Økologi til Frankrig – Gourmet Selection
Kom med på Landbrug & Fødevarers fælles danske økologiske stand på udstillingen Gourmet Selection 2026. Udstillingen afholdes den 7.– 8. juni 2026 i Paris.
Gourmet Selection er Frankrigs førende fagmesse for delikatesser og fine food, og samler hvert år flere hundrede af gourmetvirksomheder og knap 5.000 professionelle besøgende. Udstillingen er målrettet specialbutikker, delikatesseforhandlere, vinhandlere, hoteller og restauranter. Det er en fantastisk platform for danske virksomheder med økologiske produkter i gourmetsegmentet.
For at sætte yderligere fokus og optimere synergier indenfor gourmet segmentet i Frankrig afholdes Gourmet Selection i 2026 samtidig med Salon du Fromage – begge i Expo Porte de Versaille. Fælles eksponering af Danmark som fødevarenation vil sideløbende med deltagelse blive skabt gennem samarbejde med VisitDenmark.
Tid: 7. - 8. juni 2026
Sted: Paris, Expo Porte de Versaille
Pris: kr. 17.500 ekskl. moms (OBS! Early bird før 10. november 2025 kr. 16.000 ekskl. moms).
Hvorfor deltage?
- Styrk jeres synlighed på primært det franske, men også andre sydeuropæiske markeder
- Egen plads/stand med din virksomhedsprofilering. Gourmet Selection kører et ’pre equipped’ setup med samme koncept for alle udstillere. I vil blive en del af et dansk/økologisk område i en plug ’n play løsning
- Mulighed for at deltage i en række sideløbende initiativer på messen som fx ’Best of-contest’
- Få del af den fælles markedsføring, der kører før, under og efter udstillingen
- Skab nye forretningsforbindelser med indkøbere og distributører
- Bliv en del af et univers med fokus på terroir, håndværk og innovation
- Få adgang til et værdifuldt netværk og inspiration fra andre i branchen
- Indgå i fælles profilering i samarbejde med bla. VisitDenmark, der sideløbende kører medieindsatser om Danmark som gastronomisk destination
- Læs mere om Gourmet Selection her: The professional trade show for fine food | Gourmet Selection
- Læs mere om deltagelse og tilmeld dig her: Gourmet Selection, økologisk eksportfremstød i Paris