Tredobling af klimafinansiering giver håb om klimahandling
Andelsselskaber og landbrugsorganisationer anerkedes som kritiske på COP30
Mens verdens lande ikke blev enige om en udfasningsplan for fossile brændstoffer og landbrugsforhandlingerne igen i år brød sammen på klimatopmødet i Brasilien, blev der opnået enighed om at tredoble climate finance frem mod 2035. Dette giver mulighed for øget klimaindsats i landbruget og skovbruget globalt. Som noget nyt indeholdt COP30 en ’Agrizone’ hvor praksisorienterede landbrugere, iværksættere og Agro-virksomheder samledes om en innovationsdagsorden, som giver håb. Og den danske trepartsaftale inspirerede – arealfonden som eksempel på netop climate finance, bundfradraget på grøn realisme, og virkemiddelindsatsen som ramme for en innovationsdagsorden.
Danmark går forrestn
Danske landmænd og andelsselskaber går forest globalt med grøn klimaomstiling. Nu får kolleger i andre lande mulighed for at gå med, og det er der brug for. COP30 anerkender, at landbruget og skovbruget er blevet tilsidesat i klimastøtten – der er et gab mellem det, som sektoren udleder, og det, som sektoren modtager. Det er der behov for at gøre noget ved - og her ventes andelsselskaber og landbrugsorganisationer at skulle spille en afgørende rolle
To år efter statsledere fra 134 lande blev enige om en erklæring om behovet for klimahandling i verdens landbrug og behovet for en mere bæredygtig global fødevareproduktion på COP28 i Dubai, brød de officielle landbrugsforhandlinger på COP30 endnu engang sammen; præcis som det på COP30 heller ikke lykkedes at blive enige om en udfasningsplan for fossile brændstoffer.
Svær geopolitik
Den geopolitiske kontekst er svær, og der er politisk dødvande.
Alligevel er facit efter COP30, at der er fremskridt; verdens lande blev i Belém enige om en tredobling af den globale klimafinansiering frem mod 2035, hvilket har potentiale til at drive reel forandring i praksis – herunder den nødvendige finansiering af klimahandling i landbruget og skovbruget globalt, der også er vigtig for dansk landbrugs konkurrencekraft.
Udenfor mødelokalerne havde COP30 som noget nyt en hel zone dedikeret til landbrug – ’Agrizone’; hvilket svarer til, at landbohøjskolen og dens have i København havde været en del af COP15, som dengang foregik i Bellacentret.
I Agrizone mødes landbrugere, iværksættere med nye klimaløsninger, forhandlere og Agri-businesses til debatter, og en fællesnævner var, at der er efterspørgsel efter nye værktøjer og virkemideler, som i praksis kan være med til at nedbringe udledningerne af klimagasser i verdens landbrug.
L&F i paneldebatter
L&Fs klimadirektør Niels Peter Nørring deltog på COP i en række paneldebatter i Agrizone og i den blå forhandlingszone og masser af bilaterale drøftelser med politikere, organisationsfolk og NGO’er. Debatterne handlede bl.a. om, hvad verden kan lære af den danske grønne trepart og om innovative landbrugspraksisser.
Landbruget og skovbruget tilskrives ofte omkring en tredjedel af de globale udledninger af drivhusgasser; alligevel modtager arealsektoren blot ca. 7,2% af midlerne til climate finance – omkring 100 mia. dollars. Det beløb er udtryk for en betydelig stigning efter års pres fra UNFCCC Farmers constituency; så det nytter at deltage og presse på.
Men der er lang vej endnu, hvilket blev bekræftet af en ny rapport fra UNFCCCs Standing Committee on Finance (SCF) Forum on Agriculture til COP30. Rapporten peger på, at der er behov for væsentlig flere penge og øgede ambitioner i den globale indsats på lanbrugsområdet.
Samtidig konkluderer rapporten, at andelsselskaber og landbrugsorganisationer er afgørende for at tilføre sektoren yderligere midler og øge de grønne investereinger, og den nævner eksplicit det L&F-støttede GCF projekt Tunza i Kenya som eksempel på et klimapartnerskab, der inddrager landbrugsorganisationer og andelsselskaber – ’a model for inclusive, multi-actor partnerships’, hvilket verden har brug for.