Nyhed, 28.januar 2025

Har din virksomhed en bio-løsning, der skal demonstreres?

Du har som SMV mulighed for at få tilskud til at demonstrere eller opskalere en ny bio- løsning på en fysisk facilitet. Ansøgningsfristen er løbende.

Få tilskud til demonstration og opskalering


Innovation og opskalering er afgørende for at bringe Danmark i front indenfor biosolutions. Nu kan virksomheder søge en voucher til demonstration og opskalering af nye løsninger. Formålet med voucherordningen er at give SMV’er og startups adgang til test- og opskaleringsfaciliteter, så løsningen kan demonstreres over for investorer og potentielle kunder - uden at virksomheden selv skal investere i nye dyre faciliteter.

 

Totalbudgettet pr. voucher er op til 500.000, hvoraf 50% dækkes af Biosolutions Zealand II. Det betyder, at det maksimale støttebeløb er 250.000 kroner pr. voucher. Virksomheden dækker selv den resterende halvdel. 

 

Projektet Biosolutions Zealand II er finansieret af EU og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

 

Hvad er biosolutions?


Biosolutions omfatter forretningsområder baseret på udnyttelse af organiske råvarer og biologiske systemer til udvikling og produktion af enzymer, proteiner, bakterier og andre bioaktive stoffer til forskellige anvendelser. Typisk anvendes teknologier som fermentering, præcisionsfermentering, bioraffinering eller cellulært landbrug – en kombination af bl.a. bioteknologi, cellebiologi, biomedicin, molekylærbiologi og syntetisk biologi.

 

Sådan ansøger du

Hvis din virksomheder ønsker at deltage i projektet, skal du indsende en ansøgning. Ansøgningsfristen er løbende. 

Ansøg og læs mere her