
Nyhed, 25.februar 2025
Webinar: Få indsigt i råvaremarkederne
Mød Niels Duedahl, Group CEO, Danish Crown, og L&F-eksperter, når de gæster SEGES-webinar om råvaremarkeder og prisprognoser for grisekød, mælk og afgrøder.
Hvor bevæger grisesektoren sig hen? Hvad er perspektiverne for de danske slagterier? Og hvordan forventes priserne på grisekød, mælk og afgrøder at udvikle sig? Det og meget mere kan eksperter fra Landbrug & Fødevarer, SEGES Innovation og Niels Duedahl m.fl. gøre dig langt klogere på til webinar, som SEGES Innovation afholder den 7. marts kl. 8.30-9.40.
Blandt oplægsholderne fra Landbrug & Fødevarer er Karsten Flemin, markedsanalytiker, og Niels Ole Nielsen, chefkonsulent. Derudover, møder du Henning Otte Hansen, seniorrådgiver, IFRO/Københavns Universitet.