L&F i spidsen for 17 markedsfremstød
Landbrug & Fødevarer har i 2025 gennemført en lang række eksportfremstød med danske landbrugs- og fødevarevirksomheder for at udvikle nye eksportmarkeder.
Landbrug & Fødevarers afdeling for Handel, Marked & Geopolitik har i 2025 haft 122 virksomhedsdeltagelser, fordelt i mellem 79 unikke danske virksomheder, med på i alt 17 markedsfremstød med det formål at vedligeholde og pleje eksisterende markedsrelationer samt at skabe nye eksportmuligheder. 2026 vil også give mulighed for at deltage i et bredt udbud af markedsfremstød.
2026 vil også give mulighed for at deltage i et bredt udbud af markedsfremstød.
Fremstødsaktiviteterne i 2025 har været fordelt bredt globalt på prioriterede nøglemarkeder i Europa, Nord- og Sydamerika, Afrika og Asien. Se oversigten i bunden af artiklen.
Fremstødene giver de deltagende virksomheder konkrete indgange til distributører, agenter og kunder via målrettede B2B- og B2C-besøg og møder. Dertil opnår de deltagende virksomheder førstehåndsindsigt i markedstendenser, efterspørgsel, konkrete udfordringer og kulturelle ”best practices” fra lokale organisationer og myndigheder i de pågældende lande.
Kongelig opmærksomhed
Under erhvervsfremstødet i Japan satte H.M. Kong Frederik X i sin åbningstale ved en konference om fremtidens fødevareproduktion- og sikkerhed fokus på det fælles ansvar, der følger med det internationale samarbejde:
- Sammen har vores to lande potentialet til at gå forrest i håndteringen af den globale udfordring med fødevareproduktion – en udfordring, der kræver, at vi brødføder en voksende befolkning og samtidig bevarer den natur, der omgiver os.
Fra en af de deltagende virksomheder i Saudi-Arabien, Cimbria lød det fra Michael Christiansen Manager, Sales Cluster Lead G&P – MENA, med ansvar for salgsindsatsen i Mellemøsten:
-For os handler turen også om at afsøge og studere markedet, så vi kan analysere, hvad der skal til for at få en position hernede. Vi får altid et rigtigt godt markedsoverblik ud af L&F’s eksportfremstød.
2026 tegner også til at blive et travlt år med en lang række markedsfremstød for danske virksomheder. Der er bl.a. planlagt dansk fællesstand på fødevareudstillingen Seoul Food i juni og på Abu Dhabi International Food Exhibition i november. Derudover planlægges en række fremstød til strategisk prioriterede markeder såsom bl.a. Kina, Vietnam, Indonesien, Ukraine, UK, Saudi-Arabien, Nigeria, USA, Mexico og mange flere.
Landbrug & Fødevarers eksportfremstød arrangeres som udgangspunkt i samarbejde med de danske ambassader og søges afviklet med økonomisk støtte fra midler fra Trade Council under Udenrigsministeriet.
Hvis din virksomhed ønsker at høre mere om muligheden for at deltage i fremstødsaktiviteter med Landbrug & Fødevarer, så ræk ud til afdelingen for Handel, Marked & Geopolitik via følgende medarbejdere:
Michael Stahlschmidt på mis@lf.dk / +4521241711 - Ift. Europa, Nordøstasien, Nordamerika
Jeppe Søndergaard Pedersen på jspe@lf.dk / +4523317450 - Ift. Afrika, Sydøstasien, Oceanien
Mathias Sandholt Knauf på mskn@lf.dk / +4523369061 - ift. MENA, Sydasien
Peter Michael Heller på pmhe@lf.dk / +4521800731 - Ift. LATAM
Foruden de mange fremstød modtager Landbrug & Fødevarer i løbet af året mange indgående delegationer fra udlandet. Landbrug & Fødevarer rækker løbende ud til medlemskredsen for involvering i disse besøg.