentet og Kommissionen begynder nu. 

Landbrug & Fødevarers hovedfokus i forhold til kontrakterne er: behov for at lade det være op til medlemslandene at vælge om kontrakter er obligatoriske eller ej, beskyttelse af den danske andelsstruktur og ingen henvisninger til produktionsomkostninger. 

Vi arbejder derfor på, at Rådets mandat fastholdes i trilogforhandlingerne og dermed sikre, at landmænd og virksomheder ikke pålægges uforholdsmæssige administrative byrder. Landbrug & Fødevarer er i tæt dialog med de danske myndigheder og interessenter i Bruxelles. Der er et fælles ønske om at sikre Rådets position i de kommende triologforhandlinger. 

Tidslinje

Vi kender på nuværende tidspunkt ikke de præcise datoer for trilogforhandlingerne. Det forventes, at forhandlingerne igangsættes i oktober 2025 og afsluttes under det danske EU-formandskab. 

Rådets position

Rådets position fastholder, at skriftlige kontrakter skal være obligatoriske ved levering af landbrugsprodukter fra landmænd til købere, med henblik på at styrke gennemsigtighed, prisdannelse og forudsigelighed i fødevarekæden. Dog åbner Rådets position op for, at medlemsstaterne kan undtage visse sektorer fra kontraktkravet, i dialog med relevante landbrugsorganisationer og under forudsætning af, at gennemsigtighed og prisformidling opretholdes på anden vis.

Samtidig uddyber Rådet en vigtig undtagelse for andelsselskaber, hvis vedtægterne sikrer gennemsigtighed og prisformidling, er de ikke underlagt kontraktkravet og dertilhørende krav om at indregne produktionsomkostninger i kontraktprise. Dermed søger Rådet at anerkende den kooperative model og dens interne aftaleforhold, og sikrer fleksibilitet for medlemsstyrede strukturer. 
Det er modellen med vide rammer for medlemsstater, som L&F arbejder for at få ind i det endelige forslag. 

 
Parlamentets position 

Europa-Parlamentet har i sit forhandlingsmandat vedtaget at der skal indføreres obligatoriske skriftlige kontrakter for alle sektorer. For andelsselskaber er de fortsat undtaget hvis vedtægterne afspejler principper for prisdannelse.

Prisen defineret i kontrakten skal beregnes ved at kombinere forskellige objektive, verificerbare og ikkemanipulerbare faktorer i kontrakten, som omfatter objektive indikatorer, indekser eller metoder til beregning af den endelige pris, der er let tilgængelige og forståelige, og som afspejler ændringer i markedsforholdene, inflation, de samlede produktionsomkostninger, herunder aflønning af landbrugere, totalomkostninger for yderligere serviceydelser, den leverede mængde og kvaliteten eller sammensætningen af den leverede produkt. 

Om end parlamentet mener at andelsselskaberne fortsat er undtaget, markerer det et skift væk fra tidligere undtagelser og rejser bekymring om indgreb i medlemsstyrede strukturer og den kooperative model særligt i mejerisektoren, da undtagelserne er skærpet her i Parlamentets position. For en række sektor er der dog en mulighed for en undtagelse for obligatoriske kontrakter, som f.eks. for slagterierne og frøsektoren:

Artikel 168 – stk. 6 a (nyt)

”6a. Medlemsstaterne kan efter anmodning fra en brancheorganisation, der er anerkendt i henhold til artikel 157, stk. 1, eller en organisation, der i vid udstrækning anses for at være repræsentativ for en landbrugssektor, beslutte at undtage visse specifikke sektorer fra forpligtelsen til at indgå skriftlige kontrakter, jf. denne artikels stk. 1 og 2, med undtagelse af mælkesektoren. Denne undtagelse finder anvendelse, såfremt intet andet gælder i henhold til denne artikels stk. 7.”

En undtagelse som mejerierne også er underlagt i Rådets position, men nu ikke i Parlamentets. 

Ydermere har Parlamentet vedtaget et forslag om udbudsregulering, hvor landmænd ved prisfald under et niveau fastsat af EU’s fødevarekædeobservatorium kan vælge at reducere leverancer mod støtte, mens øget produktion pålægges gebyr. Dette er også yderst bekymrende og falder uden for forslaget fokusområde 
 

  Læs L&F adm. direktør Morten Boje Hviids kommentarer til sagen her